Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 2
Forsyningskæden har længe været orienteret én og kun én vej (mod kunden) og været storforbruger af energi. Nu er tiden kommet til at tænke i flere dimensioner og redesigne forsyningskæden, så den giver mindst den mængde ressourcer tilbage, som er forbrugt. Fordi det er det eneste, der giver mening. Det mener to ildsjæle, der har startet bevægelsen ’Future-fit Supply Chain’. Dette er den anden af tre artikler.
Et tredje eksempel på overflødigt arbejde eller ’tab af ressourcer’ i supply chain arbejdet er det yndede greb at forlænge betalingsfrister over for leverandører. Det skaber en kortfristet gevinst i form af bedre likviditet. Men det belaster leverandøren og leverandørernes leverandører. Arkivfoto..
De argumenterer for, at virksomheder bliver nødt til at revidere deres værdiskabelse, så det tager højde for både sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster. FN’s 17 verdensmål (ESG) er kendt af de fleste, og de danner et fantastisk rammeværk for at arbejde med ’ydre’ bæredygtighed. Nu har FN også defineret et rammeværk for ’Inner Development Goals’ (IDG), der fokuserer på menneskelig trivsel og indre sundhed – eller ’indre bæredygtighed’, se faktaboks.
Læs også: Sådan fremtidssikrer du din forsyningskæde – del 1
Argumenterne kommer fra MBA Alis Sindbjerg Hinrichsen, der i dag er commercial business development lead for konsulenthuset Optilon og Ph.D. Henning de Haas, der er lektor på Business Development & Technology, Aarhus Universitet samt konsulent i Haas Læring & Ledelse. Begge har mere end 20 års bred teoretisk og praktisk erfaring med supply chain management.
FN’s verdensmål for ’Indre bæredygtighed’
FN har defineret fem kategorier med 23 færdigheder og kvaliteter. Det sker i rapporten “Inner Development Goals: Background, method and the IDG framework”. De fem kategorier lyder:
1. Being – Relationship to Self.
2. Thinking – Cognitive Skills.
3. Relating – Caring for Others and the World.
4. Collaborating – Social Skills.
5. Acting – Driving Change.
Men hvad vil det sige for ledere og medarbejdere i forsyningskæden at redefinere ’værdiskabelsen’? Hvad betyder det helt konkret for adfærd og arbejdsmåde i hverdagens drift?
”Vi har langt fra noget fyldestgørende svar på det spørgsmål. Nogen skal gå forrest og lancere nogle tanker og idéer, og den rolle påtager vi os gerne. Men vi har nogle bud på, hvor man måske kan starte”, fortæller de to.
Kig efter overflødigt arbejde
De peger på, at man kan starte med at være opmærksom på, hvad der kendetegner supply chain medarbejderes hverdag i dag. Her påpeger de en række tydelige kendetegn som høje grader af udbrændthed, mange ’assessments’ og en hverdag præget af mange ’disruptions’. Digitaliseringen og Industri 4.0 teknologier buldrer derudad, og mange medarbejdere har mere end vanskeligt ved at følge med både tankemæssigt og kompetencemæssigt.
Alis Sindbjerg Hinrichsen og Henning de Haas foreslår, at man kan tage luppen i hånden og nærstudere de forretningsprocesser, der udgør hverdagens supply chain arbejde. Er der overflødigt arbejde i disse processer? Det er deres påstand, at der vil være rigtig mange eksempler på overflødigt arbejde i mange processer i stort set alle virksomheder. Og at dette overflødige arbejde udgør ’tab af ressourcer’, som presser medarbejdernes trivsel og ’indre sundhed’.
Læs også: Din forsyningskæde skal være cirkulær. Hvis du vil have en toplinje i 2030
Tre eksempler på ’tab af energi’
”Der er masser af eksempler på, at medarbejdere flytter data manuelt fra et system til et andet. Fra PLM-systemet til produktionsstyringssystemet. Fra ordresystemet til supply chain planning-systemet. Fra forecastsystemet til ERP-systemet. Fra indkøbssystemet til lagerstyringssystemet etcetera. Mange virksomheder er efterhånden ved at få etableret den vigtige sales & operations planning proces (S&OP), men de fleste har i virkeligheden slet ikke styr på processen, og der foregår masser af overflødigt arbejde, som suger energi ud af medarbejderne. Det er et godt eksempel på ’tab af energi’”, fortæller Henning de Haas, der selv i praksis har arbejdet med S&OP i flere større danske industrivirksomheder.
Bliv klogere på The Future-fit Supply Chain
Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen udgiver senere i 2022 en bog om emnet.
Et andet eksempel er manglen på kobling mellem supply chain-arbejdet og R&D-arbejdet. Det er de færreste virksomheder, som tager supply chain med i betragtning, når der sker udvikling af nye produkter, koncepter eller systemer i R&D-afdelingen. Supply chain kommer først på banen, når produktet er færdigt og skal implementeres i virkeligheden i form af plan-buy-make-deliver. Så opdager man ofte en lang række uhensigtsmæssigheder, der skaber masser af friktion og returløb og ’tab af energi’. Det belaster både trivsel, tilfredshed, relationer, miljø, klima, økonomi og så videre.
Et tredje eksempel på overflødigt arbejde eller ’tab af ressourcer’ i supply chain arbejdet er det yndede greb at forlænge betalingsfrister over for leverandører. Det skaber en kortfristet gevinst i form af bedre likviditet. Men det belaster leverandøren og leverandørernes leverandører. Sorte Per bliver blot givet videre, og slutresultatet er, at det belaster konkurrenceevnen for den samlede forsyningskæde ligesom, det belaster medarbejdertrivsel, relationer, miljø, klima etcetera.
Læs artikel 3.
