Lageroptimering 2009: Væk med variation

Novozymes har tæt på halveret gennemløbstid og lager ved at bruge Lean og Six Sigma, og ifølge senior director supply chain Line Ramm Sandberg er det mest effektivt at kombinere de to værktøjer. Det afgørende er at forstå variationen i sine processer og få fjernet de problemer, som giver uforudsigeligheden.

28.04.2009

SCM.dk

I 2002 begyndte Novozymes sin lange rejse ind i Lean og Six Sigma land. Siden er løbet meget vand i åen. Mange processer er set efter i sømmene, og virksomheden har via en systematisk tilgang lært at forstå de enkelte bidder i en proces, som tilsammen danner helheden.

Ifølge senior director supply chain Line Ramm Sandberg er der ingen nemme løsninger – opskriften er at tage en ting ad gangen og gennemgå processerne minutiøst.

Til gengæld har anstrengelserne båret frugt. Et pilotprojekt på et produkt har foreløbig resulteret i næsten en halvering af gennemløbstiden og dermed lageret.

Line Ramm Sandberg har coachet mange store projekter i Novozymes og trænet mere end 200 projektledere i de to værktøjer, og hun mener, kombinationen er afgørende, hvilket ikke er så udbredt i dag, hvor mange virksomheder blot bruger Lean.

”Hvis man virkelig vil have noget ud af Lean, så kombiner med Six Sigma. Det er først rigtigt begyndt at virke for os, da vi kombinerede dem. I udlandet er det også helt naturligt – her taler man om Lean Sigma,” forklarer hun.

”Lean og flow kommer ikke bare fra den ene dag til den anden. Man skal øve sig og arbejde med det. Og her kan Six Sigma hjælpe, fordi det er et problemløsningsværktøj, som sikrer, at man er dataorienteret. Med Six Sigma gennemgår man en meget stringent procedure, der betyder, at man ikke skal tage en beslutning, med mindre man har data, som viser, at beslutningen er rigtig. Så man får virkelig fat i de grundlæggende årsager til problemerne,” siger Line Ramm Sandberg.

Forstå variation
Humlen i at arbejde med Six Sigma og Lean er at forstå variation, forklarer hun.
Hvis man har variation i output, skal man kigge på dagene med både god og dårlig performance og nøje analysere sig frem til, hvad der præcis skete de dage, hvor det gik skidt. På den måde kan man flytte sin gennemsnitsperformance.

Six Sigma hjælper til at reducere variationen i processerne, og at man får lukket fejl én efter én, når de opstår. Dermed opnår man også forudsigelighed.

”Det er afgørende at få fjernet variationskilder, for hvis det hele varierer, er det fuldstændig umuligt at planlægge noget som helst, og så er det, man får behov for at have lagre, så man i hvert fald kan være sikker på at levere. I et Lean setup er variation roden til alt ondt, for den giver uforudsigelighed, og så er alt, hvad der hedder lageroptimering, just-in-time og lead-time-optimering ret svært. Her kan Six Sigma hjælpe med til at forstå variationskilder og gøre noget ved dem,” forklarer Line Ramm Sandberg.

Leveringssikkerhed eller store lagre
Typisk oplever virksomheder et skisma mellem leveringssikkerhed og store lagre.
Problemet er, at mange bruger den gennemsnitlige lead-time til at planlægge efter, men så får man leveringsproblemer og vil typisk øge sikkerhedslageret.

Det interessante er, hvor meget den reelle lead-time varierer, hvis man kigger på flere observationer – dvs. også medtager alle de dage, hvor tingene tager længere tid end normalt, fortæller Line Ramm Sandberg.

Vil man fx have 99 procents leveringssikkerhed, er det en anden lead-time, man planlægger efter, men så får man et meget stort lager, fordi man gennemsnitlig leverer sine varer tidligere end forventet.

”Der er rigtig mange, som godt ved det her, men det, som er interessant, er at grave tallene frem, og se hvor stor forskellen er i lead-time. Hvad betyder den egentlig, og hvorfor er der så stor forskel? Når man gør det, begynder man at kunne se noget af det, der ligger under overfladen,” siger Line Ramm Sandberg.

Pilotprojekt gav pote
Novozymes greb deres Lean og Six Sigma projekt meget håndfast an.
Det tog udgangspunkt i konkret produktion af en vare, hvor alle processer blev mappet, og gennemløbstider og lager beregnet.

