Lad den kolde kæde blive 3 grader varmere – og gør os alle en stor tjeneste

Det lyder måske banalt, men baggrunden er alvorlig. Ifølge en rapport fra Centre for Sustainable Cooling og International Institute of Refrigeration (IIR) går 12 procent af verdens fødevareproduktion tabt hvert år på grund af manglende temperaturstyring. Samtidig udleder den globale køleindustri over 7 procent af verdens drivhusgasser – et tal, der forventes at stige markant, hvis vi ikke handler nu. Løsningen? Forskerne og branchefolkene bag rapporten argumenterer for, at en del af løsningen er at hæve den standardiserede frysetemperatur for fødevarer fra -18°C til -15°C. En lille ændring med store konsekvenser.

Hvorfor overhovedet -18°C?

Temperaturen på -18°C er ikke valgt ud fra videnskabelig nødvendighed, men snarere ud fra historisk tradition. Standarden stammer fra midten af det 20. århundrede, hvor den blev indført for at give en sikkerhedsmargin. Men i dag ved vi ifølge rapporten, at de fleste fødevarer kan opbevares sikkert ved -15°C – eller endda højere – uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed. Faktisk viser forskning, at mikroorganismer, der forårsager madrester, er inaktive ved temperaturer under -12°C.

Alligevel kører mange virksomheder deres fryseanlæg ved endnu lavere temperaturer, ofte som led i konservative risikostyringsstrategier eller for at markedsføre sig som ’guldstandarden’ inden for fødevaresikkerhed. Men denne ’overfrysning’ koster – både økonomisk og miljømæssigt. For hver grad, temperaturen sænkes under det nødvendige, stiger energiforbruget med 2-3 procent. På global skala betyder det, at vi bruger milliarder af kilowatttimer og udleder millioner af ton CO₂ unødvendigt hvert år.

Hvad vinder vi?

Potentialet er enormt. Ifølge rapporten kunne en stigning på blot tre grader reducere det globale energiforbrug i frysekæder med op til 25 TWh om året – svarende til dobbelt så meget strøm, som Kenya forbruger på et helt år. Samtidig ville CO₂-udledningen falde med 17,7 millioner ton om året, hvilket svarer til at tage næsten fire millioner biler af vejen.

For virksomheder betyder det lavere energiregninger og en mere bæredygtig profil. For samfundet betyder det mindre pres på energisystemet og færre investeringer i ny, dyr infrastruktur. Rapporten estimerer, at besparelsen svarer til, at vi undgår at skulle bygge 11,4 gigawatt ny vindmøllekapacitet – en investering på næsten 15 milliarder dollars.

Men gevinsterne rækker længere end energibesparelser. Frysefødevarer spiller en afgørende rolle i at reducere madspild. Undersøgelser viser, at husholdninger smider 47 procent mindre mad ud, når de bruger frosne fødevarer sammenlignet med friske. Og med en global fødevareproduktion, der skal stige med 56 procent frem mod 2050 for at imødekomme befolkningstilvæksten, er hver eneste procentpoint i reduktion af spild afgørende.

Frysefødevarer har også en social dimension. De gør det muligt at udjævne sæsonudsving i produktionen, så overskudsvarer fra høstsæsonen kan opbevares og forbruges året rundt. Det stabiliserer priserne og sikrer, at fødevarer forbliver overkommelige – især vigtigt i lavindkomstlande, hvor småbønder ofte mister op til 50 procent af deres afgrøder på grund af manglende køleinfrastruktur.

Sådan implementerer I ændringen

En temperaturændring på tre grader lyder simpel, men kræver koordinering på tværs af hele værdikæden – fra producenter og logistikvirksomheder til detailhandlen og forbrugere. Rapporten peger på flere nødvendige skridt:

1. For det første må der skabes et videnskabeligt grundlag, der dokumenterer, at -15°C er sikkert for alle fødevaretyper på lang sigt. Selvom sikkerheden er velunderbygget, er der behov for mere forskning i, hvordan temperaturudsving påvirker kvaliteten – især for følsomme produkter som is, hvor krystaldannelse kan blive et problem.
2. For det andet kræver det en fælles indsats fra politikere, brancher og forbrugere. I dag er -18°C fastsat som standard i de fleste landes lovgivning, så en ændring vil kræve tilpasninger på nationalt og internationalt plan. Nogle lande, som Tyskland, Frankrig og Spanien, har allerede differentierede temperaturkrav afhængigt af produktgruppen – en model, der kunne udrulles globalt.
3. Endelig skal teknologien tilpasse sig. Mange eksisterende køleanlæg kan allerede håndtere -15°C, men nogle vil kræve justeringer for at optimere effektiviteten. Smart sensorer og realtidsovervågning kan hjælpe med at sikre, at temperaturudsving minimeres, og at fødevaresikkerheden opretholdes.

Forbrugeradfærd, logistik og isvafler 

Selvom fordelene er klare, er der også barrierer. En af de største er forbrugeradfærd. I højtudviklede økonomier er frysefødevarer allerede velansete, men i lavindkomstlande er der ofte en kulturel præference for ’friske’ varer – delvist fordi der mangler tillid til køleinfrastrukturen. Her er der behov for oplysningskampagner, der viser, at frosne fødevarer kan være lige så næringsrige – eller endda mere – end friske varer, der har ligget på hylden i flere dage.

Læs også: CMA CGM køber libanesisk logistikselskab

En anden udfordring er logistikken. Hvis ikke alle led i kæden skifter til -15°C samtidigt, risikerer nogle virksomheder at blive straffet økonomisk. For eksempel vil et lager, der modtager varer opbevaret ved -15°C, men selv kører på -18°C, skulle bruge ekstra energi på at køle produkterne yderligere ned.

Endelig er der spørgsmålet om is og andre temperaturfølsomme produkter. Her kan løsningen være parallelle kølekæder eller brugen af stabiliseringsmidler, der forhindrer krystaldannelse. Unilever har for eksempel nyligt åbnet op for at dele patenter, der gør det muligt at opbevare is ved -12°C uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvem vinder – og hvem skal handle?

Gevinsterne ved at hæve temperaturen er mange, men de kræver handling fra alle sider. For fødevareproducenter og logistikvirksomheder betyder det lavere omkostninger og en mere bæredygtig profil. For energiselskaber betyder det mindre pres på nettet. For forbrugere betyder det billigere og mere tilgængelige fødevarer. Og for planeten betyder det færre udledninger og et mere modstandsdygtigt fødevaresystem.

Men for at det skal lykkes, må der skabes konsensus. Politikere skal tilpasse reguleringer, virksomheder skal investere i ny teknologi, og forbrugere skal informeres om fordelene. Rapporten opfordrer til at arrangere stakeholder-workshops for at udvikle en fælles handlingsplan, og den har dannet afsæt for bevægelsen ’Move to minus 15oC’, som på kort tid har vunder stor opbakning i branchen. 

En kold kæde med varme perspektiver

Tre grader lyder måske ikke af meget. Men i en verden, hvor hver eneste procentpoint i energibesparelse og CO₂-reduktion tæller, kan det ifølge rapporten og foreningen ’Move to minus 15oC’ – som har den danske branchemand Thomas Eskesen som formand - være forskellen mellem et fødevaresystem, der bryder sammen, og ét, der er rustet til fremtidens udfordringer. ’Lad os derfor tage den kolde kæde op til revision – og gøre os alle en varm tjeneste’, lyder budskabet i rapporten og fra foreningen.