Nye tiltag for at finde nødvendig arbejdskraft

Business Region MidtVest har netop søsat et nyt initiativ, som skal klæde lokale produktionsvirksomheder på, så de bliver klar til at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Som en del af projektet ’Kompetencer til et Grønt Danmark’ arbejder Business Region MidtVest og Trekantområdet Danmark sammen med en række sjællandske partnere om at skabe et forløb for ejerledere i produktionsvirksomheder med fokus på at modne virksomhederne til at tage imod international arbejdskraft. Foto: Business Region Midtvest..

23.05.2023

SCM.dk

Manglen på arbejdskraft har i flere år været en barriere for vækst i en række Midt- og Vestjyske virksomheder, særligt inden for industrien. Derfor arbejdes der på flere fronter på at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det gør man blandt andet hos Business Region MidtVest, der er en sammenslutning af de syv kommuner, Struer, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Skive.

”Vi har gennem fem år arbejdet med tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til området, og vores nye initiativ bygger ovenpå de erfaringer og den ’maskine’, som vi allerede har opbygget. Gennem vores arbejde har vi erfaret, at en del af de små- og mellemstore virksomheder har et ønske om at ansætte internationale kandidater, men oplever, at der er mange udfordringer forbundet hermed. Der er sprogbarrierer, kulturforskelle og besværlige ansøgningsprocedurer og så videre, derfor laver vi nu en målrettet indsats, så virksomhederne fremover vil have det nemmere med at ansætte de medarbejdere, som de står og mangler”, forklarer Buster Urban Kudsk Jørgensen, projektleder på ’Kompetencer til et Grønt Danmark’.

Det nye initiativ ’Kompetencer til et Grønt Danmark’ er støttet gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og med midler fra Socialfonden Plus med samlet set 41 millioner kroner hen over de næste tre år. Den samlede finansiering for projektet er 59 millioner kroner. Copenhagen Capacity er overordnet projektleder, og der er i alt 37 partnere med i projektet.

Som en del af projektet ’Kompetencer til et Grønt Danmark’ arbejder Business Region MidtVest og Trekantområdet Danmark sammen med en række sjællandske partnere om at skabe et forløb for ejerledere i produktionsvirksomheder med fokus på at modne virksomhederne til at tage imod international arbejdskraft.
Den lokale mangel på arbejdskraft er et problem i dag og i fremtiden. Ifølge en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen, så vil virksomhederne i Business Region MidtVest frem mod år 2040 opleve et fald på sammenlagt 19.900 personer i den arbejdsdygtige alder. Alle de syv partnerkommuners tal er negative, så udviklingen er og bliver et problem for alle.

”Kigger vi på vores eget område i det Midt- og Vestjyske, så er der godt 500 virksomheder med mellem 25 – 249 ansatte inden for fremstilling, af dem vil jeg vurdere, at vores forløb er relevant for cirka 40 procent. Vi samarbejder med vores gode kolleger i de lokale erhvervsråd, erhvervsforums og bosætningskonsulenter i kommunerne om at finde de rette 20 produktionsvirksomheder, som skal deltage i forløbet. Resultatet af projektet skal fremover hjælpe til at nedbryde de lokale forhindringer, som står i vejen for at tage imod international arbejdskraft, og på den måde gavne rekrutteringen”, forklarer Buster Urban Kudsk Jørgensen.

Den forgæves rekrutteringsrate lå i marts 2023 på 29 procent for produktionsvirksomheder i Midt- og Vestjylland, hvilket tydeligt viser, at virksomhederne har svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det bremser væksten, og ikke mindst, så mangler man kapacitet til at omstille virksomhederne til en grønnere produktion jævnfør 2030 målet om 70 procent CO2-reduktion. Dansk Industri har peget på, at Danmark mangler 116.000 personer i arbejdsstyrken, hvis man skal nå i mål med den grønne omstilling.

Produktionsvirksomheden KP Components fra Spjald er en af de Midt- og Vestjyske virksomheder, som allerede er i fuld gang med ansættelser af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheden har i alt 400 ansatte, heraf 280 i Danmark.

