Ufleksible arbejdspladser mister medarbejdere

Covid-19 pandemien har synliggjort en række nye tendenser på arbejdsmarkedet. I USA er der på kort tid opstået en tendens med opsigelser og pauser fra arbejdsmarkedet, som går under betegnelsen 'The Great Resignation' eller 'opsigelsesbølgen'. Antallet af opsigelser slog rekord i april. Og i juni. Og i august. Og i november, hvor over fire millioner amerikanere forlod deres job. “Det er helt skørt,” siger professor Anthony Klotz, der forsker i opsigelser på Texas A&M University, til mediet Zetland. I England, Tyskland og mange andre lande ser vi lignende udviklinger.

Tendensen er udtryk for en stigende erkendelse af, at vi arbejder for at leve, og ikke det omvendte: ’lever for at arbejde’. Også herhjemme ser vi vilde tendenser for tiden. Jobomsætningen – altså hvor mange der starter i nyt job – er historisk høj. I august 2021 var antallet ifølge Zetland det højeste, man nogensinde har målt. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Opsigelsesbølgen rammer os
Mange medarbejdere har via pandemiens hjemmearbejde fået øjnene op for, at distancearbejde kan være værdifuldt for nogle mennesker. Idéen om, at fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen er helt afgørende, er blevet nuanceret - flere har opdaget, at meget faktisk kan lade sig gøre via virtuelle platforme. I 2021 blev Coinbase, der arbejder med kryptovaluta, børsnoteret på Nasdaq som den første amerikanske virksomhed uden en fysisk firmaadresse.

Mange af disse tanker er ikke nye, de har været tænkt og formuleret i mange år. Det nye er, at nu sker det. Mennesker tager orlov, siger op, indretter sig med distancearbejde, forholder sig kritisk til arbejdspladsen, stiller krav om ’at arbejdet skal give mening og have purpose’. Opsigelsesbølgen er der nogle, der kalder tendensen.

Læs også: Det er ikke kvoter. Det er måltal.

I løbet af de seneste to år har ansatte over hele verden tilpasset sig en livsstil uden fast arbejdssted og forventer nu fleksibilitet både med hensyn til arbejdssted og arbejdstid. For at fastholde deres ansatte og lokke nye talenter til skal arbejdsgiverne tilpasse sig de ansattes ønsker. De er nødt til at forandre og tilpasse deres ansættelsesvilkår og politikker, tilbyde bedre goder og fleksible arbejdsforhold, ellers er der stor risiko for, at personaleomkostningerne stikker af, og tilvæksten går i stå.

Det er konklusionen på undersøgelsen ’The State of Hybrid Work Report 2022’ fra den kollaborative teknologivirksomhed Owl Labs med deltagelse af 2.000 respondenter i Norden, hvoraf 500 var fra Danmark. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen (47 procent) af de ansatte har skiftet job i løbet af de seneste to år, og af dem, der ikke har, søger 12 procent aktivt efter en ny jobmulighed i løbet af 2022.

Fleksibelt er det nye "hybrid"
I vore dages arbejdsklima findes der ikke mange såkaldte “9 til 5-jobs” mere. Den ‘nye’ normal er, at fleksible arbejdsforhold accepteres af alle, både arbejdsgivere og ansatte. Hvornår og hvor ansatte arbejder, betragtes også her som en gensidig beslutning om samarbejde mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Mere end en tredjedel (36 procent) af arbejdstagerne i Danmark ville sige nej tak til et job, hvor der ikke blev tilbudt fleksible arbejdstider, og næsten lige så mange, 29 procent, ville sige nej tak, hvis de ikke fik mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdssted. Mere end hver fjerde (29 procent) af de ansatte anfører, at de ville sige nej tak til jobtilbuddet, hvis en fremtidig arbejdsgiver krævede, at de skulle arbejde fra kontoret på fuld tid. Ansatte kræver fleksibilitet, og uden den kommer de ikke til at beholde (eller tage) jobbet, så nemt er dét.

De goder, der ville være mest tillokkende hos en blivende arbejdsgiver i Danmark, er ifølge undersøgelsen:

• en 4-dages arbejdsuge (29 procent),
• fleksibel arbejdstid (28 procent),
• fleksibelt arbejdssted (26 procent) og
• ubegrænset ferie i den udstrækning, det er muligt (22 procent).