Kan vi lære noget af Tesco Dotcom i Danmark?
I en serie på 3 små artikler så vi i de 2 første artikler på hvordan Tesco har løst udfordringerne i den fysiske ekspedition af varer til deres onlinekunder. I denne sidste artikel diskuterer vi, om vi i Danmark kan lære noget af Tescos løsninger.
Logio Consulting har besøgt Tescos Online Grocery Shopping Center i Crawley, syd for London og efterfølgende deltog vi på DILFs lagerkonference, hvor Operations Development Manager Stephen Powel fra Tesco fortalte mere om Tescos Grocery Home Shopping og dets udvikling siden starten i 1996.
I en serie på 3 små artikler så vi i de 2 første artikler på hvordan en af verdens største dagligvarekæder har løst udfordringerne i den fysiske ekspedition af varer til deres onlinekunder. I denne sidste artikel diskuterer vi, om vi i Danmark kan lære noget af Tescos løsninger.
Artikel 3:
Selvfølgelig kan vi lære noget af Tesco, men der er en række forudsætninger der skal være opfyldte, før flere af de løsninger vi har beskrevet i de to første artikler giver mening i Danmark. Især er omfanget af dagligvarehandlen på nettet i Danmark anderledes end i England (Storlondon) og markedsforholdene her i landet er på mange måder markant anderledes end på den anden side af kanalen, så man skal se sig godt for inden man investerer i lignende Dotcom-centre.
Denne artikelserie beskæftiger sig primært med dagligvarehandel på nettet, men mange andre typer webshops arbejder under de samme rammebetingelser og vil skulle forholde sig til problemstillinger der er meget lig online handlen med dagligvare. Nogle af de parametre, der har indflydelse, og som man bør tage med i overvejelserne, er blandt andet:
Markedet og optimal lagerplacering. Greater London har ca. 13,5 mio. indbyggere, hvorimod Storkøbenhavn til sammenligning kun har ca. 1,5 mio. Det giver et helt andet forretningsgrundlag og man skal op på en vis befolkningstæthed og en anseelig salgsvolumen i det område lageret skal servicere, for at opnå den kritiske masse, der økonomisk kan retfærdiggøre investering i en hel eller delvis automatisering af processerne på et centrallager.
I Danmark har Irma.dk fx. siden 2012 haft eget centrallager på 6.000 m2 i Vallensbæk, hvor Osuma til sammenligning samarbejder med lokale supermarkeder i nærområderne, hvor man så plukker og pakker varerne til kunden.
Infrastruktur og transportmønstre/vaner. I London tager ca. 4 mio. mennesker dagligt Tuben og kan udnytte tiden til at shoppe på tablets eller smartphones imens. Til sammenligning har S-banen i København ca. 300.000 rejsende hver dag, iflg. notat fra juni 2012 fra Kommissionen for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet. Forskellige undersøgelser peger på, at vi shopper mere og mere online på arbejdet og i middagspausen, men der synes at være en sammenhæng mellem lang transporttid i offentlige transportmidler og købsadfærd på nettet.
Vaner ændres og noget kunne tyde på, at dagligvarer købt i webshops står overfor et boom i 2014. Den 17. marts 2014 kunne webbureauet Dwarf således fremlægge undersøgelsen Shop Excellence 2014 hvor det i indledningen bl.a. fremgår:
Citat
Nu vil danskerne handle friske dagligvarer ind på nettet. Hvor blot 15 pct. af danskerne handler ind online i dag, forventer hele 49 pct. at lægge noget af deres dagligvarekøb online i løbet af 2014. Hvis dét sker, vil 2014 blive året, hvor der kommer et regulært gennembrud for online dagligvarehandel.
Danskerne forventer at lægge for fire til seks milliarder kroner friske dagligvarer i virtuelle indkøbsvogne i 2014. Det vil være en voldsom stigning i forhold til 2013, hvor de samlet købte ind for 1,5 milliard.
Citat slut
Rammebetingelser. Der er markante forskelle i lønninger, skatter/afgifter, bygnings- og brandreglement, arbejdsmiljølovgivning m.v. Mindstelønnen per måned i England var i 2013 i følge Eurostat hvad der svarer til 1.264 eller ca. 9.500 DKK. I Danmark har vi som bekendt ingen lovfæstet mindsteløn, men Lageroverenskomsten mellem Dansk Erhverv og 3F angiver en timeløn i 2013 på 113,25 DKK eller ca. 16.987 DKK om måneden. Altså en umiddelbar lønforskel på ca. 80 %. Samtidig er den danske arbejdsmiljølovgivningen formegentlig ikke mindre restriktiv end den engelske, for nu at sige det mildt, hvilket givet også er en markant faktor, som man skal have med i sine overvejelser. Sidst men ikke mindst kommer bygningsreglementer og brandregulativer hvor der også er forskelle i de krav der stilles.
Eje/leje outsoucing eller? Tesco havde valgt at have hele operationen, centrene og distributionsbilerne som en inhouse kompetence. I Danmark vil man typisk undgå at binde for megen likviditet i bygningerne, og derfor leje eller lease, så man ikke pludselig stod med ubrugbar overskudskapacitet.
Med hensyn til distributionsbilerne ser man for det meste i Danmark, at kun en mindre del af den nødvendige flåde er egne biler, men at disse så også kan sikres 100 % beskæftigelse. Den resterende transportkapacitet leveres af eksterne vognmænd.
Lastbæreren. Ens lastbærer (hos Tesco en plastkasse) har stor indflydelse på graden af mulig automatisering og effektiv håndtering i hele kæden og alle processer og aktører skal være afpasset den valgte lastbærer.
Tesco have én lastbære en blå plastkasse der bruges til alle processer. I centeret og hele plukkeprocessen, videre ud i slutdistributionen monteret på skinner i bilen og retur med bilen til centret. Flere danske aktører arbejder med en lignende returkasse. Andre har engangsemballage typisk flamingo- eller traditionelle papkasser og atter andre operer med en kombination alt efter om det er levering i dagtimerne, med mulighed for at få kassen med retur, eller om det er natdistribution, hvor kassen blot afleveres. Lastbærerens karakteristika har således stor indflydelse på graden af mulig automatisering af processerne.
Konklusion:
Man kan absolut lære noget af Tesco og opgaveløsningen i en engelsk kontekst. Samtidig kan man ikke umiddelbart sige, at løsninger der giver god mening i England også vil gøre det i Danmark bl.a. på grund af de ovennævnte parametre.
Det er fortsat god latin at gå grundigt til værks og få lavet et detaljeret forarbejde, hvis man ønsker en løsning lignende Tescos. Forarbejdet bør munde ud i en businesscase, der inddrager alle relevante forhold og skaber et solidt beslutningsgrundlag.
Som minimum bør man forholde sig til rammebetingelser, infrastruktur, marked (kunder, leverandører, konkurrenter), volumen, sortiment, logistikstrategi (in- eller outsource) og i givet fald i hvilket omfang, investeringsmuligheder, krav til ROI og OPEX, og endelig hvilket servicekoncept man ønsker.
Kilder: Stephen Powell, Tesco Crawley, Kommissionen for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet, Dwarf og Logio Consulting.