Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

Risikostyring er supply chain lederens største udfordring. Det er samtidig blandt de fem strategisk vigtigste beslutninger, hvor 45 procent på tværs af virksomhederne placerer den højt på dagsordenen. For produktionsvirksomhederne er tallet endnu højere med 51 procent. Risikostyring er dermed blandt de beslutninger, som supply chain ledere både vægter strategisk højest og vurderer som den vanskeligste at træffe, hvilket stiller store krav til organisationen. Det fremgår af rapporten ’Fremtidens strategiske supply chain beslutninger’ gennemført i Scm.dk & Produktion.dk Panelet i august-september 2026. 

Kompleksitet uden strategisk fokus

Undersøgelsen viser, at respondenterne vurderer visse områder som vanskelige men knap så strategisk vigtige. Beslutninger inden for ’cyber- og informationssikkerhed’ bliver for eksempel placeret som vanskelige at træffe af 30 procent, mens kun 19 procent angiver det som strategisk vigtigt – ligesom 38 procent placerer ’bæredygtighed’ som vanskelig, men kun 28 procent angiver det som strategisk vigtigt. Det indikerer områder, hvor kompleksiteten er høj, selv om de ikke placeres øverst på den strategiske dagsorden.

Risikostyring derimod har dobbelt status som både strategisk vigtig og kompleks. Rapporten nævner globalisering, geopolitiske spændinger, pandemier, klimaforandringer og cybertrusler som faktorer, der ændrer vilkårene for virksomhedernes strategiske beslutningsprocesser.

Direktionen træder tydeligere ind

Når det gælder beslutningsansvaret, skiller risikostyring sig ud. 44 procent angiver, at risikostyring primært træffes af et tværfunktionelt team; men det er også her, direktionen spiller den største rolle. Hele 20 procent placerer direktionen som primær beslutningstager inden for risikostyring, hvilket er den højeste andel for direktionen af alle beslutningsområder. Til sammenligning er direktionen primær beslutningstager inden for sourcingstrategi hos 18 procent og lagerstrategi hos 17 procent.

Rapporten bemærker (på side 5), at disse områder kan have betydelige økonomiske og strategiske konsekvenser, og at direktionens rolle generelt er mindre fremtrædende end den funktionelle og den tværfunktionelle beslutningsform. Netop inden for risikostyring ser direktionen dog ud til at træde tydeligere ind, hvilket understreger områdets strategiske karakter.

Usikkerheden er den største barriere

Den hyppigst angivne begrænsning for beslutningskvaliteten er stor usikkerhed om den fremtidige udvikling. Herefter følger eksterne forhold som geopolitik, lovgivning og markedsændringer med 48 procent samt mangelfuld datakvalitet med 45 procent. Rapporten peger på tre barrierer: 

• usikkerhed om fremtiden og eksterne forhold,
• utilstrækkeligt datagrundlag og
• organisatorisk koordinering.

Flere af barriererne rammer risikostyring samtidig, fordi risikostyring både kræver indsigter i eksterne forhold og evnen til at koordinere på tværs af organisationen.

Geopolitik påvirker beslutningerne

Geopolitiske spændinger placerer sig i top blandt udviklingstendenser med et gennemsnit på 3,67 på en fem-punkts skala kun overgået af kunstig intelligens med 3,73; mens cybertrusler placerer sig i midtergruppen med 3,09. Geopolitiske spændinger er en ekstern usikkerhed, virksomhederne kun i begrænset omfang kan påvirke, men som de må forsøge at navigere og tilpasse deres forsyningskæder til. Rapporten påpeger, at virksomhederne skal håndtere voksende ekstern usikkerhed samtidig med, at de får adgang til nye teknologiske muligheder for at analysere information og understøtte beslutninger.

Læs også: Danske konkurser falder til femårigt lavpunkt

AI kan understøtte risikostyringen

29 procent forventer, at kunstig intelligens får stor betydning for supply chain risikostyring. Det er meget lavere end for forecasting med 69 procent; men rapporten viser, at 45 procent forventer, at teknologien vil identificere risici og afvigelser, og ligeledes 45 procent forventer, at den vil simulere konsekvenserne af forskellige beslutningsalternativer. Dermed knytter forventningerne til teknologien sig direkte til kerneopgaver inden for risikostyring.

Rapporten tegner et billede af kunstig intelligens som beslutningsstøtte snarere end beslutningstager. De hyppigst valgte anvendelser er analyse af store datamængder med 73 procent og indsamling og strukturering af data med 60 procent. Teknologien kan dermed kvalificere risikostyringen, mens den endelige strategiske vurdering fortsat er menneskelig og organisatorisk forankret.

Korrekte data er fundamentet

Korrekte data ligger klart øverst som forudsætning for bedre beslutninger og fremhæves af 71 procent. Herefter følger tværfunktionelt samarbejde med 63 procent. For risikostyring er begge forudsætninger centrale. Uden valide data er det vanskeligt at identificere og vurdere risici, og uden tværfunktionelt samarbejde er det vanskeligt at samle de perspektiver, der skal til for at håndtere komplekse risici på tværs af forsyningskæden.

Rapportens konklusion samler billedet: Strategiske supply chain beslutninger bliver stadig mere krævende, og virksomhederne skal håndtere stigende ekstern usikkerhed og udnytte nye teknologiske muligheder. Fremtidens beslutningskapacitet bliver et spørgsmål om at kombinere teknologi og data med organisatorisk integration og menneskelig dømmekraft. For risikostyring gælder det i særdeleshed, fordi området samler kompleksitet, ekstern usikkerhed og tværfunktionelt samarbejde i én beslutning.