Længere værnepligt presser arbejdsmarkedet
Øget værnepligt vil alene mindske arbejdsudbuddet med 2.100 personer, når det er fuldt indfaset. Det viser beregninger fra Dansk Industri. Det vil øge behovet for mere arbejdskraft i Danmark.
”Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i en usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret”, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI. Foto: Dansk Industri
Regeringen har besluttet, at værnepligtsperioden skal forlænges fra fire til 11 måneder. Samtidig skal antallet af værnepligtige øges fra 4.700 til 5.000. Det kommer til at kræve i tusindvis af nye medarbejdere og vil påvirke beskæftigelsesadfærden for unge i mange år fremover. Det viser nye beregninger Dansk Industri (DI), som hilser forsvarsinvesteringer velkomne.
”Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i en usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret”, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.
Oversat vil de mange nye værnepligtige ”koste” cirka 2.100 årsværk i arbejdsudbud, når forslaget er fuldt indfaset, viser DI’s beregninger.
”Det er den pris, vi som samfund må betale for at få flere værnepligtige, der kan få den nødvendige træning og uddannelse”, siger Steen Nielsen og fortsætter:
”Det er selvfølgelig helt afgørende, at der så kommer et endnu større politisk fokus på, hvordan vi skaffer de medarbejdere, der mangler, så vi har hænder nok til grøn omstilling, sundhed, pleje, produktion og meget mere”.
Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i denne valgperiode, og den er i fuld gang med at gennemføre reformer. De mange værnepligtige vil dog gøre, at flere danskere kommer senere i gang med deres øvrige arbejdsliv, og også forslaget om fremrykning af investeringer i militære kapaciteter vil lægge beslag på meget arbejdskraft.
”Når så mange milliarder kroner kommer i spil, så vil det offentlige direkte eller indirekte skulle bruge langt mere arbejdskraft, hvad enten det er til ansættelse i forsvaret, produktion af våben eller for eksempel renovering og byggeri af kaserner og andre faciliteter”, siger DI-vicedirektøren.
Læs også: Kunstig intelligens og ny energi kan løfte industrien ind i fremtiden
”Derfor er der behov for hurtigt at få gennemført flere tiltag, der styrker arbejdsudbuddet. Her er det først og fremmest vigtigt at få flere internationale kolleger til at besætte de ledige stillinger på ordnede vilkår. Og vi skal gennem reformer sikre en effektiv offentlig sektor, så den stadigt voksende administration finder tilbage til et normalt leje. Ellers kommer vi for alvor til at mangle arbejdskraft og dermed også penge til både forsvaret og andre ting”, afslutter Steen Nielsen.
DI’s beregninger er baseret på, hvor meget danske statsborgere på hvert alderstrin fra 18 til 30 år leverer i fuldtidslønmodtagere, og hvor meget mindre det vil blive i gennemsnit med øget værnepligt.
Kilde: Dansk Industri
/ PiB
