Elektronikvirksomhed stiller skarpt på trivsel og stresshåndtering

Elektronikvirksomheden OJ Electronics har søsat en række ’gå-hjem-møder’ med fokus på medarbejdernes trivsel. Her har både medarbejdere og ledere fået værktøjer til, hvordan de individuelt kan arbejde med deres sundhed, robusthed og stresshåndtering.

Elektronikvirksomheden OJ Electronics har søsat en række ’gå-hjem-møder’ med fokus på medarbejdernes trivsel. Her har både medarbejdere og ledere fået værktøjer til, hvordan de individuelt kan arbejde med deres sundhed, robusthed og stresshåndtering. Foto: OJ Electronics..

13.01.2023

SCM.dk

De i alt tre møder er elektronikvirksomhedens ønske om at agere frem for at reagere på den omskiftelige tilværelse, der de seneste par år har trukket særligt store veksler på medarbejderne i OJ Electronics.  

”Allokering, mangel på komponenter og deraf designudfordringer har betydet, at alle i OJ Electronics konstant har skullet tilpasse sig og finde nye måder at navigere på. Og det tærer på kræfterne i længden”, siger HR-direktør hos OJ Electronics, Marianne Betzer.

Hun peger på, at coronapandemien definerede en ny hverdag og siden trak et langt spor af ustabile globale forsyningskæder samt markante prisstigninger på råvarer og materialer efter sig. Efterfølgende har krigen i Ukraine og den stigende inflation sat sit præg på dagligdagen hos virksomheden fra Sønderborg.

”Det kan ikke undgås, at der opstår en form for mæthedspunkt hos den enkelte medarbejder, når vi i to år ikke har haft en naturlig arbejdsrytme. Derfor har vi startet gå-hjem-møderne, så vi kan komme eventuelle tegn på mistrivsel i forkøbet med de rette værktøjer”, siger Marianne Betzer.

Stress afledes af mistrivsel
Møderne er et frivilligt tilbud for alle medarbejdere, og ved det senest afholdte deltog omkring halvdelen af de cirka 180 medarbejdere.
Til at facilitere møderne har OJ Electronics inviteret Peter Niels Jørgensen, der er uddannet cand.scient. i humanbiologi og idræt med speciale i stress. Over et par timer giver han medarbejderne konkrete værktøjer til, hvordan de individuelt kan arbejde med deres sundhed, robusthed og stresshåndtering. 

”Stress er en naturlig afledning af mistrivsel, og i mange tilfælde opdager man den først, når det er for sent. Derfor er det vigtigt, at man dels er opmærksom på de psykiske og fysiske faresignaler, samtidig med at man har nogle værktøjer til at håndtere dem”, siger Peter Niels Jørgensen.

Han fremhæver to nøgleord som højtvægtende for den enkeltes trivsel - forudsigelighed og kontrollerbarhed.

”At de faste rammer og arbejdsopgaver pludselig skifter karakter, kan for nogens vedkommende skabe en vis utryghed og følelse af magtesløshed. Andre bliver så opslugt af de nye opgaver, at de helt glemmer at koble fra, selv når de kommer hjem, hvilket oftest resulterer i, at gassen til sidst går af ballonen”, siger Peter Niels Jørgensen.

Døren står altid åben
Tidligere på året har HR-direktør Marianne Betzer sammen med den øvrige ledergruppe selv været igennem et forløb med Peter Niels Jørgensen. Her blev de rustet til at kunne håndtere eventuelle tegn på mistrivsel og stress i organisationen.

”Ud over vores faste trivselssamtaler har vi nu nogle helt konkrete redskaber, der gør det muligt for os at tilrettelægge individuelle forløb, når vi ser tegn på mistrivsel. Og så er møderne et signal om, at døren hos den nærmeste leder altid står åben, og at man ikke skal være bange for tale om de udfordringer, man har”, siger Marianne Betzer.

Læs også: Snart griner vi af 8-16 jobbet

Hun forklarer, at et forløb kan indebære færre ugentlige arbejdsdage, nedsat tid og afveksling i arbejdsopgaverne.
Susanne Hannemann Jensen er en af de mange medarbejdere hos OJ Electronics, der har deltaget i møderne med Peter Niels Jørgensen. Og supply chain specialisten har på egen krop mærket, hvad mistrivsel kan føre til.

”Jeg har selv haft stressen helt tæt på kroppen, hvor jeg til sidst blev nødt til at sige op. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er med fokus på stresshåndtering og livsførelse, og jeg er enormt glad for, at der bliver arbejdet seriøst med det her i virksomheden. Der er en forståelse for, at vi ikke selv er herre over, hvordan vi reagerer på udefrakommende faktorer, og at udfordringerne skal løses i fællesskab”, siger Susanne Hannemann Jensen.  

- PiB

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

06.11.2026SCM.dk

LEMAN henter ny topchef med erfaring fra DSV

03.11.2026SCM.dk

Gode lederrelationer styrker trivsel

SCM.dk

Nyt projekt skal gøre biodiversitet til indkøbskriterium

SCM.dk

Mange virksomheder mangler beredskab mod cyberangreb

23.10.2026SCM.dk

Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

20.10.2026Swisslog

Sponseret

Swisslog moves into new headquarters in Aarau

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

19.10.2026SCM.dk

Volvo Financial Services fejrer 30 år i Danmark

16.10.2026SCM.dk

LEGO-topchef hædres for vækst og bæredygtig omstilling

06.10.2026SCM.dk

Danmark skiller sig ud med høj vækst og stærk AI-parathed

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København

AlfaPeople
Webinar
Are You Where You Want to Be with AI?

From AI experimentation to practical use cases in Microsoft Dynamics 365 ERP

Dato

12.11.2026

Tid

10:00

Sted

Teams Online

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

16.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn