Positionsdata skal hjælpe kommuner med at forstå trafikmønstre

GPS-data og andre typer af positionsdata er en ressource, som skaber helt nye muligheder for både kommuner og virksomheder. Dataene giver mulighed for at forstå, hvor godt et vejnet fungerer på tværs af forskellige dage og dermed skabe en mere effektiv og miljøvenlig mobilitet. Hos de danske virksomheder kan positionsdata bruges til at beregne den optimale rute for robotter i for eksempel fabrikshaller.

Men forskellige formater og ufuldstændige data gør det svært for kommuner såvel som virksomheder at få det optimale udbytte. Derfor er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet gået sammen med virksomhederne MIR og Rambøll om et projekt, der øger mulighederne ved positionsdata.

Læs også: Nye 5G-tests af biler skal muliggøre et samfund uden trafikulykker

“Vi ved, at det her er en udfordring, som både kommuner og virksomheder står med. Mange kommuner vil gerne rykke på den grønne dagsorden. En oplagt mulighed er at anvende positionsdata til at måle CO2-udledninger fra kørsel på kommunens veje. Målet er derfor at bygge et datavarehus, hvor man kan indsamle forskellige former for positionsdata, for eksempel fra biler, som herefter muliggør en vifte af forskellige analyser”, forklarer professor og projektleder Christian S. Jensen fra Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

Skal bruges til beregning af CO2-udledning 

I projektet kigger man eksempelvis på et scenarie, hvor en kommune gerne vil bruge trafikdata til at estimere, hvor meget CO2 kommunen udleder, fordi de har en ambition om at reducere den udledning. Her har man fået GPS-data indkøbt af Rambøll og såkaldte punktdata fra Vejdirektoratet, som rummer information om, hvor mange biler der kører forskellige steder på vejene. 

Punktdata kommer fra målestationer, der typisk via spoler i vejen siger noget om trafikken på netop lige det punkt, hvor målestationen befinder sig. 

Samlet set betyder det, at man har anonyme GPS-data, som er fuldstændige for udvalgte bilister og punktdata, som er fuldstændige for udvalgte punkter på vejene. En hovedidé er at opskalere disse data, så man får et mere fuldstændigt og stadig retvisende billede af kørslen på kommunens veje. Man kan herefter lave forskellige analyser på de opskalerede data.

Læs også: Hver fjerde dansker efterlyser mere bæredygtig trafik efter corona

Ideen er at lave en prototype på et værktøj, som for eksempel Rambøll kan stille til rådighed for kommunerne, og som kommunerne kan fylde deres egne trafikdata ind i. Herefter kan kommunerne lave analyser af trafikken på deres veje. Værktøjet skal blandt andet give mulighed for at sige: Hvad sker der med CO2-udledningen, hvis vi har store eller små biler. Eller hvad nu hvis vi har flere elbiler? Eller hvad sker der, hvis vi laver et ekstra spor?

For Rambøll giver det rigtig god mening at kombinere den forskningsmæssige- og datadrevne tilgang med nye innovative ydelser, lyder det fra Stig Grønning Søbjærg, senior chefkonsulent hos Rambøll. Deres medvirken passer godt ind i deres eksisterende arbejde med grøn omstilling og med at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.

“Data i sig selv er uden værdi. Det er først i det øjeblik, hvor data kan finde indpas i konkrete løsninger, at værdien skabes. Med Rambølls indgående kendskab til markedet sikrer vi, at løsningerne er målrettet dels en stigende efterspørgsel på mere og mere nytænkende og intelligente anvendelser af data og dels som grundlag for analyser samt helhedsorienterede og bæredygtige løsninger indenfor trafik- og transportplanlægningen”, afslutter han.

Projektet foregår i regi af DIREC, som er et partnerskab mellem alle danske universiteter og Alexandra Instituttet, og som blandt andet skal udbygge kapaciteten inden for forskning og uddannelse i digitale teknologier.

- KCP