IT til supply chain planning ser ind i store forandringer

Der sker store forandringer for tiden på SCP-banen for særligt større virksomheder og deres IT-støtte til den vitale planlægningsproces. Systemerne bliver bedre til de taktiske/strategiske opgaver samt inkludering af nye digitale teknologier. Men den operationelle planlægning er fortsat relativt isoleret og siloopdelt.

Værktøjer til SCP bliver mere åbne for store mængder eksterne data..

04.06.2019

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

IT-giganten SAP sidder på en stor del markedet for ERP-løsninger til større danske og europæiske virksomheder, og SAP er i fuld gang med at forberede udskiftningen af det nuværende SAP ECC og SAP APO (Advanced Planner and Optimizer) med de nye SAP S/4 HANA og SAP IBP (Integrated Business Planning), som trækker på teknologier som cloud, smarte databaser og in-memory.

Men også Microsoft, Oracle, Kinaxis og JDA Software er i færd med at skifte teknologi og funktionalitet. Det fortæller Henrik Knak, der er partner i konsulentvirksomheden Syncronic.

Kombinationen af udskiftninger af ERP-platforme og det store fokus på bedre synkronisering af varestrømmen skaber sammen med de nye teknologiske muligheder skaber dønninger i mange virksomheder.

”Specielt udskiftning af ERP, fx fra SAP ECC til S/4, tager lang tid i større virksomheder, typisk flere år”, siger han og supplerer:

”Samtidig presses andre virksomheder af, at konkurrenten får nye og smartere værktøjer, der giver konkurrencefordele i kraft af en smartere planlægningsproces. I en volatil forretningsverden, hvor behovet for at være agil og fleksibel stiger voldsomt, er supply chain planning naturligt nok en af de processer, der trækker stor opmærksomhed i virksomhedsledelserne”.

Supply chain planning trækker ifølge Henrik Knak fra Syncronic stor opmærksomhed i virksomhedsledelser i øjeblikket. Foto: Privat.

Operationel, taktisk og strategisk
Der er stor interesse for den taktiske sales & operations planning-proces (S&OP) og tilhørende IT-støtte. S&OP kan deles op i fire trin, nemlig: 1) demand planning, 2) supply planning, 3) balancering og 4) eksekvering via executive meeting og struktureret kommunikation.

Andre begynder også at inkludere den strategiske planlægning, som så typisk bliver kaldt integrated business planning (IBP), mens den operationelle planlægning ifølge Henrik Knak i stigende grad går i to retninger:

Først og fremmest bliver den lagt ind i gode ERP-systemer, som rummer tidsaktuelle data for hele virksomhedens varestrøm fra indkøb, transport, lager, produktion, distribution og salg med mere. Dernæst bliver de dedikerede silo-orienterede løsninger mere avancerede og kan rumme en stigende grad af data og kompleksitet. Hvilket bedre afspejler den virkelighed, som løsningen forsøger at modellere.

En del af baggrunden for at den operationelle planlægning bliver isoleret til dedikerede systemer er, at mængden af data stiger voldsomt, når detaljeringsgraden stiger. Væksten i mængden af data bliver kun stejlere efterhånden, som anvendelse af IoT (internet of things, tingenes internet), kunstig intelligens som fx machine learning, big data analytics m.m. bliver mere udbredt.

”Der sker mange ting på markedet for IT til SCP. Leverandørerne af systemer til S&OP er blevet mere aggressive med mere markedsføring, lavere priser og smartere løsninger. Jeg har mest erfaring med større virksomheder, men det er klart, at tendensen også smitter af på systemer til mindre og mellemstore virksomheder, som oplever eller vil opleve enklere og smartere funktionalitet, mere cloud og lavere priser”, fortæller Henrik Knak.

Han peger på at de traditionelle APS-systemer (advanced planning and scheduling) og mere strategiske analyse- og simuleringsværktøjer som for eksempel Supply Chain Guru fra Llama Soft smelter sammen og bliver tilgængelige i S&OP-værktøjer som for eksempel SAP IBP, OMP Plus og Kinaxis RapidResponse i integrerede modeller, hvor sælgeren, den produktansvarlige, planlæggeren og lederen med flere nemt kan bevæge sig op og ned i de forskellige planhierarkier i forhold til produkter, kunder, geografi, ressourcer med mere.

Fem tendenser for SCP-værktøjer

  1. Brugerflader til særligt sælgere bliver enklere med mere automatisering og mulighed for at arbejde i kroner og ikke kun i volumen – samt sammenholde med det finansielle budget.
  2. Værktøjerne bliver mere åbne for store mængder eksterne data.
  3. Analysedelen af SCP er i hastig udvikling med ’predictive’- og ’prescriptive’-funktionaliteter og mulighed for at integrere med big data systemer som Tableau, Power BI eller ERP-systermes BI-moduler. Det er blandt andet drevet af IoT-data.
  4. Skærmbillederne skal kunne håndteres på alle mulige mobile platforme. Det stiller krav til rollebaseret brugerflade.
  5. SCP-værktøjerne bliver mere fleksible, fordi virkeligheden bliver mere volatil og omskiftelig, hvilket kræver at planlægningsmodellen hyppigt justeres og master data ændres.

