Nødhjælpsorganisationer trimmer forsyningskæden

Af Kirsten Gregers Jørgensen
Da dræberbølgerne rullede ind over Asien i 2004, var verden endnu ikke klar over de massive menneskelige og materielle ødelæggelser, de førte med sig. Det stod heller ikke klart, at katastrofens konsekvenser skulle blive en kæmpe logistisk udfordring, der i eftertiden for alvor fik nødhjælpsorganisationerne til at rette blikket mod supply chain metoder, som kommercielle virksomheder har benyttet i årtier.
”Tsunamien var et forfærdeligt eksempel på en kæmpe flaskehals. Folk sendte bare ting af sted til Banda Aceh i Indonesien, men der var ingen logistik på plads dér: til at tømme fly, sætte tingene på lagre og distribuere dem. Så det var ret tydeligt, at hele det logistiske system ikke var gearet til denne katastrofe. Senere med jordskælvet i Pakistan og orkanen Katrina var det helt tydeligt, at man havde behov for meget bedre supply chain kompetencer,” forklarer professor Luk Van Wassenhove, der i mange år har forsket i humanitær logistik og er leder af Humanitarian Research Group på INSEAD Business School. INSEAD satte fokus på området i 2000 som den første af de internationale handelshøjskoler og tilbyder også lederkurser i humanitær logistik.
Luk Van Wassenhove forklarer, hvorfor de humanitære organisationer ikke har brugt de værktøjer, som supply chain folk har benyttet i årevis i de kommercielle virksomheder.
”Tidligere har humanitære organisationer ikke forstået vigtigheden af supply chain, og der har typisk ikke været tilstrækkeligt budget allokeret, specielt i forberedelsesfasen. For de fleste penge gives først efter en katastrofe er sket, i responsfasen, men hvis man vil have en god supply chain, er man nødt til at have en optimal forberedelse, som for eksempel gode lagerfaciliteter, indkøbsprocedurer, aftaler med leverandører og tilstrækkelig træning. Så de humanitære organisationer stod 20 år tilbage i forhold til de kommercielle virksomheder, hvad angår disse kompetencer.”

Øget professionalisering
De humanitære organisationer fandt ud af, at mere end 80 procent af deres omkostninger var relateret til logistik, så der var masser af ræsonnement i at trimme processerne, men slunkne kasser gjorde det ikke nemmere at poste penge i en veltrimmet forsyningskæde.
Trods de triste statistikker med mange store naturkatastrofer de seneste år har de mange donorbidrag dog nu gjort det muligt for de humanitære organisationer at investere i supply chain management.
”Der har været en kæmpe forbedring i forhold til at opbygge forsyningskæderne. De fleste organisationer er begyndt at arbejde med standard supply chain metoder så som: hvad er strukturen i mit supply chain netværk? Bruger jeg postponement? Hvad gør jeg lokalt, og hvad gør jeg globalt? De har designet informationssystemer, lavet aftaler med leverandører og er begyndt at benytte VMI (Vendor Managed Inventory, red.), som de kommercielle supply chain virksomheder har brugt i ti år,” siger Luk Van Wassenhove.

Han bakkes op af Gyöngyi Kovács, assisterende professor i supply chain management fra Hanken School of Economics i Finland. Hun er koordinator for HUMLOG Group, et forsknings-netværk der beskæftiger sig med humanitær logistik. Det blev dannet i 2006 og er et internationalt samarbejde mellem forskere og humanitære organisationer.
”I de seneste år er der sket en professionalisering hos de humanitære organisationer – de hyrer flere uddannede logistikere og laver flere globale logistikprojekter. Så de har placeret logistik på et højere niveau i organisationen. Og der er flere aspekter, som de har lånt fra de traditionelle supply chain virksomheder, blandt andet har de kigget meget på at placere lagre lokalt og distributionscentre globalt,” siger Gyöngyi Kovács.
Hos UNICEF Supply Division i København, der er ansvarlig for hele organisationens globale indkøb og logistik, har man de seneste år opgraderet supply chain funktionerne, bekræfter Paul Molinaro, Emergency Logistics Officer.
”Vigtigheden af supply chain værktøjer har fået voksende opmærksomhed i vores organisation de senere år. Men det kræver tid at få supply chain bragt op på strategisk niveau. De kommercielle virksomheder har været igennem denne proces, hvor det har taget længere tid for de humanitære organisationer at opdage. Men jeg tror, det er fordi vores cost-benefit ved at investere i supply chain forandringer er mindre åbenlyse, end når man har en profitmargen, hvor man rent faktisk kan vise return on investment i denne udvikling.”

Stor forskel på udfordringer
Selv om supply chain management-metoder er de samme i kommercielle virksomheder og humanitære organisationer, så er der stor forskel på de praktiske udfordringer.
Først og fremmest er mål og konsekvenser forskellige. I humanitær logistik handler det om at redde mennesker uanset omkostninger – senere hen bliver man mere følsom i forhold til penge og effektivitet. Ligeledes er konsekvenserne af ineffektivitet tab af menneskeliv og ikke profit.
I den humanitære verden ved man ikke, hvad man behøver, når en katastrofe rammer - ej heller altid hvor man skal få varerne fra. Så både efterspørgsel og kapacitet er ukendte faktorer. Udover det arbejder man selvfølgelig også under ekstremt vanskelige distributionsvilkår.
Begge ”brancher” er afhængige af gode informationssystemer, men det er helt afgørende, at humanitære organisationer koordinerer deres indsatser indbyrdes – hvilket ikke altid lykkes lige godt, ifølge Luk Van Wassenhove.