Vestens forsyningskæder kan ikke bare løsrive sig fra Kina

En fuldstændig afkobling af forsyningskæder fra Kina er praktisk talt umulig, oplyser GlobalData og fremhæver i analysehusets seneste rapport, at omstruktureringen af forsyningskæder er en kompleks og dyr manøvre, som ikke byder på genveje eller hurtige løsninger. 

Kina er verdens produktionshub, og det indebærer, at Kina har stor kontrol over mange globale forsyningskæder. GlobalData vurderer, at landet de sidste årtier har foretaget så massive investeringer i digitale og rene energiteknologier, at en fuldstændig afkobling fra Kina er praktisk talt umulig. Kinesiske leverancer og viden fylder simpelthen for meget i for mange brancher og sektorer.

GlobalDatas seneste rapport “Thematic Intelligence: Supply Chain Disruption” udforsker, hvordan virksomheder kan forbedre forsyningskædernes modstandsdygtighed ved at: 

• flytte produktionen tættere på hjemlandet, 
• diversificere deres forsyningskæde, 
• digitalisere deres netværk og 
• formulere og indføre en cirkulær økonomi-forretningsmodel.

Forstyrrelser sætter dagsordenen
Carolina Pinto, tematisk analytiker hos GlobalData, udtaler: “Forsyningskædeforstyrrelser bliver værre og hyppigere. Disse forstyrrelser forværres af geopolitiske brud, klimaforandringer og demografiske ændringer. Dog er det handelsrestriktioner, der primært driver reshoring-indsatserne”.

Kinesiske leverandører er ikke kun store producenter af forbrugsvarer og elektronik. Kina dominerer også solcellepaneler, batterier og 5G-infrastrukturindustrien. Stærk økonomisk vækst og andre udviklinger har ændret nogle af de faktorer, der oprindeligt gjorde Kina til en attraktiv produktionsdestination, nemlig: 

• Kina har ikke længere den samme mængde billig arbejdskraft; 
• Kina har en faldende befolkning; og 
• Kina er et stort mål for afkoblingsindsatser, near-/friendshoring eller hjemtagning.

Handelskrigen mellem USA og Kina øger de regulatoriske og omdømmemæssige risici ved at drive forretning i Kina. Flere og flere virksomheder flytter deres produktion til lande med mindre geopolitisk risici.

Kina har vist rettidig omhu
Pinto fortsætter: “Den kinesiske regerings langsigtede plan om at gøre Kina selvforsynende gennemskuede på et tidligt tidspunkt vigtigheden af nye teknologier for den fremtidige globale økonomi. Den investerede derfor milliarder i digitale og rene eller vedvarende energiteknologier. En hurtig og omkostningseffektiv grøn omstilling i den vestlige verden – og øvrige verden - vil i høj grad være afhængig af kinesiske forsyningskæder, kinesiske leverandører er ikke til at komme udenom”.

Vestlige virksomheder er naturligt nok travlt beskæftiget med at finde alternativer til Kina. GlobalData anbefaler, at virksomheder arbejder intenst på at vurdere den bedste destination for at flytte produktion og finde alternativer til deres kinesiske leverandører. Det sker for at mindske afhængigheden af Kina og opbygge højere modstandsdygtighed eller resiliens i forsyningskæderne. 

En virksomhed kan ifølge GlobalData - afhængig af den nationale fysiske infrastruktur, arbejdsstyrke og eksisterende industrielle miljø - vælge at flytte forsyningskædeoperationer tilbage til:

• hjemlandet,
• et nærliggende land eller 
• et politisk og økonomisk allieret land.

Pinto tilføjer: “Både vestlige regeringer og den kinesiske regering subsidierer kraftigt reshoring-indsatser af kritiske industrier. Dog gør høje produktionsomkostninger og alvorlige mangler på arbejdskraft reshoring for vestlige virksomheder til en dyr øvelse”.

Indien udfordrer Kina
En anden undersøgelse konkluderer, at 61 procent af 500 amerikanske supply chain ledere ville vælge Indien fremfor Kina, hvis begge leverandører kunne producere den samme komponent til samme kvalitet.

Undersøgelsen, der er udført af analysehuset OnePoll og sponsoreret af markedspladsen India Index, viser også, at 59 procent af respondenterne vurderede sourcing i Kina ’somewhat risky’ eller ’very risky’; mens 39 procent vurderede det samme for sourcing i Indien. Det skriver CNBC, som også citerer Samir Kapadia, der er CEO for India Index samt managing principal for Vogel Group for at sige: 

”Virksomheder anser Indien for at være en langtidsholdbar investeringsstrategi i kontrast til kortsigtet taktiske manøvrer for at undgå høje takster”.

Undersøgelsen viser, at amerikanske virksomheder i stigende grad anser Kina for at være forbundet med høje risici. Og det ser ud til at komme Indien til gode, idet Indien i stigende grad bliver anset for et godt alternativ til kinesiske fabrikker. Det præcise tal er 61 procent af respondenterne, der ville vælge Indien fremfor Kina, hvis begge leverandører kunne producere den samme komponent. Samtidig vil 56 procent foretrække Indien fremfor Kina som forsyningskædepartner i løbet af de næste fem år.

OnePoll understreger, at undersøgelsen er en uvildig tredjepartsundersøgelse.

Vietnam presser sig også på
Vietnam er på samme måde som Indien på mange investorers og supply chain lederes liste, når de går efter at indføre en ’China plus én’-strategi. Optimismen omkring Vietnam som forsyningsland ledte i 2023 ifølge OnePoll til en vækst på 14 procent i udenlandske direkte investeringer i landet i forhold til 2022.

Samir Kapadia fremhæver dog, at Vietnam ikke vil være i stand til at tilbyde det samme som Indien, fordi Indien har en langt større kundebase end Vietnam: ”Virksomheder omlægger ikke deres forsyningsstrategi for blot at udnytte pris- eller omkostningsforskelle. De omlægger forsyningskæden for at reducere omkostninger og opnå adgang til markeder. Virksomheder vil ikke opnå samme gevinster ved at skifte til Vietnam”.

Near- eller friendshoring er den foretrukne løsning
Vestlige virksomheder er ifølge GlobalDatas rapport mere tilbøjelige til at nearshore eller friendshore, hvilket betyder, at de flytter forsyningskædeoperationer tættere på den endelige forbruger, men ikke tilbage til hjemlandet. Dette kan reducere transportomkostninger samt mindske klimaaftryk, mens de overholder handelsrestriktioner og undgår høje arbejdsomkostninger.

Carolina Pinto fra GlobalData konkluderer: “Latinamerika er en lovende nearshoring-lokation for mange amerikanske teknologivirksomheder. Argentina, Brasilien, Colombia, Costa Rica og Mexico har stærke ingeniørtalenter med ekspertise inden for cloud, AI og cybersikkerhed. Virksomheder, der outsourcer til Latinamerika, kan drage fordel af en stor talentmasse, lave arbejdsomkostninger på grund af lavere gennemsnitslønninger og meget høj inflation, og nærhed til USA.”