Henrik Knak fremhæver, at den manglende integration af data og planer på det operationelle planlægningsniveau udgør en barriere for den tværgående integration i værdikæden. 

”Kun de mest modne virksomheder og i de industrier, hvor konkurrenceintensiteten er enorm med hyppige ændring i vareflowet, er man begyndt at fokusere på, at systemerne skal kunne optimere sømløst mellem de operationelle planer og eksekveringen (S&OE = sales & operations execution) og de taktiske planer (S&OP) uden tab af optimeringskriterier og detaljeringsniveau”, siger han og tilføjer:

”Systemleverandørerne har fokus på de taktiske/strategiske muligheder samt inkluderingen af nye digitale teknologier, og kun enkelte leverandører lykkes med på forskellig måde at imødekomme denne tosidede problemstilling samtidig med, at de inkluderer den operationelle detailplanlægning i én og samme planlægningsmodel. Tre gode eksempler er OMP Plus, Logility og Adaxa”.

Men pas på
Der er ifølge Henrik Knak mange værdifulde gevinster at hente i bedre IT-støtte til planlægningen, men der er også faldgruber.

”Den største faldgrube for virksomheder, der leder efter og indfører et IT-system til supply chain planning, er, at de hopper direkte ind i systemet og teknikken. Virksomheder skal først kigge indad. Hvad er vores modenhedsniveau, hvad angår processer, data, kompetencer og IT? Her kan en af de gængse modenhedsmodeller som fx Gartners modenhedsmodel for S&OP og SCP samt Wallace og Stahls udmærkede bog ”Sales and Operations Planning: The How-to Handbook” fra 2008 være nyttige" siger han og fortsætter:

"Når modenhedsniveau er afdækket, kan det være en god idé at se på, hvor virksomheden vil hen – hvad er strategien og hvad gør andre funktioner i virksomheden? Hvad er målet med planlægningen på tværs og i dybden nu og de kommende fire-fem år? Afklaring af den slags spørgsmål er afgørende for at finde frem til det system, der passer virksomheden bedst.”

Han anbefaler, at virksomheden først får styr på egne behov, færdigheder og ambitioner og først derefter involverer leverandører i en analyse af gabet mellem virksomhedens krav og værktøjernes formåen. ”Risikoen er at virksomheden hurtigt bliver trukket i leverandørernes specifikke retning og i nogle tilfælde blive lokket til at tage lidt for hastige beslutninger”, påpeger han.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Planlægning i 2019

Relateret indhold

05.11.2026Columbus

Sponseret

AI i Life Science: Fra pilotprojekt til forretningsværdi

04.11.2026SCM.dk

Mangelfulde temperaturdata udfordrer kontrol af grisetransporter

SCM.dk

PwC samler 250 cyberspecialister i nordisk sikkerhedsinitiativ

SCM.dk

Cyberangreb mod kølesystemer truer forsyningskæder i Europa

26.10.2026SCM.dk

Danmark indgår nordisk samarbejde om digitale transportoplysninger

26.10.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hvor digitalt moden er jeres produktion og forsyningskæde?

26.10.2026SCM.dk

Körber investerer i leverandøruafhængig flådestyring til intralogistik

22.10.2026SCM.dk

Fragtfakturaer kan forbedre styringen af globale transportomkostninger

21.10.2026Columbus

Sponseret

Fra viden til handling: AI-agenter flytter ind i virksomhedernes kerneprocesser

21.10.2026SCM.dk

Virksomheder tester AI og lagerautomatisering i Skive

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
AQAP-2110/-2210 Internal Auditor

The AQAP-2110 standard is a superstructure to ISO 9001 - the general Quality System Management standard. AQAP-2110 is “NATO quality assurance requirements for design, development and production”, and the purpose of the standard is: “Requirements, which, if applied appropriately, provide confidence in the Supplier’s capability to deliver products that conform to Acquirer contract requirements.”

Dato

11.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 55001 Intern Auditor

Formålet med ISO 55001 Intern Auditor kurset er at give dig forståelse for et procesorienteret ledelsessystem, auditprocessen og din rolle som intern auditor. Du bliver introduceret for værktøjer til auditering og bliver i stand til at planlægge, udføre og afrapportere interne audits af dit asset management ledelsessystem med henblik på at sikre optimalt udbytte for din virksomhed.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart