Grøn fødevare- og transportklynge åbner i Køge
JN Spedition tager første spadestik til et helt nyt og energirigtigt hovedkvarter og en ny fødevareklynge i Køge.
JN Spedition bygger nyt hovedkvarter og ny fødevareklynge i Køge lige syd for København for at styrke virksomhedens kerneområde transport i Skandinavien og opbevaring af frost-, køle- og varmegods. Byggeriets første etape kommer til at koste ca. 80 mio. kr. og ventes påbegyndt den 1. maj. Når både lager og kontor står færdig i foråret 2011, forventes det, at 20-30 personer vil have deres arbejdsplads i de nye bygninger. Anden etape af klyngen forventes at begynde til efteråret, hvor der skal skabes plads til 6-10 mindre fødevareproducenter. Dermed bliver både lager, transport, produktion og forskning samlet ét sted med klimavenlig drift som omdrejningspunkt.
-JR