Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 1

Ledelse af forsyningskæden, som vi kender og praktiserer det i dag, er helt enkelt ikke længere holdbart, og der er brug for store omvæltninger, hvis forsyningskæden skal være fremtidssikker.

Det mener MBA Alis Sindbjerg Hinrichsen, der i dag er commercial business development lead for konsulenthuset Optilon og Ph.D. Henning de Haas, der er lektor på Business Development & Technology, Aarhus Universitet samt konsulent i Haas Læring & Ledelse. Begge har mere end 20 års bred teoretisk og praktisk erfaring med supply chain management.

De har også en række konkrete bud på, hvordan en fremtidsparat forsyningskæde kan være indrettet og designet. I hvert fald i overordnede termer for, som de selv formulerer det: ”Dette er en tidlig fase. Vi ønsker at sætte gang i en bevægelse, der ændrer udviklingen af forsyningskæden. Vi ved ikke, hvor det kan ende; men vi tror på, at nogen skal sætte gang i bevægelsen, og så vil andre følge samt bakke op og bidrage til at forme udviklingen”.

Se på ressourceregnskabet
De peger på, at vi i dag i supply chain bruger løs af ressourcer i form af gas, råvarer, menneskelig energi, trivsel, kompetencer, social kapital med mere, uden at vi giver tilbage. Det skaber i mange tilfælde gode økonomiske overskud til ejerne af virksomhederne; men det skaber også en række meget uheldige effekter i form af:

• klimaskader,
• miljøforurening,
• høje stressniveauer,
• dårlig trivsel,
• social ulighed,
• brud på menneskerettigheder,
• indhug i millioner af menneskers basale behov verden over
• og så videre.

”Det er ved at dæmre for mange af os, at vores forsyningskæder er ude af balance og driver rovhugst på ressourcer, og vi tror, at tiden er inde til at skabe forandringer”, fortæller de og supplerer:

”Hånden på hjertet: Hvis du kære læser mærker grundigt efter, er det så din vurdering, at vi i dag har skabt et samfund og en måde at leve på, som fortsat vil give mulighed for, at mennesker og andet liv kan blomstre på jorden i al evighed? Eller sagt på en anden måde: Er det muligt for os at skabe en fremtid, der er af en støbning, som vi eller vores børn og børns børn ønsker at være en del af?”.

Læs også: Din forsyningskæde skal være cirkulær. Hvis du vil have en toplinje i 2030

Ny og bredere ’værdiskabelse’
Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen trækker på tankegods fra den britiske organisation Future-fit Business, der definerer en fremtidsparat forretning som en virksomhed, der både tjener samfund, miljø og ejere – hvor ’samfund’ også omfatter medarbejdere.

”Vi plæderer for en ny form for ’værdiskabelse’. Det er ikke nok at levere gode økonomiske udbytter til ejerne af virksomheden. Virksomheden skal være ’regenerativ’. Det betyder at forsyningskæden skal give mere end, den tager, når det gælder ressourcer".

De argumenterer for, at virksomheder bliver nødt til at revidere deres værdiskabelse, så det tager højde for både sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster. FN’s 17 verdensmål (SDG) er kendt af de fleste, og de danner et fantastisk rammeværk for at arbejde med ’ydre’ bæredygtighed. Nu har FN’s ydre bæredygtighedsramme fået sig en tvilling i form af frameworket Inner Development Goals (IDG), som er udarbejdet af en række forskere, NPO’er og virksomheder. Frameworket fokuserer på menneskelig trivsel og indre sundhed – eller ”indre bæredygtighed”, se faktaboks. 

Læs også: Sådan kan du fremtidssikre din forsyningskæde – del 2

Tænk hvis det kunne være omvendt
”Vi argumenterer ikke nødvendigvis for, at virksomhedsejeren skal undvære sin store BMW, hvis det er det, han eller hun ønsker at køre i. Vi taler ikke om at skabe forretninger, der er mindre profitable. Vi taler om virksomheder, der ikke spilder energi, hvor ’energi’ er forstået i bred forstand i form af fossile brændstoffer, naturressourcer, vedvarende energi, social energi, menneskelig sundhed etcetera”, fortæller de og supplerer:

”I dag ved vi jo alle, at mange går på arbejde og bruger så meget af deres energi, at de er helt udtømte, når de kommer hjem til privaten. De skal så bruge privat- og familielivet til at lade op og generere ny energi. Tænk hvis det kunne være omvendt – og hvorfor skulle det ikke kunne være det?”.

Læs også: Ufleksible arbejdspladser mister medarbejdere

De peger på, at der allerede er masser af strømninger, der peger i denne retning. Pandemien ser ud til at have skabt en række nye tendenser, hvor medarbejdere stiller helt nye krav til deres arbejdsplads om at give mening, at være formålsdrevet, at tilbyde fleksibilitet, at ’arbejdet’ understøtter ’livet’ og ikke omvendt og så videre. I USA taler man om The Great Resignation, hvor medarbejdere i milliontal siger deres arbejde op, fordi de ikke længere finder det ’meningsfuldt’. En aktuel undersøgelse konkluderer, at én ud af tre af alle ansatte i Danmark ville sige nej tak til et jobtilbud uden mulighed for fleksibel arbejdstid.

Læs del 2 af artikelserien her.