Kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde

Der er fortsat markant uligeløn mellem kvinder og mænd i Danmark. Forskellen er særlig tydelig på det private arbejdsmarked. Nye tal fra Djøf viser at:

• En kvindelig chef i en privat virksomhed tjener 98.000 kr. mindre om året i gennemsnit end en mandlig chef i samme jobtype. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 7,8 procent.
• Privatansatte uden ledelsesansvar har en lønforskel på 55.000 kr. om året. Det er en uforklaret lønforskel på 6,4 procent.
• Kvindelige studentermedarbejdere tjener 4.700 kr. mindre om året end mandlige studentermedarbejdere. Det svarer til et løngab på 3,4 procent.

Uforklaret lønforskel betyder, at forskellen ikke kan forklares af faktorer som fx uddannelse, anciennitet og arbejdstid.

Formand for Djøf, Sara Vergo, reagerer på tallene:

"Jeg bliver både overrasket og ærgerlig over, at vi i 2026 stadig må konstatere, at kvinder får mindre i løn end mænd i sammenlignelige stillinger. Ligelønsloven har rundet 50 år, men vi er på ingen måde i mål i forhold til at have ligeløn. Det er uacceptabelt, og vigtigt vi får gjort noget ved," siger hun.

Kvinder og mænd forhandler lige meget

En ny medlemsanalyse fra Djøf slår samtidig fast, at kvinder og mænd forhandler løn lige meget gennem hele arbejdslivet.

• I studejob har 27 procent af kvinder og 28 procent af mænd forhandlet løn.
• Hos nyuddannede har 27 procent af kvinder og 26 procent af mænd har fået ønsker til løn eller vilkår helt eller delvist imødekommet i deres første job.
• Blandt privatansatte har 48 procent af både kvinder og mænd forhandlet løn det seneste år.

Dermed punkterer analysen en udbredt myte om, at uligeløn skyldes, at kvinder ikke forhandler.

"Vi kan én gang for alle slå fast, at kvinder forhandler løn lige så ofte som mænd. Problemet er ikke kvinders manglende vilje til at forhandle. Eller deres kompetencer eller ambitioner for den sags skyld. Problemet er, at kvinder og mænd bliver mødt og vurderet forskelligt på grund af fordomme og bias. Lønforskellen har konsekvenser hele livet – for økonomisk tryghed, pension og de valg, man kan træffe for sig selv og sin familie," siger Sara Vergo.

Ifølge Djøf peger forskning på, at løngabet blandt andet hænger sammen med forfremmelsesmønstre og lønpraksis på den enkelte arbejdsplads.

Lønåbenhedsdirektiv kan gøre forskel

Djøf ser derfor frem til implementeringen af EU’s direktiv om lønåbenhed, som skal give medarbejdere ret til at få indsigt i lønniveauer for sammenlignelige stillinger og forpligter virksomheder på at kunne forklare større lønforskelle.

"Hvis vi for alvor skal rykke på ligeløn, kræver det mere åbenhed om løn og klare, kønsneutrale kriterier for, fx. hvad der udløser tillæg eller forfremmelser på den enkelte arbejdsplads. Jo mere gennemsigtighed, der er, jo sværere bliver det at overse uligeløn, og jo større bliver presset for at handle," siger Sara Vergo.

Mindre løngab i det offentlige

På det offentlige område er den uforklarede lønforskel mindre, fordi løn i højere grad aftales via overenskomster. For chefer i kommuner og regioner er den uforklarede lønforskel 2,8 procent og 1,7 procent i staten. For almindelige ansatte er løngabet 1,2 procent i regioner og kommuner og 0,6 procent i staten.

Selv om forskellene er mindre end i det private, er der heller ikke her fuld ligeløn.

Se Djøfs Ligelønsanalyse 2025

Se Djøfs Kvinder og mænd lønforhandler lige meget