Herefter testede statistikere forskellige hypoteser, hvor man fjernede variation i de forskellige trin. På den måde fandt man frem til, hvor i processen det var mest lønsomt at ændre arbejdsgange.

Blandt andet fik man indført andre rutiner i forhold til at vente på kvalitetsinspektion, så der blev sparet tid. Alt i alt har erfaringerne med pilotprojektet foreløbig betydet næsten en halvering af lead-time og lager for den konkrete produkttype – og projektet er endnu ikke afsluttet.

”Jeg er godt klar over, at det kan være svært at gøre tingene målbare i forhold til lageroptimering. Hvad er det værd, at man cutter to dages lead-time eller går fra ti håndteringer til otte håndteringer? Det er svært at sætte beløb på, for folk er der jo alligevel. Så det er hele tiden de her marginalbetragtninger, man har, som i virkeligheden er lidt forkert, for sådan kan man jo ikke blive ved med at tænke,” siger Line Ramm Sandberg.

Løs problemer først
Hun advarer også mod, hvad mange Lean-fortalere siger:
Bare nedbring lagrene, så kommer problemerne, og så ved man, hvad man skal tage fat på!

”Det tror jeg, man skal passe lidt på med. Hellere løs problemerne først. Få mappet processerne. Find ud af hvor begrænsningerne er. Hvad er det for flaskehalse, som rammer først, og så løs dem. For så har man en mere stabil situation, når man begynder at sænke lageret. Gør det lidt mere kontrolleret - ellers tror jeg let, man går i panik og måske bygger lagrene op igen.”

Kursus-kloner
Siden 2004 har Lean og Six Sigma været et integreret tankesæt i Novozymes, og værktøjerne anvendes både i produktion, supply chain og administrative funktioner. Derfor har virksomheden også lavet kursus-kloner af de to værktøjer, som er orienteret mod den specifikke faggruppe – fordi der er stor forskel på, hvad en finansmand og en ingeniør har brug for at få detaljeret viden om.

Kompetencerne er dermed også spredt på mange hænder i organisationen, og det er en fordel, mener Line Ramm Sandberg.

”Vi har arbejdet meget med at opbygge netværk, som er meget uformelle. Og fordi folk har siddet på kurser sammen og coachet hinanden, er det mere accepteret, hvis en medarbejder i supply chain fx skal lave et projekt, som også involverer kvalitetsfunktionen.”

Derudover har medarbejderne selv valgt, at de ville på kursus.

”Det betyder, at de folk, som møder op på kurserne, VIL være der. De er helt vildt motiverede og vil virkelig lære noget. Som kursusarrangør har det været en fornøjelse at arbejde med så motiverede folk,” siger Line Ramm Sandberg.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

Slimstock Nordic

Sponseret

Vigtigheden af Forecasting i S&OP-processen

Relateret indhold

16.05.2025SCM.dk

DHL ruller 1000 nye robotter ud i globalt samarbejde

14.05.2025KNAPP A/S

Sponseret

Walmarts næste generations distributionscentre

13.05.2025Swisslog

Sponseret

Finland's first AutoStore solution celebrates five years of clockwork efficiency

13.05.2025Jungheinrich Danmark A/S

Sponseret

Hvilken palleløfter passer bedst til dig?

12.05.2025Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Salling Group effektiviserer med ny AGV-løsning - opnår +70 % performance i spidsbelastningsperioder

09.05.2025Kaatech

Sponseret

Sådan får du styr på det lovpligtige 12-måneders eftersyn af lagerreoler

09.05.2025Kaatech

Sponseret

Reolsikkerhed som strategisk indsatsområde i moderne lagerdrift

08.05.2025LOGISTIKCENTERET A/S

Sponseret

Kniber det med at få en business case til at hænge sammen, som du instinktivt ved er en god forretning?

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

19.05.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret EMS ISO 14001:2015 Lead Auditor Miljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af miljøledelsessystemer i henhold til kravene i ISO 14001:2015.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

19.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: AI Regulations and Risks: How to get started. Show and tell.

Join an immersive, practical session in AI regulations and risk management. The regulatory challenges will be broken down and you will be provided actionable steps and strategies for safe, compliant AI implementation in your organization with the use of the GRACE AI Platform.

Dato

20.05.2025

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2015 Lead Auditor Refresher

Opdater din viden om ISO 14001:2015.

Dato

20.05.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

TECSYS A/S
Konference
Hardware & Brunch 2025

Bliv opdateret på det nyeste hardware til lager og logistik

Dato

20.05.2025

Tid

09:30

Sted

Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro