Right-sizing i praksis: Når luft bliver den dyreste vare i logistikken
I takt med at fragtpriser i stigende grad baseres på volumen frem for vægt, er kassens størrelse blevet en afgørende omkostningsfaktor. Både økonomisk men også miljømæssigt. I mange virksomheder bliver emballage stadig betragtet som en praktisk detalje i pakkeprocessen. Noget, der “bare skal fungere”, men den tilgang må gentænkes når luft efterhånden er den dyreste vare i logistikken.
CMC CartonWrap tilpasser emballagen til hver ordre. Foto: Antalis A/S
Ifølge analyser fra DHL er den gennemsnitlige forsendelseskasse op mod 40 % større end nødvendigt. Det betyder, at virksomheder reelt betaler for at transportere luft – både økonomisk og miljømæssigt. Samtidig lægger overdimensionerede forsendelser pres på sortering, distribution og last-mile-levering.
I en tid med stigende fragtpriser, kapacitetsudfordringer og højere krav til leveringssikkerhed er emballagestørrelse derfor ikke længere et sekundært spørgsmål. Den er blevet en aktiv del af logistikøkonomien.
Når standardemballage bliver en skjult omkostning
Standardemballage har længe været det sikre valg. Faste kassestørrelser gør pakkeprocessen enkel og fleksibel i hverdagen.
Men netop den fleksibilitet rummer en skjult omkostning.
Når produkter pakkes i den “nærmeste passende kasse”, opstår der tomrum. Tomrummet kræver fyldmateriale, øger kassens dimensioner og forplanter sig videre i hele flowet. Resultatet er færre pakker pr. palle, færre paller pr. lastbil og højere omkostninger pr. ordre.
Flere analyser viser, at fragtomkostninger i e-commerce og omnichannel ofte udgør 30–50 % af de samlede logistikomkostninger. Når prissætningen samtidig i stigende grad baseres på dimensionel vægt, bliver emballagens volumen en afgørende variabel – selv når selve varens vægt er lav.
Det, der ligner en praktisk løsning i pakkezonen, bliver dermed en strukturel ineffektivitet i resten af værdikæden.
CMC CartonWrap. Foto: Antalis A/S
CMC CartonWrap. Foto: Antalis A/S
CMC CartonWrap. Foto: Antalis
CMC CartonWrap. Foto: Antalis A/S
Volumen er blevet den nye flaskehals
Udfordringen handler i mange tilfælde ikke om mangel på transportkapacitet, men om dårlig udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Overdimensionerede forsendelser betyder ganske enkelt, at infrastrukturen håndterer færre enheder, end den kunne.
Volumen påvirker også de interne processer. Større kasser optager mere plads i sortering, og midlertidig opbevaring og reducerer fleksibiliteten i perioder med spidsbelastning. Det gør det vanskeligere at skalere driften uden at tilføre ekstra kvadratmeter eller flere medarbejdere.
I praksis bliver luft derfor ikke blot et transportproblem – men en gennemgående ineffektivitet i hele logistikflowet.
Automatiseret right-sizing ændrer regnestykket
For at imødekomme udfordringen investerer flere virksomheder i automatiserede right-sizing-løsninger, hvor emballagen produceres on demand i præcis den størrelse, ordren kræver.
Teknologier som CartonWrap fra CMC Packaging Automation fremstiller kasser baseret på varernes faktiske dimensioner i én sammenhængende proces, hvor måling, formning, pakning og lukning sker automatisk. Resultatet er en kasse uden overflødigt tomrum – og uden behov for fyldmateriale.
Når de største sætter retningen
Udviklingen drives ikke kun af nicheaktører, men af nogle af verdens mest avancerede logistikoperationer. Et tydeligt eksempel er Amazon, som har investeret massivt i automatiserede pakkeløsninger baseret på CMC-teknologi.
Ifølge internationale branchemedier har Amazon implementeret on-demand emballageproduktion i flere fulfilment-centre for at reducere volumen i forsendelser, øge kapaciteten og begrænse behovet for proportionalt flere medarbejdere.
Tendensen peger på en bredere markedsudvikling: Når virksomheder når et vist volumen- og kompleksitetsniveau, bliver manuel pakning ikke blot dyr – den bliver en direkte begrænsning for skalering, leveringssikkerhed og kapacitetsudnyttelse.
Læs mere om right-sized-packaging og maskinerne til jobbet her.
