Inact indgår samarbejde med P. Christensen for at styrke eftermarkedet
P. Christensen, en af Danmarks største og mest traditionsrige bilforhandlere med afdelinger i det meste af landet, indgår nu samarbejde med Inact for at styrke virksomhedens eftermarked.
Foto: P. Christensen
Som familieejet virksomhed gennem generationer har P. Christensen altid haft en stærk passion for biler og kundeservice. Med samarbejdet ønsker virksomheden at tage endnu et skridt i udviklingen af deres forretning ved at skabe større indsigt, reducere kapitalbinding i lageret og samtidig sikre højere tilgængelighed af reservedele for kunder og værksteder.
Målet med samarbejdet er klart:
- At frigøre kapital til investering i vækst
- At sikre endnu bedre serviceoplevelser for kunderne
- At skabe et datadrevet grundlag for beslutninger på tværs af afdelingerne
- At optimere reservedelslageret og reducere spild
”Vi ser samarbejdet med Inact som en naturlig forlængelse af vores fokus på kvalitet og effektivitet. Ved at styrke vores indsigt og processer på eftermarkedet kan vi både levere en bedre kundeoplevelse og samtidig drive forretningen mere effektivt,” siger Klaus Kjær, Eftermarkedschef hos P. Christensen.
Hos Inact ser man frem til samarbejdet:
”P. Christensen er en stærk og ambitiøs partner, og vi ser frem til at understøtte deres rejse med vores Supply Chain Intelligence løsning. Vi er overbeviste om, at resultaterne hurtigt vil kunne mærkes - både internt i forretningen og ikke mindst ude hos kunderne,” siger Lasse Berg, CCO hos Inact.
Om Inact
Inact hjælper virksomheder med at skabe indsigt og handling i deres komplekse supply chain dynamik. Hos bilforhandlere og serviceorganisationer er vores fokus at optimere deres eftermarked gennem datadrevet indsigt og handlingsorienterede løsninger. Med fokus på reservedelslager, kapitalbinding og tilgængelighed giver Inact et klart grundlag for at reducere omkostninger, øge effektiviteten og samtidig sikre høj servicegrad til kunderne.
Kontakt os
lb@inact.io
+45 20670690