Klimarådet: El kan drive fremtidens lastbiler

I en ny analyse vurderer Klimarådet teknologiske løsninger af lastbiltransportens klimaaftryk. Samtidig anbefaler Klimarådet regeringen at satse på el – både i form af batterier og elveje – når det kommer til den tunge transsport i fremtidens klimaneutrale samfund.

Foto: akaratphasura / 123RF.

25.10.2021

SCM.dk

Hvor stort set alle lastbiler i dag kører på diesel, vil en betydelig del af både de små og store lastbiler i fremtiden formentlig køre på el. Det konkluderer Klimarådet i sin nye analyse Veje til klimaneutral lastbiltransport.

I de fleste tilfælde vil batterilastbiler kunne erstatte de mindre diesellastbiler, som kører kortere ture, og for eksempel kører med varer i og omkring de store byer. I forhold til de lange ture med større lastbiler er det sværere at udpege den vindende teknologi, men i Klimarådets analyse ser batterilastbilerne ud til at blive samfundsøkonomisk billigst i 2030 for mange typer kørsel, når vi medregner CO2-omkostningerne. Kort rækkevidde og lang opladningstid kan dog være en udfordring for nogle lastbiltyper og ved særligt krævende opgaver.

Såkaldte elveje kan løse batteriernes udfordringer med rækkevidden, hvis de udbredes i Europa. Og hvis mange bruger elvejene, kan den løsning være lige så billig som de batteridrevne lastbiler. På en elvej kan lastbilerne få strøm via kabler, som man kender det fra fx S-tog i København eller tidligere fra sporvogne. Teknologien kræver dog politisk koordination i EU og ikke mindst store investeringer til at etablere elkablerne langs de europæiske veje i stor skala.

Læs også: Transportminister taler grøn omstilling og afprøver ny biogaslastbil

El kan også komme i spil via brint produceret på grøn strøm. Brint til lastbilerne er dog ifølge Klimarådets beregninger dyrere end batterier og elveje. Og det er på trods af faldende priser på brintproduktion. En afgørende faktor er, at brint har en væsentligt dårligere energieffektivitet end batterier og elveje. Omvendt har brinten ikke batterilastbilernes udfordring med rækkevidde og kan derfor få en vigtig rolle på de lange ture. I alle tre tilfælde vil der skulle produceres betydelige mængder grøn strøm til at dække energibehovet.

To fluer med et smæk

Som annonceret i Klimaprogram 2021 vil regeringen udarbejde en sektorstrategi for lastbilerne, og selvom det er et godt skridt at tage, så anbefaler Klimarådet, at regeringen snarest lægger en sektorstrategi for hele transportområdet. Det er helt essentielt, at regeringen med strategien viser, hvor store reduktioner regeringen forventer at hente i vejgodstransportens udledninger inden 2030, og hvordan dette på sigt kan fortsætte frem mod et klimaneutralt samfund.

Det strategiske arbejde bør særligt planlægges efter, at en del af lastbiltransporten forventeligt bliver eldrevet. Og man bør sikre udbredelse af den nødvendige energiinfrastruktur i form af fx muligheder for opladning til lastbiler samt udbygning af den nødvendige produktion af el baseret på vedvarende energi. Strategien skal guide beslutninger hos både myndigheder, vognmænd og leverandører af infrastruktur til energiforsyning.

”Vi er godt på vej med planlægningen af ladeinfrastrukturen til eldrevne personbiler. Nu siger Klimarådet til regeringen, at den godt kan begynde at forberede elektrificering af lastbilerne. Når man er i gang med at udrulle et landsdækkende net af ladestationer til personbiler, bør man, hvor det giver mening, slå to fluer med et smæk, så en kommende batterilastbil også kan få ladet batterierne op,” siger næstformand i Klimarådet, Niels Buus Kristensen, som også er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

Behov for generel afgift på drivhusgasser

Klimarådet vurderer, at det på den korte bane er svært at finde markante udledningsreduktioner fra den tunge transport, men en generel drivhusgasafgift kan skubbe til udviklingen og gøre det mere attraktivt for den enkelte vognmand at vælge fx el frem for diesel. Klimarådet har tidligere peget på en generel afgift på drivhusgasser på cirka 1.500 kr. pr. ton CO2 i 2030, hvilket formentlig vil medføre, at flere klimavenlige drivmiddelteknologier bliver konkurrencedygtige.

