Israel-Iran konflikten forstyrrer regionale fragtkæder og global olieforsyning

Den 13. juni gennemførte israelske militærstyrker et luftangreb mod Den Islamiske Republik Iran og ramte flere militære og nukleare faciliteter i landet. Dette førte til en eskalering af spændingerne mellem de to lande, der involverede en række missilangreb, luftangreb og droneangreb på vigtige infrastrukturpunkter. Selvom militære og statslige faciliteter forbliver de primære mål, er der rapporteret om skader på civil og kommerciel infrastruktur på begge sider.

På rapporteringstidspunktet er 224 personer blevet dræbt i Iran, mens 24 personer er blevet dræbt i Israel. Bekymringer for forstyrrelser i forsyningskæden vokser, da luftrummet forbliver begrænset i regionen, og en lukning af Hormuz-strædet er en mulighed. Desuden har mange olieanlæg været mål for angreb på begge sider, hvilket har ført til forudsigelser om globale problemer med olieforsyningen og prisstigninger.

Ligeledes den 13. juni lukkede israelske myndigheder landets luftrum og standsede midlertidigt driften på Ben Gurion International Airport nær Tel Aviv. Selvom der ikke blev meddelt en forventet tidsplan for lukningerne, havde mange store flyselskaber, herunder Lufthansa, SWISS, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Air France-KLM, forebyggende stoppet flyvninger til og fra lufthavnen af hensyn til passagerernes og flypersonalets sikkerhed. Der forventes derfor forsinkelser i luftlogistikken til og fra landet, der vil vedvare ud over den faktiske forstyrrelse af lufthavnsdriften.

Desuden har den eskalerende konflikt fået andre nærliggende lande til også at lukke deres luftrum ud af en overflod af forsigtighed. Syrien og Libanon lukkede begge deres respektive luftrum i 24 timer den 13. juni efter Israels indledende angreb på Iran. Syrien lukkede senere sit luftrum for et andet 24-timers interval den 16. juni midt i den forværrede situation. Bahrain-baserede Gulf Air havde oprindeligt annulleret sine flyvninger til og fra Amman, Jordan, Baghdad og Basra, Irak, og Baku, Aserbajdsjan den 15. og 16. juni. Denne suspension blev senere forlænget indtil den 27. juni, da der er få tegn på en hurtig de-eskalering.

Søfragt er også blevet påvirket af den regionale konflikt, da rederier er begyndt at omdirigere fra Hormuz-strædet. Selvom strædet forbliver åbent for nu, har nogle skibsejere besluttet at holde sig væk fra det midt i usikkerheden om konflikters fremtid. Strædet er et vitalt indgangspunkt for containerskibe, der anløber De Forenede Arabiske Emiraters Jebel Ali Havn i Dubai med en kapacitet på 19,3 millioner TEU og Khorfakkan Container Terminal i Sharjah med en kapacitet på 5 millioner TEU.

Hormuz-strædet er også verdens vigtigste olieflaskehals, da det forbinder den Persiske Bugt med det Arabiske Hav, med daglige olieflow gennem vandvejen, der udgør en femtedel af det globale forbrug af petroleumsvæsker. Cirka 70 procent af dette volumen er bestemt for de asiatiske markeder med Kina, Indien og Japan blandt de største modtagere. Oliepriserne steg med 13 procent efter starten på konflikten og forventes at overstige 100 USD per tønde, hvis Hormuz-strædet lukker for forsendelser. Med begrænset mulighed for at omdirigere forsendelser via rørledninger eller over landruter er oliemarkederne særligt udsatte for forstyrrelser fra en langvarig konflikt.

Luftangreb har beskadiget kritiske olie- og gasfaciliteter i både Israel og Iran. Infrastruktur og udstyr på Irans South Pars Gasfelt blev beskadiget efter et israelsk angreb på faciliteten den 14. juni, hvilket resulterede i en delvis suspension af produktionen. South Pars er en del af verdens største naturgasreserve, delt mellem Iran og Qatar, og producerer omkring 610 millioner m3 naturgas om dagen, hvilket udgør omkring 80 procent af Irans samlede gasproduktion. Derudover blev Teherans primære brændstofdepot og raffinaderi ramt af Israel den 14. juni, selvom myndighederne rapporterer, at driften ikke blev forstyrret. 
Konflikten forventes at have betydelig indvirkning på Irans olieeksport, som ikke allerede er begrænset af globale sanktioner. Over 90 procent af nationens olieprodukter eksporteres fra Kharg Island Havn, som har været lukket siden den 13. juni og ikke har haft nogen olie- og gastankere for anker der siden den 16. juni.

Læs også: Forbedret EDI-partnerprogram løfter forsyningskædesamarbejdet

Påvirkninger af Israels energisektor er også blevet rapporteret. Bazan Group suspenderede driften på sit Haifa Olieraffinaderi, et af Israels to olieraffinaderier, efter et iransk angreb, der beskadigede anlæggets kraftstation. Derudover blev to af Israels tre offshore naturgasfelter, Leviathan-feltet, der drives af Chevron, og Karish-feltet, der drives af Energean, forebyggende lukket den 13. juni. Disse to faciliteter udgør cirka to tredjedele af nationens forsyning med store konsekvenser for Israels naturgaseksport til Egypten og Jordan. Israel udgør cirka 15-20 procent af Egyptens naturgasforbrug, hvoraf meget bruges til landets gødningsindustri. 
Den 13. juni blev egyptiske gødningsproducenter tvunget til at standse driften i en ubestemt tidsramme på grund af utilstrækkelige forsyninger fra Israel.

/ PiB