Transportlogistik trænger til en overhaling

Danmark besidder verdensklasse-kompetencer inden for transportlogistik. Ikke mindst søfartserhvervet og landevejstransporten har gennem årene høstet stor viden og erfaring, når det gælder om at få forsyningskæderne til at hænge effektivt sammen. Alt i alt udgør transportlogistikken da også omkring en fjerdedel af vores samlede BNP.
Det er imidlertid også en sektor, som i høj grad bliver overset, når politikere og organisationer taler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og så er det en konservativ sektor, som kun sjældent lader sig inspirere af andre industrier. Det mener flere universitetsfolk, som beskæftiger sig med emnet.

Lektor Niels Rytter fra Institut for Produktion på Aalborg Universitet, som selv har en baggrund i Mærsk Line, efterlyser således mere forskning i området med fokus på udvikling af nye forretningsmodeller, processer, anvendelse af web-teknologi samt bæredygtighed.

Efter hans opfattelse bør transportsektoren se konsekvent på discipliner som lean, six sigma, e-business, revenue management og grøn logistik. Derudover råder han sektoren til i højere grad at indføre tidssvarende it-systemer. Endelig ser han meget gerne, at Danmark får flere masteruddannelser med fokus på shipping og transport samt 3. partslogistik.
”Politikerne og branchen selv burde yde mere omfattende økonomisk støtte til dette forskningsområde, akkurat som man har støttet udvikling og forskning i højteknologi og biomedicin. Det kunne eksempelvis ske ved at give tilskud til nye masteruddannelser, som knytter sig til transportlogistik. Alle - ikke mindst samfundet - ville vinde herved”, mener han.

Den globale forsyningskæde
Danmark har i dag opnået en global førerposition inden for flere grene af transportlogistik, og er også godt med hvad angår 3. partslogistik, hvor operatørerne oplever betydelig vækst i disse år. Det skyldes ikke mindst, at virksomhederne globaliserer deres forsyningskæder og outsourcer styringen af transport, lagerføring og kvalitetskontrol til deres europæiske partnere.
”De virksomheder, som har behov for at få udført transportopgaver, kunne også yde en væsentlig større indsats for at udvikle og nytænke hele området. Udvikling af nye metoder til at styre og smidiggøre forsyningskæden er en væsentlig forudsætning for, at danske virksomheder kan bevare deres konkurrencekraft.”

Simple modeller spirer frem
En spirende udvikling er dog i gang. Niels Rytter nævner således, at der inden for container-shipping foregår en usædvanlig og spændende nytænkning. Store rederier som f.eks. Mærsk Line innoverer i stigende grad deres transportprodukter og kundeorienterede processer. Inden for de seneste år er der også etableret nye containerrederier, som forsøger at komme ind på markedet ved at tilbyde forretningsmodeller, processer og systemer, som er mere simple, og som banker omkostningerne i bund. Herved bider de konkurrenterne i haserne. Inspirationen er ikke mindst hentet fra en række lavpris-flyselskaber, hvis kunder nyder godt af denne strategi.
Flere nye containerrederier har valgt kun at sejle med dry containere mellem to eller tre billige havne og USA, og de sælger udelukkende deres container-slots via internettet. Derudover er stort set alle store 3. parts logistikselskaber i Europa i gang med at anvende lean og six sigma i deres processer. Niels Rytter vurderer, at alt dette sandsynligvis kun er begyndelsen på en rivende udvikling inden for disse brancher, som også vil omfatte øget fokus på ressourceforbrug og bæredygtighed.
For tiden arbejder Niels Rytter på at sammenligne shipping, luftfarts- og jernbaneindustrien, og han er ikke i tvivl om, at transportindustriens mange parter kan lære meget ved at benchmarke sig med hinanden.

Flyselskaberne har for eksempel gennem årene været dygtige til at professionalisere deres modeller for prisfastsættelse, prognoser og kapacitetsstyring. Priserne baseres på den kapacitet, som er til rådighed, lige som de har indgående kendskab til deres kundesegmenters købeadfærd.
”Alle transporterhverv har i øvrigt haft tradition for at uddanne deres egne kontorfolk, speditører eller shippingmedarbejdere. Men når det kun meget få steder er muligt at gennemføre en samlet tværgående uddannelse inden for transportlogistik og økonomi, bremses mulighederne for at skabe gennemgribende innovation”, siger Niels Rytter.

Kompetencerne siver ud af landet
Henrik Sornn-Friese, som er leder af Center for Shipping, Economics and Innovation på Københavns Handelshøjskole (CBS), er heller ikke i tvivl om, at navnlig de maritime erhverv herunder særligt danske rederier og havne står stærkt i den internationale konkurrence. Danske rederier er blandt verdens absolut førende inden for særligt containerskibsfarten og produkttank og gør sig desuden stærkt gældende inden for tørlast, og ikke mindst Århus Havn har gennem de senere år haft en kraftig vækst som containerhavn.
”Én af de største udfordringer for dansk søfart - som i dag varetager 10 procent af verdens samlede transport - består i, at de maritime kompetencer stille og roligt siver ud af landet, fordi rekrutteringsstyrken og dermed fødekæden undermineres. Rederierne bruger i stigende grad udenlandske søfolk og skibsofficerer. De mennesker, man har brug for til at opretholde landbaserede maritime funktioner, herunder de større logistikcentre omkring havnene, må nødvendigvis også have en maritim baggrund. Når rederierne i stigende omfang benytter udenlandske søfolk og skibsofficerer, og når stadig færre unge danskere søger en maritim uddannelse, mister vi derfor denne kompetence, og dermed har vi heller ikke længere nogen fødekæde til de centrale funktioner på land”, fortæller Henrik Sornn-Friese og tilføjer: ”På mæglersiden ses i nogen grad den samme udvikling. Den traditionelle mægleruddannelse har ikke fulgt med væksten i virksomhederne, hvilket skyldes, at rederierne i stigende grad bruger udenlandske speditører og mæglere. Endelig er der også en klar tendens til, at selve driften af logistikfunktionerne outsources til udlandet”. Han mener derfor, det er nødvendigt at investere målrettet i kompetenceudvikling.

Send flere penge!
”Det er forudsætningen for, at Danmark blot kan fastholde den globale markedsandel, vi har i dag. Vi skal have uddannet flere fagfolk med globalt markedskendskab, som med stor dygtighed er i stand til at forbinde de internationale vareflows. Derudover er den organisatoriske del vigtig. Når man begynder at outsource funktioner og arbejdskraft, bliver evnen til at koordinere disse aktiviteter samt opbygge relationer til underleverandører og 3. parts logistikvirksomheder endnu vigtigere”, mener han.
”Den forskning, vi hidtil har haft inden for søfart, har hovedsageligt knyttet sig til skibsteknologi. Derimod mangler vi forskning, som dækker den kommercielle side af skibsfarten, særligt forståelse for nye organisationsformer i en tiltagende globaliseret verden. På CBS og de øvrige universiteter besidder vi de nødvendige forskningskompetencer og projekter, men vi savner måske et mere aktivt medspil fra transportsektoren. Virksomhederne bør se det som en investering at skyde penge i ledelsesforskningen, dele viden med os forskere og i øvrigt give os adgang til deres data. Desuden burde en større andel af de offentlige forskningsmidler til strategisk forskning i transport og logistik tilflyde samfundsvidenskaberne”, siger Henrik Sornn-Friese.