”Vores succes er i høj grad afhængig af at have adgang til et bredt udvalg af kvalificerede medarbejdere, uanset deres nationalitet eller etniske baggrund. I dag har vi i hele KP 29 forskellige nationaliteter ansat, heraf har vi 16 forskellige nationaliteter ansat i Danmark. Vi er stolte af vores mangfoldighed og værdsætter de forskellige perspektiver, vores kolleger kommer med uanset nationalitet. Vi er overbeviste om, at vores mangfoldige arbejdsstyrke fortsat vil være en vigtig konkurrencefordel for os. Vi vil derfor fortsætte med at arbejde på at skabe gode strukturer, der hjælper os med at overkomme nogle af de udfordringer, der kan opstå ved at ansætte internationale medarbejdere, og sikre, at alle vores kolleger har de bedste muligheder for at lykkes og trives hos os”, forklarer Christina Sellerup, Chief People Officer, KP Components Group A/S.

Læs også: Pakkedistributør sætter medarbejdere i front i ny brandingproces

Udfordringen med forgæves rekrutteringer kan til dels tilskrives den aktuelle situation på jobmarkedet, hvor ledigheden er historisk lav. Men skeler man til den demografiske udvikling, er der ikke megen håb at hente, da vi ser ind i en fremtid, hvor de yngre generationer bliver færre, mens de store generationer står på tærsklen til pension. Billedet er det samme i hele Europa, og det skaber en konkurrence om at tiltrække og fastholde særligt faglært arbejdskraft.

Business Region MidtVest og Trekantområdet Danmark efterlyser derfor virksomheder, som har lyst til at deltage i pilot-projektet og dermed blive en del af udviklingen af det fremtidige arbejde for at modne virksomheder til at kunne tage imod udenlandske medarbejdere. Det første forløb kører hen over efteråret 2023.

- PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

24.02.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Væksten forsætter, vi styrker det administrative team

23.02.2026SCM.dk

Handelskrig: USA fjerner told og indfører en ny

20.02.2026SCM.dk

Ny logistikekspert tiltræder hos Brødrene Dahl

17.02.2026SCM.dk

Udenlandsk arbejdskraft har lavere kriminalitet end danskere

17.02.2026RELEX Solutions

Sponseret

Giv din gør-det-selv-forsyningskæde et løft

17.02.2026PALOMAT

Sponseret

Derfor valgte TZMO at automatisere

16.02.2026SCM.dk

Seniorer er en gevinst for både virksomheder og dansk økonomi

12.02.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

Lagerautomater til ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Grundlæggende arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden

Kurset Grundlæggende arbejdsmiljøledelse er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på arbejdsmiljøområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om arbejdsmiljøledelse efter ISO 45001 standarden.

Dato

25.02.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Privatlivsbeskyttelse - ISO/IEC 27701 Diplomkursus – 2 dage

På dette kursus får du hjælp til at opnå en passende beskyttelse af personoplysninger i din organisations informationssikkerhed med ISO 27701, og få hjælp til at løse de gældende databeskyttelseskrav.

Dato

25.02.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 3: Voluntary Sustainability SME reporting standard (VSME) og ledelsessystemet

Sådan integreres VSME-standarden i ledelsessystemet – ESG-rapportering for SMV'er.

Dato

25.02.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Elektrisk sikkerhed på maskiner og anlæg

Kurset introducerer dig for de grundlæggende principper for elektrisk sikkerhed på maskiner og maskinanlæg. Vi gennemgår kravene i standarden EN 60204-1, der vedrører elektrisk sikkerhed på maskiner.

Dato

25.02.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
AI Act i praksis – lovgivning og standarder om kunstig intelligens

På dette endags introduktionskursus får du en gennemgang af AI Act og formålet med regelsættet. Derudover vil du få indblik i ISO/IEC 42001, der opstiller krav til et ledelsessystem for kunstig intelligens (AIMS), og hvordan den kan indgå i arbejdet med AI.

Dato

25.02.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
Privatlivsbeskyttelse - ISO/IEC 27701 Diplomkursus – 2 dage

På dette kursus får du et solidt fagligt grundlag for at opnå en passende beskyttelse af personoplysninger i din organisations informationssikkerhed med ISO/IEC 27701. Kurset giver dig samtidig konkret hjælp til at arbejde systematisk og praksisnært med de gældende databeskyttelseskrav.

Dato

25.02.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København