Tid til at hoppe på AI-toget
Teknologiens landkort ændrer sig konstant, og kunstig intelligens (AI) er ikke længere blot en del af science fiction-genren. Det er blevet en integreret del af nutidens virkelighed, og er kommet for at blive. Flere danske virksomheder står over for valgene om at hoppe på det hastigt kørende AI-tog eller at blive efterladt på perronen.
AI er et bredt begreb, og for mange står det stadig uklart hvad AI kan og hvad det ikke kan. AI’s udbredelse er stadig så nyt, at der ingen lærebøger findes endnu, og tingene bliver hurtigt forældet, mener Rikke Hjort, der er AI-specialist hos Teknologisk Institut. Det kan gøre det svært for virksomheder, der ønsker at implementere kunstig intelligens i deres virksomhed.
AI’s integration kræver forståelse og målrettet indsats
Når virksomheder overvejer at implementere AI, er det vigtigt, at de ikke blot kaster sig blindt ind i teknologien. Man skal have en klar forståelse for AI, og hvordan den kan dække behov i virksomheden. For virksomheder, der ønsker at integrere AI, er det første skridt at identificere de interne behov, hvor AI kan skabe merværdi. "Det handler ikke kun om at implementere teknologi for teknologiens skyld. Det skal være målrettet og værdiskabende," understreger Rikke Hjort. Virksomheder skal prøve at tænke kreativt, når de behov, hvor AI kunne være en løsning, skal identificeres. For virksomheder, der ønsker at implementere AI, men som oplever det som værende for uoverskueligt, kan det være en løsning at få en samarbejdspartner, der har stor viden om AI
Før man giver sig i kast med implementering af kunstig intelligens i sin virksomhed, kan det være til fordele at overveje følgende: