Grønne brændstoffer i havne skaber nye risici

Havnene kan blive knudepunkter for den opblomstrende Power-to-X-industri (P2X). Dels vil der være opbevaring (oplag) af nye brændstoffer i form af brint, ammoniak og/eller metanol, dels vil der være udskibning af brændstofferne, og dels skal skibene også selv tankes (bunkring) og anvende dem som brændstof ombord.

Dermed bliver havnene også komplekse snitflader mellem forskellige faggrupper, deres arbejdsopgaver og regler til lands og til vands. Samtidig medfører havnenes nye rolle nye risikoscenarier for sikkerhed, miljø og almen sundhed samt behov for nye færdigheder. Hvis der ikke er styr på området, kan det i værste fald få konsekvenser for liv og værdier, ligesom P2X kan møde modstand i offentligheden og dermed sinke den grønne omstilling.

”Når vi taler oplag på havnen, hører det under Seveso-direktivet, men det begynder at overlappe ved bunkring, fordi folkene på skibene arbejder under IMO-regulativerne til søs. Der er forskel på standarder, godkendelser, og hvem der egentlig er ansvarlig for sikkerheden. Som det ser ud nu, er det et område, hvor vi trænger til at få klarhed”, konstaterer Jesper Sjørvad.

Som Principal Consultant Landbased Power-to-X i afdelingen Advanced Fire Engineering, Maritime and Energy hos DBI er han en af DBI’s eksperter i projekt Safe Storage, Bunkring and Usage of Green Fuel – også kaldet SafeSBU. Projektet skal munde ud i en guideline på området, som skal understøtte hurtig og sikker implementering af P2X i havnene. 
DBI er projektleder for projektet, der afvikles i samarbejde med FORCE Technology og med DFDS, Rønne Havn, Aalborg Universitet og den rådgivende ingeniørvirksomhed Complete Solutions som partnere.

Således vil guidelinen forholde sig til tre områder – oplag på havnearealet, bunkring og anvendelse af brændstofferne ombord på skibene, mens de stadig er i eller tæt på havn. Ifølge Jesper Sjørvad er oplag på havnen det umiddelbart mindst komplicerede, fordi man kan tage udgangspunkt i de eksisterende standarder for opbevaring af fossile brændstoffer. Dog kan der opstå uafklarede spørgsmål, da det er et relativt nyt område for havnene. Det bliver derimod mere kompliceret, når det drejer sig om snitfladen mellem land og vand.

”Tag for eksempel bunkringsproceduren, som er forskellig rundt om i verden. Nogle steder er det en havnearbejder, som varetager opgaven fra land. Andre steder er det skibets maskinmester, som gør det. De to arbejder ikke nødvendigvis under samme regler, samme uddannelse eller samme perception til sikkerhed”, siger Jesper Sjørvad.

Projektet vil derfor se på, hvor der er sammenfald mellem de to regelsæt – og hvor der er huller. Og for at favne begge dele vil guidelinen ifølge Jesper Sjørvad i vid udstrækning blive scenariebaseret og anvise ’best practice’, for eksempel for bunkring.

Det leder også naturligt til den anden del af SafeSBU, nemlig at identificere, hvilke træningsbehov der vil være for forskellige faggrupper på havnene og skibene.

”Mandskabet ombord er uddannet i håndtere situationer som brand med udgangspunkt i marinefuel. Men hvad nu, hvis det er en metanolbrand, som man ikke kan se, eller lækage af ammoniak?”, spørger Jesper Sjørvad og understreger, at de nye skibe med ammoniak som brændstof bliver designet og bygget med høj sikkerhed for øje.

Læs også: Krisen omkring Det Røde Hav sender spotraterne i vejret

”Men det er – på nuværende stadie – sikkerhed med en teknisk tilgang. Kan en ventil holde til den temperatur, og kan en pakning tåle det stof? På et tidspunkt står der mennesker midt i det hele og drejer på et håndtag og trykker på en knap – eller glemmer at gøre det – og så ændrer risikobilledet sig. Vi har oplevet det hele før, først i oliebranchen og siden i vindmøllebranchen”, siger Jesper Sjørvad og tilføjer:

”Derfor er det vigtigt, at projektet også beskæftiger sig med kulturen. Hvis ikke en stærk sikkerhedskultur bliver etableret og forankret, vil der være et voksende potentiale for utilsigtede hændelser. Man kan ikke udelukkende sætte folk på sikkerhedskurser og tro, at vi så er sikre. Ofte er det sådan, at folk er interesserede og engagerede den dag, de er på kursus, men så tager de hjem og fortsætter som hidtil. Jeg plejer derfor at sige, at kulturen er det, vi gør, når andre ikke kigger”.

Med den vurdering bevæger Jesper Sjørvad sig ind på det antropologiske og dermed samfundsvidenskabelige område, hvor den tredje og sidste del af projektet skal udfolde sig: At forstå sikkerhedens betydning for offentlighedens opfattelse af alternative brændstoffer og skabe grundlag for en åben dialog mellem offentligheden og P2X-industriens interessenter.

”Public perception kan være en showstopper for P2X. Derfor er vores ambition, at guidelinen også skal hjælpe med at tackle potentielle sikkerhedsbekymringer og fremme en positiv opfattelse af de nye brændstoffer. Den skal kunne hjælpe interessenter og myndigheder med at foregribe de bekymringer, der kan opstå blandt de lokale beboere på og ved havnene”, siger Jesper Sjørvad.

/ PiB