Målstyring kan løfte produktivitet på lageret
Målstyring af medarbejdere er et overset og måske næsten tabubelagt element i arbejdet med at optimere lageret. Potentialet er ifølge ekspert op til 30 % højere produktivitet.
Bedre målinger
Du kan ikke lede, hvis du ikke måler, lyder et alment accepteret management mundheld. Første skridt på vejen mod at styrke medarbejderproduktivitet på lageret er at måle den. De fleste lagre udfører en eller anden form for måling af produktivitet, men de fleste kan ifølge Andrew Kirkwood forbedre denne måling markant, og det væsentligste her er at måle ikke i forhold til historik, men i forhold til potentiale. Det giver et mere retvisende billede af om, man er på rette vej.
Standardiser, mål og skab incitament
Nøglen til at få succes med workforce management er ifølge Andrew Kirkwood 1) at standardisere arbejdsprocesser som førende virksomheder som Dell og Toyota fx har haft stor succes med, og 2) at understøtte standarderne med fleksible it-baserede målstyringssystemer, der løbende kan sikre fokus og målinger. Målstyringssystemet kan også danne grundlag for et incitamentprogram, der kan motivere til den adfærd, der skaber den højeste produktivitet.