Rådvilde SMV'er vil gerne i gang - hvis det virker

Det er ikke så nemt for SMV’erne at få greb om arbejdet med bæredygtighed og ESG. For mens kravene bliver flere, er det samme ikke nødvendigvis tilfældet for ressourcerne og kompetencer på området i de mindre virksomheder i Danmark. Og det skaber tvivl. 

Det mærker rådgiverne i Erhvervshus Hovedstaden, hvor mange SMV’er henvender sig for at få hjælp og vejledning, også i at søge om tilskud til arbejdet med bæredygtighed.  

"Vi møder typisk virksomheder, når de er i starten af arbejdet med grøn omstilling. Hos dem vi ser, er der et stort ønske om at få afklaret, hvad der er det rigtige at gøre? Hvor betyder det noget, at min virksomhed gør en indsats? Og hvordan finder jeg ressourcer til at løse opgaven? Der er en enorm vilje, men også en stor opmærksomhed på ikke at sætte ting i gang, som er spild af kræfter," siger Susanne Krogh Petersen, som er senior forretningsudvikler netop der. 

En anden indikator på den manglende afklaring er resultaterne af en medlemsundersøgelse blandt SMVdanmarks medlemmer i 2024, hvor deltagerne blev bedt om at erklære sig enige eller uenige i, at en ambitiøs dansk klimapolitik vil skade deres forretning. 

SMVdanmark lagde vægt på, at 35 procent af virksomhederne erklærede sig enige eller meget enige i, at de er bekymrede for, at en ambitiøs dansk klimapolitik vil skade deres forretning (primært virksomheder i landbrug og fødevare-segmentet). Men det er mindst lige så interessant, at hele 45 procent svarer ”hverken enig eller uenig” eller ”ved ikke” på spørgsmålet. Som tyder på, at de ikke har overblik over, hvad klimamålsætninger og -indsats betyder for deres virksomhed. Bortset fra de 27 procent af medlemmerne, som i undersøgelsen svarer, at de ser gode forretningsmuligheder i den grønne omstilling.

Kundekrav i mange afskygninger

"De fleste SMV’er, der henvender sig til os i disse år, er meget orienteret omkring data og rapportering, også selvom de ikke er omfattet af lovgivningskrav om at skulle rapportere selv," fortæller Susanne Krogh Petersen. 

Driveren af det er stigende kundekrav – uanset om nye rapporteringskrav ender med at gælde for langt færre virksomheder. For SMV’ernes kunder har ikke kun brug for data fra deres leverandører for at kunne leve op til lovpligtig rapportering. 

Kunderne skal også bruge dem til at komme i mål med især egne klimamålsætninger, som de måske har knyttet dele af deres finansiering op på, som måske indgår i ledelsens bonusmål, som ligger til grund for deres aftaler med forsikringsselskaber osv. Eller det kan handle om input til krav i anden regulering såsom den opdaterede eco-designforordning, som bl.a. stiller krav om digitale produktpas med miljø- og klimaoplysninger. 

Og så sker der efterhånden også noget med de offentlige indkøb: 

"ESG-kriterier er ved at have bevæget sig fra politikerne over direktionen og lander nu i indkøbsfunktionen i offentlige institutioner. Det er ikke ens alle steder, men det er på vej frem. Og skal SMV’erne leve op til de krav, der kommer, skal de nok se at komme i gang, for det tager tid. Man kan ikke bare lige gå i gang med og kigge på sin værdikæde i løbet af to måneder og så den fikset. Det er en lang og relativt ressourcekrævende proces," siger Susanne Krogh Petersen. 

Kommer godt igen

Selv om det er krævende, er det også en proces, som Erhvervshus Hovedstaden har set gå fra bøvl til berigelse mange gange. 

"Når virksomhederne har været i gang med arbejdet et stykke tid, så kan de se, at det skaber positiv forandring. Det betyder noget for medarbejderne. Det betyder noget for deres relationer og muligheden for at konvertere til salg. Det betyder noget for den måde, de opfatter sig selv på," siger Susanne Krogh Petersen, som også ser mulighederne for SMV’erne ud over miljø og klima:

"En anden del af billedet er, at mange SMV’er er dygtige på det sociale område og er stolte af det, men dårlige til at italesætte det," siger hun. 

Gode eksempler på hvordan ESG-indsatsen kan se ud og bidrage til udvikling af en SMV kan man også finde i temaet. Både FSR – danske revisorer og Global Compact levere således en artikel om en SMV, som har succes med deres arbejde med ESG. 

At indsatsen stadig er væsentlig – uanset politiske slagvinde – byder UN Global Compacts danske netværk ind med, i form af en artikel med budskaberne fra Global Compacts øverste chef og vice-generalsekretær i FN, Sandja Ojiambo. Hun understreger, at løsningen på kriser og geopolitisk uro skal findes i øget ansvarlighed og proaktiv omstilling. ”Bæredygtighed er ikke blot en trend i erhvervslivet men en direkte vej til øget resiliens og troværdighed,” siger hun i artiklen.

Rapportering kan være en god hjælper

Selvom EU er i færd med at skære gevaldigt ned på rapporteringskravene på bæredygtighed, så ændrer det ikke på, at overblik over ens virksomheds klima- og miljøaftryk, arbejde med socialt ansvar og hvordan man håndterer forhold som korruption og skat kan forberede en virksomhed på spørgsmål og krav fra kunder og andre stakeholdere. 

Skal man have styr på sit energiforbrug i scope 2, kan man med fordel kigge påistas artikel i temaet om deres løsninger på det felt.  

Stakeholdere, både kunder, myndigheder og finans-partnere vil endda sætte pris på, at den information præsenteres og opgøres på en måde, som gør det nemt at sammenligne med andre virksomheders information om samme. Derfor kommer guiden frivillig ESG-rapportering, som blev udgivet sidst i 2024, til at spille en vigtig rolle. Vil du lære mere om den, bidrager FSR – danske revisorer med en artikel om netop denne standard her.