Robotter tager sig af intern logistik hos Grene Danmark
Selvkørende robotter til intern logistik er seneste automatiseringstiltag på Grene Danmarks centrallager.
Vores målsætning var, at vi skulle performe 20 procent mere med samme antal medarbejdere, og det kan vi med det nye system, siger lagerchef Dennis Pallesen. Foto: Grene Danmark A/S..
Ligegyldigt hvor godt man forbereder sig, vil der altid opstå uforudsete udfordringer. De er næsten altid it-mæssige. Men meget kan forbygges, for eksempel ved at køre tests uden for normal arbejdstid, siger lagerchef Dennis Pallesen. Foto: Grene Danmark A/S..
Der bliver automatiseret på livet løs på Grene Danmarks 30.000 m2 store centrallager i Skjern.
Senest har lagerchef Dennis Pallesen og de 75 medarbejdere på lageret fået selskab af tre selvkørende robotter, der i første omgang er sat til at varetage bestemte opgaver i den interne logistik.
Læs også: Smidigere og billigere robotter til materialehåndtering
Grene Danmark fik robotterne for blot tre måneder siden, og de er de første af sin slags i verden, fortæller lagerchefen. Robotterne er udviklet af Knapp, som også har været leverandør af den øvrige teknologi til lagerlogistik hos Grene Danmark.
Bevæger sig via GPS
De små robotter bevæger sig rundt på lageret via GPS, og foreløbig har robotterne fået to faste ruter. Den ene er, når kontorpersonalet har brug for at kigge nærmere på en bestemt vare. Fra deres plads kan de bestille robotten til at hente varen og levere den til en station ved kontoret. Når vareinspektionen er overstået, sørger robotten for at køre varen på plads igen.
Der er sat sensoraktiverede blå roterblik op, hvor der er krydsende trafik mellem trucks og robotter, så truckførerne kan se, at der kommer en robot, og at de skal holde tilbage. Foto: Grene Danmark A/S..
På den anden rute henter robotten varer, der skal bearbejdes på værkstedet. Kommer der en varebestilling fra en kunde, hvor der for eksempel skal bores nogle huller, henter robotten automatisk varen ved et opsamlingssted og kører den hen til værkstedet. Når produktet er færdigbearbejdet, bliver det sat op på et transportanlæg, hvorefter robotten kører varen ud i pakkeriet.
Primær og sekundær rute
Dennis Pallesen fortæller, at robotterne har en primær og sekundær rute. Holder en truck i vejen, vælger de selv den sekundære rute. I opstartsfasen har det givet visse udfordringer at have en masse trucks kørende sammen med robotter i rutefart.
Vi skal jo helst ikke køre dem ned alt for hurtigt, siger Dennis Pallesen med et grin.
Der er derfor sat sensoraktiverede blå roterblik op, hvor der er krydsende trafik mellem trucks og robotter, så truckførerne kan se, at der kommer en robot, og at de skal holde tilbage. Det ser ud til at virke fint, fortæller lagerchefen. De tre robotter kører kun efter behov og kører selv til opladning, så to altid er klar til at rykke ud, mens den sidste lader op.
Masser af ny automatik
Selvkørende robotter er dog ikke det eneste tiltag, der er sket på Grene Danmarks lager. Før 2006 var lageret manuelt, hvor der blev plukket via papir på manuelle lokationer. I 2007 fik Grene Danmark sit første WMS. Der blev også bygget en miniload med 100.000 plastkasser. I oktober 2013 blev et nyt WMS-system fra Knapp implementeret.
<p>Vores målsætning var, at vi skulle performe 20 procent mere med samme antal medarbejdere, og det kan vi med det nye system. </p>
Dennis Pallesen, lagerchef i Grene Danmark
Samtidig blev der opsat to nye OSR-shuttlesystemer (Order Storage & Retrieval) fra Knapp til at supplere den eksisterende miniload samt opsat otte lagerautomater. Alt sammen forbundet med hinanden via et transportanlæg.
OSR-shuttlesystemet er i stand til at plukke langt hurtigere end den gamle miniload.
Performe 20 procent mere
Ifølge Dennis Pallesen kan de to OSR-plukkestationer præstere det samme, som de ti stationer i miniloaden. Derfor er de 3.000 varer, der sælger mest, ført ind i OSR-systemet, men de resterende 43.000 produkter stadig befinder sig i miniloaden.
Vores målsætning var, at vi skulle performe 20 procent mere med samme antal medarbejdere, og det kan vi med det nye system, siger Dennis Pallesen, der først for nylig har afsluttet projektet.
Måske lyder det ikke af så meget, men det har været et kæmpeprojekt, som har været godt udført af Knapp.
Den største udfordring har ifølge lagerchefen været sammenkoblingen af den gamle miniload og den nye OSR.
Der er nogle it-systemer, der skal kunne tale sammen, og det tog længere tid end forventet at få til at lykkes.
Ingen fastansatte fyret
Grene Danmark har ifølge Dennis Pallesen beholdt den samme stab og antal af fastansatte, og det blev meldt klart ud, inden projektet gik i gang.
Vi ville skabe ro, for ved sådanne moderniseringer er det første, folk tænker på, om det er lig med afskedigelser. Det var vigtigt for os at melde ud, at det ikke var planen.
Alle kan varetage to jobfunktioner
Lagerfolkene er løbende blevet omskolet til de nye systemer, for eksempel var der et parallelt testsystem af det nye WMS, som medarbejderne blev lært op i. Det sikrede, at de var lært op på forkant, da WMSet gik live.
Om Grene Danmark A/S
Landbrugsgrossisten Grene Danmark er netop fusioneret med den hollandske grossist Kramp. Koncernen har tilsammen 2.400 ansatte i 22 lande.
Vi havde en lille formkrise i overgangen, men det var ikke noget, som kunderne mærkede, fortæller lagerchefen.
En af årsagerne til, at det er lykkes at bevare antallet af fastansatte efter automatiseringen, er, at alle kan varetage minimum to jobfunktioner.
Læs også: Erhvervsminister: Frygt ikke for automatisering
Har vi nogle plukkehuller i løbet af dagen, kan personalet varetage andre funktioner, for eksempel i pakkeriet eller varemodtagelsen. Så fleksibiliteten i, at vi kan sende folk rundt til de opgaver, der ligger, betyder, at vi kan fastholde antallet på cirka 70 mand.
Ingen pick by voice
Hos Grene Danmark går man ifølge lagerchefen meget op i at tage hensyn til medarbejderne og involvere dem i planlægningen. Blandt andet derfor har man i første omgang afholdt sig fra at indføre pick by voice.
Vi synes, at det bliver for robotagtigt. Man bliver træt af at høre på det hele tiden. Jeg vil dog ikke afvise, at vi vil gøre brug af pick by voice i al fremtid, men vi er slet ikke dér lige nu, siger Dennis Pallesen.
