Fremtidens transport: mere asfalt og gang i havnene

De kommende år – og årtier – byder på store investeringer i den danske infrastruktur. Etableringen af den faste forbindelse under Femern er så småt ved at komme i gang, selvom det trækker ud, måske skal der laves en tilsvarende tunnel mellem Helsingør og Helsingborg, og så kan der være en kombiterminal undervejs i Køge.

Læs også: Transportbranchen: Nationale særregler kan skade danske chauffører

Men det er langt fra det fulde billede, så for at debattere, hvordan den øvrige investeringshorisont kommer til at se ud, inviterede Venstre, ved transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, i slutningen af april til konference på netop det område.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) var blandt eftermiddagens første talere, og han lagde ikke skjul på, hvor der bør prioriteres, når midlerne til forbedring af de danske transportkanaler skal fordeles.

”Vi skal bruge nogle flere penge på vores veje og nogle færre på jernbanenettet, som pt. sluger to tredjedele af infrastrukturinvesteringerne. Vi har kapacitetsproblemer på motorveje i hele landet, som skal løses, og det er både for dyrt og urealistisk at flytte folk i tilstrækkelig grad fra bil til tog, selvom den moderne teknologi kan være med til at skubbe til det billede”, sagde ministeren.

Langsigtet planlægning og forbindelse til havnene
Den udmelding blev modtaget med anerkendelse fra både størstedelen af de godt 140 tilhørere i salen og flere af de andre oplægsholdere, heriblandt fagchef fra Dansk Erhverv, Jesper Stenbæk, der argumenterede for en privatisering af DSB, og fra Vagn Hundebøll, koncerndirektør i DLG – ”en af landets største transportører” – der selv kan mærke de problemer, ministeren refererede til.

”Vi taber omkring 100 mio. kr. årligt på lastbilchauffører, der holder i kø, og derfor efterlyser vi en mere samlet masterplan for de kommende investeringer. Der skal skydes flere midler i den basale infrastruktur, vi vil se nogle langsigtede investeringer, vi kan stole på, og planlægningen skal være bedre koordineret. Det skal ske som en del af en prioritering af erhvervslivet, som kan skabe vækst og job”, sagde han.

Læs også: Planer om ny containerterminal ved Aalborg Havn

Derudover pegede han, som flere andre i løbet af eftermiddagen, på den potentielle værdi i at få flyttet mere gods fra lastbiler over på mindre skibe, der kan sejle mellem de danske provinshavne og på den måde frigøre noget plads på vejene. Samtidig understregede han dog, at vejforbindelserne til disse havne skal være i orden, før det kommer til at fungere.

Branche skal hjælpe med finansiering – men hvordan?
Den moderne teknologi og mulighederne deri var naturligt nok også en del af dagsordenen for de fleste af talerne. Specielt de selvkørende biler og lastbiler er et område, hvor Danmark skal med på vognen, ”gerne som testbed”, som Ole Birk Olesen formulerede det.

Såvel Jesper Stenbæk som direktør for FDM, Thomas Møller Thomsen, slog på de førerløse biler (og busser) som en mulig erstatning for den kollektive transport, specielt i landområderne, og som en faktor, der kan komme til at skabe mere vejtrafik.

ITD-innovationschef Poul Bruun malede med en endnu bredere pensel.

”Vi er midt i en digital omstilling, som vi skal støtte. Vi skal have papirløse forsyningskæder og endnu bedre udnyttelse af data. Vi skal tage både den førerløse teknologi og platooning til os, og vi skal videre med testforløb og demonstrationer på området. Og vi skal være klar til automatisering og Industri 4.0, stigende nethandel og endnu større krav om convenience. Alt det her kræver stadig nye og bedre veje, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi skal have mere asfalt i fremtiden”, sagde Poul Bruun og lagde sig dermed også på linje med et nyligt udspil fra Dansk Vejforening, der ligeledes peger på flere vejprojekter, man gerne se realiseret i de kommende år.

På den baggrund kom konferencens sidste taler, direktør for DI Transport, Michael Svane, med et (retorisk) spørgsmål til forsamlingen, som både branchefolk, politikere og andre interessenter lod til at anerkende vigtigheden af.

Læs også: Logistikbranchen har brug for store it-investeringer

”Den kollektive trafik er pengene værd, og den er ligeså afgørende for industrien som en velfungerende infrastruktur med gode veje, motorveje, havne osv. Derfor må vi spørge os selv, hvordan vi som branche kan hjælpe med finansieringen; det vil være i både vores og samfundets interesse at vi husker vores rolle i den forbindelse”, sluttede han.