Klimarådet efterlyser politisk handling på Danmarks globale klimaaftryk

I Energistyrelsens globale afrapportering gør regeringen årligt status over, hvordan danske forbrugere, virksomheder, investorer og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere på afrapporteringen, og rådets kommentering kan nu læses her.

Overordnet vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering er fagligt solid og giver et godt overblik over Danmarks globale klimapåvirkning. Det gælder både den negative og den positive påvirkning. Den positive klimapåvirkning er for eksempel Danmarks samarbejde med myndigheder i andre lande, og den klimadiplomatiske indsats som bidrager til at styrke de globale klimaambitioner. Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk omfatter de udledninger, som vores forbrug medfører, både i Danmark og i udlandet. Det samlede forbrugsaftryk er faldet siden 1990, men det er fortsat højt sammenlignet med de fleste andre EU-lande

Klimarådet vurderer, at afrapporteringen er et godt grundlag for politiske beslutninger. Det er dog uklart, hvordan og hvor meget afrapporteringen faktisk bliver brugt i de politiske prioriteringer. Store dele af afrapporteringen er nemlig ikke adresseret i regeringens globale strategi. Det gælder for eksempel det forbrugsbaserede klimaaftryk og de offentlige indkøb.

”Den globale afrapportering rummer vigtig viden, men det er svært at se, hvordan det bliver brugt i de politiske beslutninger”, siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk omfatter de udledninger, som vores forbrug medfører, både i Danmark og i udlandet. Det samlede forbrugsaftryk er faldet siden 1990, men det er fortsat højt sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Danmarks klimaaftryk i udlandet - det vil sige klimaaftrykket fra import til dansk forbrug - er desuden steget siden 1990. Klimarådet gentager i den nye kommentering sin anbefaling om, at der fra politisk hånd sættes et pejlemærke for at reducere de forbrugsbaserede udledninger opgjort i ton drivhusgas. Det kan for eksempel ske som led i fremlæggelsen af en samlet strategi for den langsigtede indsats på det globale område.

”Hvis vi fortsætter med at forbruge på samme måde som i dag, vil Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk formentlig være for højt til at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det er isoleret set svært at forene med klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland. Derfor kan det være nødvendigt med forbrugsændringer”, siger næstforperson Bente Halkier.

Hun peger på grønnere offentlige indkøb som en af mulighederne til at reducere danskernes klimabelastning og understreger desuden, at pejlemærket skal være et supplement til 70-procentsmålet og andre nationale klimamål, ikke en erstatning.

Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag fra 2022, at den vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug, men det er endnu ikke sket.

Læs også: Danske virksomheder arbejder seriøst - og bøvler med - ESG

Afrapporteringen forventer, at forbruget af biomasse vil falde inden for de kommende år. Klimarådet har i flere udgivelser gennem årene peget på, at der er brug for at nedbringe forbruget, da det vil have en væsentlig klimaeffekt. Rådet finder det derfor også positivt, at der kan være et fald på vej, men peger fortsat på, at der er brug for en strategi for nedtrapningen.

”Vi ser gerne, at der politisk arbejdes målrettet for, at forventningen om det markante fald i forbruget af biomasse bliver til virkelighed”, siger næstforperson Bo Jellesmark Thorsen.

Klimarådet anbefaler fortsat en mere retvisende incitamentsstruktur, der afspejler klimapåvirkningen og undgår at favorisere biomasse frem for andre vedvarende energikilder.

Kilde: Klimarådet

/ PiB