PostNord tester nyt pallesystem, der skal gøre transporten grønnere

Pallesystemet SpaceInvader gør det muligt for PostNord at stable paller i højden og på den måde øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent. Dermed kan PostNord reducere antallet af lastbiler på vejene og sænke CO2-udledningen.

PostNord tester frem til årets udgang SpaceInvaders pallestativ, der gør det muligt øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent. På den måde kan systemet gøre PostNords transport grønnere. Foto: PostNord..

07.11.2019

SCM.dk

PostNord arbejder på at reducere miljøbelastningen fra virksomhedens vejtransport. I den forbindelse tester de i øjeblikket pallesystemet SpaceInvader, der kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent.

Læs også: Et pallestativ vandt Årets Supply Chain Startup Pris

Pallestativerne skal således gøre det muligt at stable paller i højden, så der dermed kan opbevares og transporteres mere gods på mindre plads. Det betyder færre lastbiler på vejene og en reduktion af bl.a. CO2.

”SpaceInvader mindsker vores miljøbelastning fra vejtransporten, da vi ved hjælp af stativerne kører færre godstransporter”, siger transportkonsulent i PostNord Logistics, Lars Nguyen Høeg, og fortsætter:

”Efter de første seks uger har vi sparet hver tiende godstransport som følge af en øget fyldningsgrad. De sparede ture, har reduceret CO2-udledningen og forureningen fra NoX med 8,64 procent”.

Fordobler lastbilens palleplads
For hver ekstra palleplads i lastbilstraileren, der udnyttes, spares der tre kg. CO2 pr. 100 kørte km. I lastbilerne er der plads til 33 enkeltstående paller, og ved at dobbeltstable pallerne med SpaceInvader, øges fyldningsgraden til 60 paller.

Det resulterer i færre lastbiler og kørte kilometer pr. ton varer distribueret og dermed et lavere brændstofforbrug.

”Vi har en klar mission om at effektivisere logistikbranchen, og derfor er vi rigtig glade for, at PostNord ser potentialet i vores løsning”, siger adm. direktør hos SpaceInvader, Steen Frederiksen, og fortsætter:

”Jeg forventer, at de vil opleve de mange gevinster som systemet bringer for eksempel grønnere transport og reducerede omkostninger. Projektet er kommet godt fra start, og vi glæder os til at evaluere det samlede potentiale med PostNord efter testperioden”.

Læs også: PostNord tester lastbil på biogas

PostNord tester frem til årets udgang både 120- og 80 cm stativer på godsterminalerne i Taulov, Aarhus og Herning. Stativerne er fremstillet i aluminium med ni ton statisk bæreevne, fås i forskellige størrelser og vejer under ti kg. Efterfølgende skal en endelig evaluering afgøre, om det er noget, der skal investeres yderligere i.

- JMA

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsen lancerer verdens mest effektive el-truck

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

19.04.2026SCM.dk

CMA CGM køber libanesisk logistikselskab

14.04.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Fra tomme timer til autonome kolleger

SCM.dk

Thule centraliserer distribution med robotlager i Polen

SCM.dk

Kundetilpassede AI-robotter accelererer logistikken hos beslagleverandør

30.03.2026SCM.dk

Containerrederi: Krigen øger omkostninger med 325 millioner om ugen

26.03.2026SCM.dk

Dansk techprofil skal drive IFS’ Industrial AI-strategi

24.03.2026RELEX Solutions

Sponseret

RELEX Live Copenhagen 2026

20.03.2026SCM.dk

Mange ledige har urealistiske forventninger til løn

17.03.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Industri 5.0, hvad betyder det for materialehåndtering?

17.03.2026SCM.dk

Det Danske Cyberlandshold vandt hovedprisen ved Cyber Security Awards 2026

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle