Ny EU-aftale om bæredygtig emballage og mindre emballageaffald

Rådets formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter er nået frem til en foreløbig politisk aftale om et forslag til forordning om emballage og emballageaffald. Målet er at tackle den stigende mængde emballageaffald, der produceres i EU, og samtidig harmonisere det indre marked for emballage og fremme den cirkulære økonomi.

En ny aftale skal tackle den stigende mængde emballageaffald, der produceres i EU, og samtidig harmonisere det indre marked for emballage og fremme den cirkulære økonomi. Foto: 123rf.com

19.03.2024

SCM.dk

Forslaget tager hensyn til hele emballagens livscyklus og fastsætter krav om sikker og bæredygtig emballage ved at kræve, at al emballage skal kunne genanvendes og forekomsten af problematiske stoffer minimeres. Forslaget fastsætter også harmoniserede mærkningskrav for at forbedre forbrugeroplysningen. I overensstemmelse med affaldshierarkiet er formålet med forslaget at reducere produktionen af emballageaffald betydeligt ved at fastsætte bindende mål for genbrug, begrænse visse typer engangsemballage og kræve, at de erhvervsdrivende mindsker brugen af emballage. Aftalen, der er formelt vedtaget af begge institutioner, ser i hovedtræk sådan ud:

Bæredygtighedskrav og genanvendt indhold i emballage
Den foreløbige aftaletekst fastholder de fleste af bæredygtighedskravene for al emballage, der bringes i omsætning, og de overordnede mål, som Kommissionen har foreslået.

Den skærper kravene til stoffer i emballage ved at indføre en begrænsning for omsætning af emballage, som kommer i kontakt med fødevarer, og som indeholder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS'er) over visse tærskelværdier. For at undgå overlapning med andre retsakter pålagde medlovgiverne Kommissionen at vurdere behovet for at ændre denne begrænsning senest fire år efter datoen for forordningens anvendelse.

Den foreløbige aftale fastholder de overordnede mål for 2030 og 2040 for minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage. Medlovgiverne blev enige om at undtage komposterbar plastemballage og emballage, hvis plastkomponent udgør mindre end 5 procent af emballagens samlede vægt, fra disse mål. Kommissionen skal gennemgå gennemførelsen af målene for 2030 og vurdere gennemførligheden af målene for 2040. I aftalen opfordres Kommissionen også til tre år efter forordningens ikrafttræden at vurdere det teknologiske udviklingsstadie for biobaseret plastemballage og til på grundlag af denne vurdering at fastsætte bæredygtighedskrav for biobaseret indhold i plastemballage.

De nye regler reducerer unødvendig emballage ved at fastsætte et maksimalt tomt rum på 50 procent for multipak-, transport- og e-handelsemballage og kræve, at producenter og importører sikrer, at emballagens vægt og volumen minimeres, bortset fra beskyttet emballagedesign (forudsat at denne beskyttelse allerede var i kraft på datoen for forordningens ikrafttræden).

Genbrugsmål og genpåfyldningsforpligtelser
Teksten fastsætter nye bindende genbrugsmål for 2030 og vejledende mål for 2040. Målene varierer afhængigt af, hvilken emballagetype der anvendes af de erhvervsdrivende: alkoholholdige og ikkealkoholholdige drikkevarer (undtagen vin og aromatiserede vinprodukter, mælk og andre fordærvelige drikkevarer), transport og salgsemballage (undtagen emballage til farligt gods eller stort udstyr og fleksibel emballage i direkte kontakt med fødevarer) og multipakemballage. Papemballage er også generelt undtaget fra disse krav.

Med aftalen indføres en generel undtagelse på fem år, der kan forlænges, fra opfyldelsen af genbrugsmålene på særlige betingelser, blandt andet når:

• Genanvendelsesmålene i den medlemsstat, der undtages, overstiger de genanvendelsesmål, der skal nås senest i 2025, med fem procentpoint og forventes at overstige genanvendelsesmålene for 2030 med fem procentpoint

• Den medlemsstat, der undtages, er godt på vej til at nå sine mål for forebyggelse af affald

• De erhvervsdrivende har vedtaget en plan for forebyggelse og genanvendelse af affald, der bidrager til at nå de mål for forebyggelse og genanvendelse af affald, der er fastsat i forordningen

De nye regler undtager også mikrovirksomheder fra opfyldelse af disse mål og giver de erhvervsdrivende mulighed for at danne puljer med op til fem endelige distributører for at opfylde genbrugsmålene for drikkevarer.

Medlovgiverne fastsatte en forpligtelse for takeawayvirksomheder til at give kunderne mulighed for at medbringe deres egne beholdere til påfyldning af kolde eller varme drikkevarer eller tilberedte fødevarer uden yderligere omkostninger. Desuden skal takeawaysektoren senest i 2030 bestræbe sig på at tilbyde 10 procent af produkterne i genbrugsvenlige emballageformater.

Pant- og retursystemer
Ifølge de nye regler skal medlemsstaterne senest i 2029 sikre særskilt indsamling af mindst 90 procent årligt af engangsplastflasker og drikkevarebeholdere af metal. For at nå dette mål skal de indføre pant- og retursystemer for disse emballageformater. Minimumskravene til pant- og returordningerne finder ikke anvendelse på ordninger, der allerede er indført inden forordningens ikrafttræden, hvis de pågældende ordninger opfylder målet om 90 procent inden 2029.

Medlovgiverne blev enige om at tilføje en undtagelse fra kravet om at indføre et pant- og retursystem for medlemsstater, hvis de når en særskilt indsamlingsprocent på over 80 procent i 2026, og hvis de forelægger en gennemførelsesplan med en strategi for at nå det overordnede mål om særskilt indsamling på 90 procent.

Begrænsninger af bestemte emballageformater
De nye regler indfører restriktioner for visse emballageformater, blandt andet engangsplastemballage til frugt og grøntsager, til føde- og drikkevarer, smagspræparater, saucer inden for HORECA-branchen og til kosmetik og små toiletartikler, der anvendes i overnatningssektoren (for eksempel shampooflasker eller flasker til bodylotion) og for meget lette plastbæreposer (for eksempel dem, der udbydes på markeder for dagligvarer i løs vægt).

Læs også: Robotter sikrer maskiner altid er i topform

Den foreløbige aftale vil nu blive forelagt medlemsstaternes repræsentanter i Rådet (Coreper) og Parlamentets Miljøudvalg med henblik på godkendelse. Hvis teksten godkendes, skal den vedtages formelt af begge institutioner efter jurist-lingvisternes gennemgang, før den kan offentliggøres i EU-Tidende og træde i kraft. Denne forordning finder anvendelse fra 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.

Kilde: Det Europæiske Råd

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

27.03.2024SCM.dk

Nyt projekt har fokus på at genanvende tæppefliser

20.03.2024SCM.dk

Solceller på fabrikstag slukket på 8. måned

19.03.2024SCM.dk

Ny EU-aftale om bæredygtig emballage og mindre emballageaffald

15.03.2024SCM.dk

Så er det slut med Bladt Industries

15.03.2024SCM.dk

Unimec udvider fabrikshaller med 33 procent

12.03.2024SCM.dk

Nyt center skal hjælpe med at afprøve og udvikle bioteknologi

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle