Kodeks for god betalingsskik har ingen effekt

Den 28. april 2022 lancerede daværende erhvervsminister Simon Kollerup ”Kodeks for god betalingsskik”. Det skete med støtte fra alle store erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer med flere. 

”Når danske virksomheder udfører et stykke arbejde, skal de kunne stole på, at de får betaling til tiden fra deres kunder”, sagde Kollerup dengang i en pressemeddelelse. 

Organisationerne bag skulle bidrage til at udbrede kodeksets principper om rimelig og rettidig betaling blandt deres medlemmer, opfordre dem til at skrive under, og sikre at principperne bliver brugt, når virksomheder handler med hinanden. Men to år efter har kun 25 mindre virksomheder skrevet under og intet tyder på en generel ændring i betalingskulturen.   

Det er baggrunden for, at SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, nu har meddelt Erhvervsministeriet, at organisationen trækker sig fra "Kodeks for god betalingsskik". Det skridt kommer som en konsekvens af kodeksets manglende effekt og det totale fravær af opbakning fra større virksomheder. 

Administrerende direktør i SMVdanmark Jakob Brandt udtaler: 

”Vi valgte oprindeligt at støtte op om Kodeks for god betalingsskik i håb om, at de store virksomheder og deres organisationer ville overraske os positivt. Det er ikke sket”.

"Vi mener ikke, at vi længere kan stå mål for det over for de virksomheder, vi repræsenterer. Det bør stå helt klart, at der er brug for lovgivning og ikke frivillighed og skåltaler, hvis vi skal ændre betalingskulturen i Danmark. Derfor har vi truffet beslutningen om at trække os”.

Sene betalinger koster hvert år europæiske SMV’er, hvad der samlet svarer til Finlands BNP. Og Danmark er næst efter Bulgarien det land i Europa, hvor virksomheder i gennemsnit må vente længst tid på deres betaling. 

Jakob Brandt siger: 

”Det er grundlæggende helt urimeligt, at mange små og mellemstore virksomheder skal vente månedsvis for at få betaling for deres arbejde for store virksomheder. At de små på den måde agerer gratis kassekredit for de store. Hver tredje mindre virksomhed har været tvunget til en længere betalingsfrist end 30 dage – ofte af frygt for at miste de store virksomheder som kunder. Og vi ser eksempler på, at store virksomheder først vil betale efter 150 eller 180 dage. Det har Kodeks for god betalingsskik intet ændret på”.

”Kodekset har alene tjent som en narresut og et hold kæft-bolsje til os og de små og mellemstore virksomheder. Ingen større virksomheder har tilsluttet sig kodekset, og jeg synes, det er meget tydeligt, at de store erhvervsorganisationer har gjort meget lidt for at promovere aftalen, som de ellers havde forpligtet sig til. På den baggrund føler vi os faktisk holdt en smule for nar”, siger Jakob Brandt. 

For nylig stemte et stort flertal i Europa Parlamentet for en fælleseuropæisk betalingsfrist på maksimalt 30 dage for handelsaftaler mellem virksomheder i Europa. 

Læs også: Mærsk-chef i spidsen for Djøfs uafhængige ESG-panel

Det opfordrer Jakob Brandt de danske politikere til at lytte til og støtte op om: 

”De danske politikere har fået et vink med en vognstang fra Europa Parlamentet om, at vi har brug for lovgivning for at sikre fair betalingsfrister. Det håber jeg virkelig, de vil lytte til og støtte op om regelsættet, når det nu skal finde vej videre i EU-systemet. I SMVdanmark er vi store tilhængere af aftalefrihed og muligheden for at forhandle frit. Men det skal være en reel aftalefrihed, og det bliver aldrig tilfældet, når vilkårene bliver dikteret af de store virksomheders finansafdelinger”.

Kilde: SMVDanmark

/ PiB