Danmark kan vende globale risici til muligheder gennem strategisk robusthed

Geoøkonomisk konfrontation i verdensøkonomien er i dag den største bekymring blandt danske og globale erhvervsledere. Det viser den nyeste årlige risikovurdering fra World Economic Forum, Global Risks Report 2026.

Danmark kan vende globale risici til muligheder gennem strategisk robusthed. Foto: 123rf.com

20.01.2026

SCM.dk

Hvor temaet ikke tidligere lå i top fem blandt danske ledere, og globalt set var nummer otte, er det nu rykket helt op på førstepladsen og fylder markant mere i billedet af samspillet mellem økonomi, sikkerhed og storpolitik.

”Striden om Grønland understreger, at økonomi og råstoffer er sikkerhedspolitik. Når økonomi bliver et våben, rammer det danske virksomheder hurtigt. Vi skal bruge de nyeste teknologier klogt til at bygge produkter og værdikæder, der kan tåle chok. Med andre ord skal vi bygge mere resiliente løsninger ind i både produktion og forsyning. Det er en forudsætning for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position som produktionsland”, siger administrerende direktør Juan Farré, Teknologisk Institut, som er World Economic Forums danske samarbejdspartner.

For en lille, åben økonomi som Danmark er det ikke kun et abstrakt globalt problem. Det slår hurtigt igennem på virksomhedernes ordreindgang, leveringssikkerhed og investeringer. Når stormagter bruger told, sanktioner, handel og adgang til kritiske materialer som politiske redskaber, bliver robuste værdikæder en konkurrencefordel.
Teknologisk Institut mener, at Danmark kan positionere sig som et foregangsland for teknologisk og industrielt beredskab, hvor robusthed, grøn omstilling og innovation tænkes sammen – ikke som modsætninger, men som gensidige forstærkere.

Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved høj eksport og mange specialiserede underleverandører, der er dybt indlejret i globale værdikæder. Det gælder ikke mindst inden for grøn energi, avanceret produktion og fødevarer. Områder, hvor Danmark traditionelt står stærkt.
Mange af de teknologier, som Danmark satser på i den grønne omstilling, er afhængige af få kritiske materialer, komplekse logistiksystemer og specialiserede komponenter, der ofte kun produceres få steder i verden. Det gør dem ekstra udsatte, når handelskonflikter, sanktioner eller pludselige politiske skift ændrer spillereglerne.

”Det er ikke længere nok at optimere mere til normal drift. Man skal designe produkter og forsyning, så de er mere modstandsdygtige overfor politiske konflikter, toldkrig, og mulige afbrydelser i handelen. Verdensøkonomien er blevet mere uforudsigelig. Det gør teknologisk handlekraft til en konkurrenceparameter. De virksomheder, der systematisk tester nye materialer, alternative leverandører og nye måder at producere på, står langt stærkere, når de internationale regler pludselig og nogle gange uvarslet ændrer sg fra den ene dag til den anden”, siger Juan Farré.

I de seneste år har flere danske virksomheder oplevet, at globale chok - fra pandemi til krig og energikrise - har blotlagt skjulte sårbarheder i deres forsyningskæder: Afhængighed af én leverandør i ét land, kritiske komponenter uden alternativer eller materialer, som pludselig bliver markant dyrere eller svært tilgængelige.

Ifølge Teknologisk Institut er næste skridt at omsætte de globale risikobilleder til konkret omstilling i den enkelte virksomhed. Det begynder med at få overblik over, hvor virksomheden er sårbar i indkøb, produktion og logistik, og derefter at få afdækket flaskehalsene: De materialer komponenter og processer, der ikke tåler afbrydelser. På den måde kan virksomhederne både accelerere deres teknologiske udvikling og samtidig reducere risikoen ved at lancere nye produkter i en ustabil verden. Ved at teste løsningerne tidligt og i praksis kan de gøre deres produkter mere robuste overfor geopolitiske skred og hurtige skift i regler og markeder. 

Læs også: Vejtransport er afgørende i EU’s militære oprustning

Teknologisk Institut arbejder i dag sammen med både små og store virksomheder om at afprøve sådanne løsninger i praksis, så robusthed ikke forbliver et strategidokument, men bliver integreret i udvikling, produktion og drift som reel modstandsdygtighed overfor fremtidige chok. 

”Det handler ikke om at gætte næste krise. Det handler om at stå bedre, når den kommer. De virksomheder, der kan tilpasse produkter og værdikæder hurtigt, uden at gå på kompromis med kvalitet og bæredygtighed, får et klart forspring”, siger Juan Farré.

Selv om risikobilledet tegner sig mere dystert, rummer udviklingen også en mulighed for Danmark. Kombinationen af højt teknologisk niveau, stærke forskningsmiljøer og tætte samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner giver et godt udgangspunkt for at udvikle de robuste løsninger, som efterspørges globalt. 

”Når geopolitik og handelspolitik skaber usikkerhed, bliver teknologi en afgørende konkurrencefordel. Både til at udvikle nye produkter og til at gøre de eksisterende løsninger mere modstandsdygtige”, fastslår Juan Farré. 

Kilde Teknologisk Institut

/ PiB

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

12.05.2026SCM.dk

Told og geopolitik presser pharma-supply chains

04.05.2026SCM.dk

Nye emballageregler presser globale supply chains

SCM.dk

Hollandsk AI-startup vinder europæisk SCM-pris

SCM.dk

Brancheorganisation vil styrke iværksætteres overlevelse

17.04.2026SCM.dk

En branche råber på national råstofstrategi

15.04.2026SCM.dk

Hormuz-krise truer chipproduktion og AI-forsyning

14.04.2026SCM.dk

Shippingkrise i Golfen presser både søfolk og global handel

13.04.2026Inact ApS

Sponseret

Når kompleksitet kræver nye beslutninger: Sådan frigav Fritz Hansen 13,2 mio. kr. fra lageret

13.04.2026SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser af gas, gødning og korn truer global forsyning

10.04.2026SCM.dk

AI-agenter flytter hegnspælene for CPO-rollen

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Context& A/S
Webinar
Digital sammenhæng skaber bedre handel

Gratis webinar med inspiration til handelsvirksomheder, der ønsker at reducere kompleksitet og gør AI anvendelig med ét samlet digitalt fundament.

Dato

16.06.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Intern audit af ledelsessystemer baseret på ISO 14001 og ISO 45001

Formålet med kurset er at give dig viden om hele auditprocessen og masser af træning i at levere effektive interne audits, der skaber værdi i virksomheden.

Dato

17.06.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

18.06.2026

Tid

08:30

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Refresher Training

Event Description

Dato

18.06.2026

Tid

08:30

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training

Event Description

Dato

18.06.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Implement Consulting Group
Konference
The Future of Planning Conference - Keynote by Implement Consulting Group

How will supply chain planning look in the future and how will the development with AI and other technologies impact how we work with planning?

Dato

18.06.2026

Tid

12:00

Sted

IDA Conference Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V