Rapport: Der mangler stadig transparens i tøjindustrien

I dag er det præcis fire år siden at tøjfabrikken Rana Plaza styrtede sammen i udkanten af Bangladeshs hovedstad Dhaka og dræbte 1.138 arbejdere. Kollapset skyldtes grundlæggende en katastrofal mangel på tilsyn med forholdene i den dårligt konstruerede og overfyldte bygning og tragedien medførte på den baggrund et øget fokus på transparens i forsyningskæderne hos de mange internationale mærkevarer, der får produceret tøj, sko osv. i lande som Bangladesh.

Læs også: Flere globale brands giver indsigt i leverandørkæder

For yderligere at ’opbygge momentum’ i retning af gennemsigtighed i industrien, har en gruppe arbejdstager- og menneskerettighedsgrupper spurgt 72 globale brands om at gå med til at implementere et Transparensløfte (Transparency Pledge). Resultaterne af det initiativ er netop blevet publiceret af Human Rights Watch (HRW).

I rapporten, Follow the Thread: The Need for Supply Chain Transparency in the Garment and Footwear Industry, beskriver koalitionen af organisationer behovet for dette løfte og fremlægger de svar (eller mangel på samme), de har fået fra de forskellige virksomheder.

Det står hurtigt klart, skriver HRW, at der er stor forskel på, hvordan de adspurgte brands forholder sig til emnet gennemsigtighed i deres produktionskæder. På den baggrund har koalitionen inddelt virksomhederne i tre grupper:

1. En række virksomheder, der allerede arbejder indgående med transparens og som har indvilliget i at dele yderligere information eller rette deres praksisser endnu mere ind efter løftets standarder.
2. En gruppe, der allerede offentliggør visse detaljer, men vil gøre yderligere (jf. ovenstående), eller som ikke har svaret på koalitionens henvendelse. I denne kategori finder vi også virksomheder, der har meldt ud, at de har intentioner om at begynde at dele flere informationer, men hvis indsatser er ’langt under’ løftets standarder.
3. En gruppe, der slet ikke offentliggør fabriksdata og på ingen måde har svaret på henvendelser.

Se hvilke mærker, der falder i hvilke kategorier i faktaboksen til højre.

I rapporten understreger koalitionen at en ”tøjvirksomhed (apparel company) som minimum bør offentliggøre den basale information, der demonstrerer at den ”ved og viser” en central del af sin forsyningskæde: navnene og adresserne på alle dens cut-make-trim-fabrikker [hovedproducent, der dog kan mangle visse mindre processer, red.] og autoriserede underleverandører, der håndterer nødvendige processer i forhold til det færdige produkt”.

Kritik af Bestseller: uambitiøs udmelding
Et af de brands, der ikke lever op til dette kodeks er danske Bestseller, der sammen med franske Decathlon bliver peget ud for godt nok at have annonceret en intention om at begynde at dele information med offentligheden i år, men mangler at specificere detaljerne i den forbindelse.

I en mail til organisationen Danwatch fastholder sustainability manager hos Bestseller, Katrine Milman, at man vil ”starte processen med at gøre leverandørinformation tilgængelig for offentligheden i løbet af indeværende år”, og at virksomheden allerede deler informationer via Bangladesh Accorden, i lighed med bl.a H&M og mange andre.

Danwatch har spurgt kommunikationsansvarlig i ngo’en Clean Clothes Campaign, Helle Løvstø Severinsen, om Bestsellers udmelding ikke er uambitiøs.

“Vi er glade for, at de ikke ligger helt nederst, fordi de igennem et stykke tid har været helt lukket. Men jo, og jeg har endnu ikke hørt en forklaring, der giver mening”, siger Helle Løvstø Severinsen til Danwatch.

Koalitionen bemærker i rapporten, at mange virksomheder forsøger at retfærdiggøre deres manglende åbenhed med konkurrencehensyn, men at disse forklaringer bliver modbevist at erfaringerne fra lignende selskaber, der har offentliggjort disse informationer og set, at fordelene opvejer de formodede risici.

Læs også: Tøjarbejdere i Bangladesh fængslet efter lønaktion

Derfor konkluderer rapporten også afslutningsvis, at ”Flere virksomheder bør træde ud af deres komfortzone og slutte sig til gennemsigtighedstrenden. De bør forpligte sig til Transparensløftets standarder”, ligesom de bør ”komplementere dem med andre tiltag, der kan styrke menneskerettighederne i deres forsyningskæder”.