Klimarådets korte svar er ”nej"

I rapporten fremlægges et langt svar, som kan summeres i  sætningen ”Regeringens samlede klimaindsats anskueliggør ikke, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås. Der er derfor behov for nye initiativer.”

Rapporten har været i cirkulation i en klausuleret udgave hos organisationer og medier den seneste uge, og der er derfor allerede kommet mange reaktioner på den.

Dansk Naturfredningsforening skriver i sin pressemeddelelse at ”Klimarådets rapport bør være et wake-up call for regeringen”, IDA i sin at der er ”For mange fugle på taget i dansk klimapolitik”, Dansk Energi om Klimarådets rapport siger, at ”2021 bliver afgørende for 2030-målet”, mens Fagbevægelsens Hovedorganisation hæfter sig ved at ”Klimarådet viser sit værd, men overser arbejdskraft og uddannelse.

På samme måde leverede regeringen i går en nyhed om, at der nu er nedsat en ekspertgruppe, som skal arbejde med et forslag til en CO2-afgift, mens 14 danske ngo’er i denne uge sammen udsendte et notat, der kritiserer regeringen for manglende handling på klimafronten.

Fem konkrete anbefalinger
Klimarådet kommer i statusrapporten med fem konkrete anbefalinger. De to overordnede er:

•     At der fremlægges en konkret køreplan omfattende alle områder af klimaindsatsen frem mod 2030
•     At man har en national strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS) som et vigtigt element i køreplanen.

Og så anbefaler Klimarådet at tre virkemidler bliver etableret snarest:

•     En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger
•     Initiativer til accelereret udtagning og vådlægning af landbrugets kulstofrige lavbundsjorder
•     En højere pris på drivhusgasser i samfundsøkonomiske beregninger, som afspejler 70-procentsmålet

Under et pressemøde d. 26. februars formiddag, forklarede Klimarådet, hvorfor netop CCS-strategien er fremhævet:

”CCS fylder det rigtig meget i regeringens klimaprogram, men det er samtidig er en teknologi, som er uafprøvet i stor skala. Der er nogle barrierer, der skal overvindes, og vi skal gøre os nogle overvejelser i samfundet om, hvor mange af vores reduktioner skal komme herfra. Det kræver, at vi ved, hvilke kilder vi har til CO2-lagring, hvor skal de her lagre placeres, hvilken infrastruktur skal opbygges, hvordan skal de reguleres, hvordan skal ejerskabet være og hvordan forholder vi os til usikkerheden på teknologien? Det kræver noget detaljeret planlægning. Hvis CCS skal bidrage så meget, som regeringen lægger op til, så er der også behov for strategisk planlægning på området,” sagde Jette Bredahl Jacobsen, som er næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Hockeystavens betingelser
Denne forklaring lægger sig op ad en mere generel usikkerhed, som også tidligere har været udtrykt af Klimarådet og andre, ved regeringens plan, nemlig at så mange af reduktionerne i udledninger er planlagt til at komme i de sidste år planen dækker. Det, som populært kaldes ”hockeystaven”.

Hvis man taler hockeystav, så siger vi, at man kan ikke bare sige, at der skal være tekniske potentialer, man er også nødt til at arbejde for, at de bliver udløst. Det er derfor vi siger, at hvis teknologierne skal i spil inden 2030, så skal man starte nu med analyser, omdanne disse til strategier og komme med regeringsudspil, for i sidste ende at vedtage politikker, der kan bringe os hele vejen,” sagde Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Han blev suppleret af Katherine Richardson, som er leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

”Vi siger ikke, at der er noget i vejen med ideen om en hockeystav. Selvfølgelig vil det være til sidst, at de ting man laver i dag kommer i gang, så du vil altid får en hockeystav. Det vi gerne vil være sikre på er, at nogen har ordentlig fat i håndtaget, så der er noget at skyde til pucken med.”

En tredjedel er ikke en tredjedel
I samme tema har Klimarådet i statusrapporten – og tidligere – advaret om, at selv om man også i deres beregninger kan se, at man med sine planlagte tiltag når en tredjedel af vejen til de nødvendige reduktioner, så er det ikke det samme som at man har løst en tredjedel af udfordringen.

”Man er jo – hvilket er klogt – startet med de lavthængende frugter. Det er de nemme reduktioner, der er vedtaget nu, det er de svære, der udestår – inden for f.eks. landbruget, som er mere kompliceret end nogle af dem, der allerede er vedtaget,” sagde Peter Møllgaard.

Derfor fremhæver Klimarådet i statusrapporten 2021, at:

”Det er endnu uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionsbehovet. Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier.”

Springet til at erstatte ”regering” med ”virksomhedens ledelse” er ikke stort. Så selvom Klimarådets statusrapport handler om hele Danmarks vej til et klimamål, gælder samme principper for dem, man sætter i virksomheder: Langsigtede mål er vigtige, men man skal tidligt i gang med at finde ud af, hvilke muligheder, man har, for at opfylde dem, og lægge en strategi for, at de løsninger man forestiller sig, kan blive til virkelighed.

Klimaministeren siger ”ro på”
Klimaminister Dan Jørgensen har i dag udsendt et officielt svar på rapporten, som afsluttes med netop at fremhæve at På halvandet år har vi løst ca. en tredjedel af den opgave, vi har 10 år til at løse. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Vi er langt fra i mål, og der er store opgaver forude. Men vi er godt på vej.

Ministeren forklarer, at der er forhandlinger om landbrugsområdet i gang, og der er fremlagt forsalg til 2025-mål. Desuden at der i de næste måneder følger vigtigt arbejde med at udvikle en strategi for lagring og fangst af CO2 samt en elektrificeringsstrategi og en strategi for brint og PtX, og at aftalen om en grøn skattereform fra tidligere på året indebærer senere drøftelser om en ensartet CO2-afgift, når ekspertgruppen har delafrapporteret

Den samlede konklusion fra ministeren udtrykker han sådan her:

”Klimarådet er ikke en dømmende eller besluttende instans. Rådets opgave er at rådgive regeringen. Og jeg synes, at de i denne rapport kommer med en række gode anbefalinger, som vi kan arbejde videre med. Både i forhold til overordnet tilgang og konkrete virkemidler. Flere af de tiltag, som Klimarådet efterlyser, er vi allerede i fuld gang med at levere på. Andre vil følge.”

Som en del af klimaloven kan regeringen blive pålagt at handle, så man kommer tættere på at anskueliggøre, at man har planer, der gør målopfyldelse mulig. Det er dog en politisk beslutning, at udløse denne handlepligt.