Læs også: Hver femte SMV mangler i den grønne omstilling

”En drivhusgasafgift vil være den mest effektive måde at styre den tunge transport i en mere klimavenlig retning. Skal vi opfylde 70-procentsmålet, er der brug for handling i alle dele af samfundet. Det gælder også den tunge transport, hvor der ellers ikke er udsigt til de store CO2-reduktioner,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Han tilføjer, at en drivhusgasafgift også har den fordel, at den er teknologineutral. Så hvis det viser sig, at det ikke er el, der er den bedste klimaløsning for den tunge vejgodstransport, har afgiften ikke givet en forkert teknologi en fordel frem for andre.

En forhøjet dieselafgift har virkning nu

Regeringen har dog også mulighed for at skabe reduktioner i det danske drivhusgasregnskab, inden en større afgiftsreform kan nå at træde i kraft. Tyskland har indført afgiftsforhøjelser på diesel, og grænsehandlen med diesel på den danske side af grænsen gør det oplagt også at forhøje den danske afgift på diesel. Det vil bringe grænsehandlen tættere på ligevægt, da lastbiler ikke længere vil have en økonomisk grund til at tanke i Danmark frem for Tyskland.

”Regeringen bør hæve den danske afgift på diesel som en forløber for en egentlig afgiftsreform. Grænsehandlen er en udfordring for opfyldelsen af de danske klimamål i 2025 og 2030. Hvis den omfattende grænsehandel i Danmark fortsætter, eller endda øges, skal der hentes flere reduktioner andre steder for at nå målene,” siger Peter Møllgaard.

Gas kan blive en fossil blindgyde

Klimarådet ser derimod ikke den store rolle for biogas i den tunge vejgodstransport. Det skyldes, at Klimarådet vurderer, at der ikke er nok bæredygtige biomasseressourcer på europæisk plan til for alvor at drive den tunge vejgodstransport, samtidig med at der også kan blive hårdt brug for biogassen andre steder.

”Hvis vi satser på gas, så kan det i værste fald ende med at blive en fossil blindgyde, hvor vi øger forbruget af naturgas, fordi der ikke er nok biogas,” siger Niels Buus Kristensen. Regeringen bør derfor heller ikke aktivt forsøge at fremme brugen af gaslastbiler i form af fx tilskud til gaslastbiler og gasinfrastruktur. Det betyder blandt andet, at gas bør udfases fra støttepuljerne til tung vejgodstransport.

- KCP

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

18.08.2026Consafe Logistics

Sponseret

Anna Jäger bliver ny CMO hos Consafe Logistics

17.08.2026SCM.dk

Rekordmange virksomhedshandler trods global usikkerhed

SCM.dk

Lemvigh-Müller sætter fokus på forsyningssikkerhed

SCM.dk

Rekordmange virksomhedshandler trods global usikkerhed

07.08.2026SCM.dk

Speditionselev fra H. Daugaard vinder DI-lærlingepris

06.08.2026SCM.dk

Rekordmange konkurser i USA øger eksport­risikoen

03.08.2026SCM.dk

Stabil ingeniørsøgning styrker fremtidens forsyningskæder

31.07.2026SCM.dk

Nyt center skal styrke ledelse i kriser

17.07.2026SCM.dk

Lager- og transportmedarbejdere søger sjældnere hjælp

16.07.2026SCM.dk

SMV’er skal tænke nyt for at tiltrække fremtidens arbejdsmarked

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 inspirationsseminar

ISO 9001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for formål, baggrund og indhold for ISO 9001 standarden, som er en af de første og mest udbredte standarder og derfor betegnes som ”moderen af alle standarder”.

Dato

20.08.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhed (CQI and IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhedskursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af ledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 22000:2018.

Dato

24.08.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Auditor – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Auditor med den internationale certificering fra PECB.

Dato

24.08.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

25.08.2026

Sted

Fredericia

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

25.08.2026

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

26.08.2026

Sted

Vejle