SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

I en meddelelse d. 9. april sagde SBTi, at de havde gennemført en seks måneder lang undersøgelse af brug af klimakreditter og havde konkluderet, at disse kunne være et nyttigt værktøj i arbejdet med Scope 3-udledninger.

SBTi understregede, at for at disse ville kunne godkendes, skulle kreditterne være baseret på videnskabeligt dokumenterede politikker, standarder og procedurer. SBTi vil nu arbejde på at definere specifikke regler og retningslinjer for sådanne kreditter – med fuld respekt for det etablerede mitigeringshierarki, hvor offsets er sidste løsning efter man har elimineret og reduceret udledninger fra sine aktiviteter.    

Dette arbejde skal bl.a. baseres på resultaterne af arbejde udført af organisationen Integrity Council for Voluntary Carbon Markets (ICVCM), som i 2023 lancerede deres seneste guide til at vurdere projekter, der tilbyder klimakreditter. 

Beslutningen skal ses i kontekst af indsatsen for at etablere frivillige markeder for handel med CO2. Et marked som ifølge McKinsey var to milliarder USD værd i 2021, men forventes at vokse til over 50 milliarder på vej mod 2030. 

Støtte fra virksomheder og markedsskabere

Fortalere for SBTi’s beslutning siger, at det kan være løsningen på det problem, at mange virksomheder har svært ved at få deres planer til at gå op med de globale klimamålsætninger, bl.a. fordi de statslige tiltag er for svage, de teknologiske løsninger for umodne og de høje omkostninger forbundet med klimaindsatsen. 

De siger, at hvis virksomhederne får mulighed for at bruge klimkreditter ville det øge markeder og investorers støtte til mere ambitiøse planer og dermed reducere kapitalomkostninger og kanalisere flere penge hen i klimavenlige projekter. 

SBTi's meddelelse blev således hilst velkommen af We Mean Business Coalition, som arbejder med virksomheders klimaindsats, som sagde, at beslutningen ville give virksomhederne mulighed for øge innovation og investeringer i at reducere deres værdikædeemissioner og også kanalisere tiltrængt klimafinansiering til det globale syd. 

International Emissions Trading Association (IETA), en non-profit, der støtter udviklingen af markeder for handel med CO2, sagde, at SBTi's beslutning gav virksomheder en "praktisk" måde at engagere sig i klimaindsatsen. De peger også på, at markedsbaserede metoder til at handle med CO2 hele tiden "udvikler sig og tilpasser sig skiftende dynamikker, hvilket afspejler en positiv udvikling som reaktion på klimaets krav om at gøre mere, hurtigere."

Uro i egne rækker

Miljøgrupper var mindre imponerede. Greenpeace kaldte SBTi's beslutning et "chokerende tilbageskridt", der underminerede organisationens troværdighed. Carbon Market Watch, en non-profit, sagde,  at SBTi ser ud til at have "bukket under for pres" fra virksomhedsinteresser for at give virksomheder mulighed for at opfylde Scope 3-mål med klimakreditter.

Mest opsigtsvækkende er dog reaktionen fra SBTi’s egne rækker. 

Medarbejdere har i et brev til SBTi’s bestyrelse og CEO opfordret CEO’en og bestyrelsesmedlemmer, der havde støttet den nye politik for klimakreditter, til at trække sig fra deres poster. 

"Som medarbejderer der repræsenterer SBTi dagligt, kræver vi øjeblikkelig handling for at mitigere den alvorlige omdømmeskade bestyrelsens handlinger har medført,” skrev de i brevet, som var underskrevet af medarbejdere fra en række afdelinger og afdelingschefer. 

Også medlemmer af SBTi’s ” technical advisory group” har udtrykt bestyrtelse, fordi de ikke har været inddraget i beslutningen overhovedet. 

"Ingen af os er blevet informeret. Det kom ud af det blå," sagde Stephan Singer, fra Climate Action Network, som sagde til Yahoo Finance at han havde trukket sig fra gruppen pga. beslutningen, mens et andet medlem udtalte at ”dette er ikke en videnskabeligt baseret beslutning”.