Producentansvar for emballage: Få tilmeldinger vækker bekymring

Lørdag den 31. august var første deadline for producentansvar for emballage, der giver virksomheder, som benytter emballage, det økonomiske, juridiske og praktiske ansvar for emballagen, fra den bliver sat på markedet til den ender som affald. Mange tusinde virksomheder er omfattet, og de skal have registreret sig hos Dansk Producentansvar og indberette de mængder emballage, som de forventer at sætte på markedet i 2024. 

Producentansvaret er lovpligtigt, og Miljøstyrelsen har varslet både politianmeldelse og bødestraf, hvis ikke virksomhederne lader sig registrere og indberette. Alligevel er det kun cirka 4.000, der har tilmeldt sig. Årligt sendes der 1, 1 million tons emballage på markedet, og omkostningsniveauet for håndtering af emballagemængderne er vurderet til 2,35 milliarder kroner om året. En regning det danske erhvervsliv skal betale. 

For at kunne løfte både opgave og omkostninger har man naturligvis brug for alle mand på dæk og ikke en brøkdel, som det er tilfældet lige nu. Det kritisk lave niveau af tilmeldte bekymrer i kollektiv ordningen Emballageretur. 

”Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de cirka 4.000 virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret – både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart”, siger Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur. 

Emballageretur er en kollektiv ordning, der på vegne af danske virksomheder håndterer de mange opgaver, der er forbundet med producentansvaret. Den kollektive ordning hjælper også virksomhederne med at forberede sig på det kommende producentansvar, og der er flere bekymringer og frustrationer, som går igen, når Emballageretur taler med virksomhederne, fortæller Morten Harboe-Jepsen. 

”Hvorfor der på nuværende tidspunkt er så lav tilslutning, kan der være mange gode bud på, men der har hersket og hersker fortsat en del usikkerhed omkring såvel lovgrundlag som selve økonomien og implementeringen. Deadlines i producentansvaret er tidligere også blevet udskudt flere gange og det har formentlig fået en række virksomheder til at se tiden an”, siger Emballagereturs administrerende direktør. 

Udkastet til den ny miljøbeskyttelseslov, der skal danne rammerne for producentansvaret har været i høring, og Emballageretur påpeger især to kritiske punkter, som det nye udkast lægger op til; Mere bureaukrati og flere gebyrer. 

”Producentansvaret er bygget på et system med bod og bonus. Lidt forsimplet kan man sige, at jo nemmere emballagen er at genanvende, og jo mindre emballage der benyttes, desto billigere bliver det for virksomheden – og omvendt; jo vanskeligere den er at genanvende og jo mere der benyttes, desto dyrere bliver det”, siger Morten Harboe-Jepsen. 

Derfor er producentansvaret i sig selv en stor udskrivning for virksomhederne. I det nye lovudkast lægges der derudover op til, at hele administrationsapparatet omkring producentansvaret skal øges, blandt andet med tilsyn. Det foreslås at blive betalt gennem mange forskellige og uspecificerede gebyrer. Dertil skal også lægges omkostningerne for kommunernes indsamling. 

”Af de samlede årlige omkostninger er kompensationen til kommunerne for deres affaldsindsamling klart den største post. Denne kompensation lyder på 1,5 milliarder kroner. Beklageligvis er der i det nuværende lovgrundlag for producentansvaret ikke præciseret, hvordan disse omkostninger skal beregnes, og det er op til kommunerne selv at definere, hvordan det skal foregå. I tidligere lovudkast har der ligeledes været et pålæg til kommunerne om effektivisering af affaldsindsamlingen, men det er blevet fjernet i det nye udkast, ligesom der lægges op til, at vi ikke kan få ordentlig indsigt og klagemuligheder”, siger Morten Harboe-Jepsen. 

Han påpeger, at udgifterne kan være meget forskellige fra kommune til kommune, og der er i mange kommuner allerede et stort fokus på effektivisering af arbejdsgange. 

”Men det er lidt uforståeligt, at man ikke stiller flere konkrete krav. Det er et problem, som vi har påpeget flere gange, blandt andet i et brev til miljøministeren. Potentielt står erhvervslivet over for en kæmpe uspecificeret regning allerede til næste år. Det er simpelthen ikke fair over for virksomhederne, at der ikke er klarhed så langt henne i forløbet,” siger Morten Harboe-Jepsen. 

Emballageretur er en af de aktører, der er med til forhandlingerne af lov, og netop de manglende økonomiske rammer og tunge bureaukrati er nogle af de punkter, den kollektive ordning løbende har påpeget som bekymrende. 

De afviger nemlig fra de allerede eksisterende producentansvar på elektronik og batterier, som Emballagereturs søsterordning Elretur har håndteret igennem knap 20 år. 

”Vi har allerede flere velfungerende producentansvar, som det kommende producentansvar for emballage kan tage udgangspunkt i. Vi stiller os derfor ret uforstående overfor, at der pludselig skal indføres så tungt bureaukrati, kontrol og tilsyn på dette område, der øger kompleksiteten i samarbejdet mellem aktørerne”, siger Morten Harboe-Jepsen. 

Læs også: Digitale simuleringer er perfekt til kvalitetskontrol

Han frygter, at det overordnede mål med producentansvaret drukner i regler og udgifter. 

”Formålet med at indføre producentansvaret for emballage er at reducere mængden af emballage, sikre en effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald samt motivere virksomheder til at udvikle bedre og mere miljøvenlige emballagedesigns. Som lovudkastet er nu, risikerer formålet at gå tabt i øget bureaukrati, besværlige og tunge processer mellem de involverede parter, store omkostninger for erhvervslivet, dyrere emballage og dermed dyrere priser for forbrugerne”. 

Frem for at insistere på at holde den nuværende tidsplan er Emballagereturs anbefaling, at man udskyder implementeringen af producentansvaret for emballage til januar 2026, og bruger den ekstra tid til at få foretaget de nødvendige justeringer af lovgrundlaget samt sikre den fulde tilslutning blandt de 41.000 berørte virksomheder.

Kilde: Emballageretur

/ PiB