SCM-profilen: Vokseværk i Post Danmark Logistik

Chef for Post Danmark Logistik, Carsten Dalbo Pedersen, har en ambitiøs vækststrategi for virksomheden i årene frem. Væksten skal både ske organisk og gennem opkøb og alliancer.

02.07.2012

Joe Kipp, SCM.dk

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med SCM?
Helt klart at SCM er varierende og favner alle dele af en virksomheds processer og områder fra leverandører til slutkunder. I mit job møder jeg små og store virksomheder i mange forskellige brancher, som alle har deres særlige SCM-udfordringer at bokse med. Det er inspirerende og udviklende både for mig og mine medarbejdere at skulle strikke de mest optimale løsninger sammen ud fra kundens behov, hvilket Ikke altid er lige let, da vi på grund af vores volumen også er nødt til at have standardiserede systemer for at være cost-effektive.
Det har i det hele taget altid interesseret mig at kigge på tværs af processer og håndtere mere komplekse problemstillinger og kundeløsninger ud fra et helhedsperspektiv.

Carsten Dalbo Pedersen. Foto: Henrik Petit/Post Danmark..

Er du individualist eller holdspiller?
Jeg ville ikke kunne løse min opgave uden at være holdspiller. Da det er en bred forretning, jeg har ansvaret for, er jeg nødt til at have et dygtigt team omkring mig, og det er herigennem, at jeg selv kan opnå succes. Jeg er jo ikke verdensmester i alle discipliner, så jeg sætter stor pris på sparringen med mine chefer og medarbejderne, der også får mig til at se tingene fra andre vinkler.

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Efter fusionen mellem Post Danmark og Posten Sverige består mit ansvarsområde i Danmark i dag af fem selskaber, hvor vi arbejder intensivt på at skabe synergier. En af udfordringerne er at skabe en fælles kultur i selskaberne og gå efter det samme slutmål, nemlig at kunderne skal opleve os som Nordens stærkeste logistikpartner. For at udbrede det bedste fra de fem forskellige selskaber til hele organisationen, har vi blandt andet igangsat et tværgående arbejde, hvor vi definerer, hvad en performancekultur konkret betyder i Post Danmark Logistik. Det handler ikke om, at medarbejderne skal kunne lire fire-fem værdier af, men om at performancekulturen skal være en naturlig adfærd hos os alle og afspejlet i det daglige arbejde. Derfor gør vi et nummer ud af at eksemplificere over for medarbejderne, hvad vi mener med en performancekultur. Generelt høster vi nye synergier hver måned, men har stadig mere at gå efter.
Samtidig har forretningsområdet Logistik i PostNord en strategi for vækst både organisk og gennem opkøb og alliancer. Alene det seneste år har vi foretaget fire opkøb: EEK i Norge, NH Logistics i Sverige, Green Cargos tredjeparts-logistikaktiviteter i Sverige og Danmark, samt Transportgruppen i Danmark. Der ligger en ambitiøs opgave om vækst foran os, men vi har bestemt musklerne til at kunne gennemføre det.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?
Først og fremmest at skabe resultater sammen med mit stærke team, hvor alle brænder for opgaverne. Det drive, jeg mærker i teamet, er en stor motivationsfaktor for mig personligt. Og så er det tilfredsstilende, at man i sit job kan få lov til at arbejde med løsninger, der både giver vores kunder en øget konkurrencekraft og smør på brødet hos os selv. 

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Jeg er resultat- og kommercielt orienteret og har en stærk konkurrencementalitet. Men jeg betragter også mig selv som åben og har stor tillid til mit team. Derfor uddelegerer jeg mange opgaver, hvor jeg forventer, at aftaler bliver overholdt. Jeg er ikke en leder, der partout skal ind over alle beslutninger, men jeg sikrer mig, at opgaverne bliver løst til tiden. Jeg lægger også vægt på, at vi husker at have det sjovt sammen, selv om vi har travlt. Det må ikke blive for højtideligt. 

”Jeg er jo ikke verdensmester i alle discipliner, så jeg sætter stor pris på sparringen med mine chefer og medarbejderne, der også får mig til at se tingene fra andre vinkler.”

Carsten Dalbo Pedersen

Hvordan leder og motiverer du dine medarbejdere?
Jeg søger altid at kommunikere så klart som muligt ud om retningen og de mål, vi skal nå og samtidigt skabe forudsætningerne for at det kan lykkes. Det er også vigtigt for mig at give tydelig feedback på det arbejde, der udføres, og så vil jeg gerne være synlig over for mine medarbejdere, selv om jeg i kraft af min position ikke kan være det helt så meget som tidligere. Megen af min tid går med at være bag skrive- og mødebordet, og jeg tager også en del på kundebesøg, så det er vanskeligt at opprioritere den interne synlighed mere.
Hvordan synes du, at supply chain-lederens rolle har ændret sig i din tid i faget?
Da jeg startede som speditør i Leman for 25 år siden, drejede SCM sig mestendels om logistik med fokus på intern optimering. Nu er perspektivet langt bredere, hvor det gælder om at aktivere alle aktører i den samlede værdikæde til at optimere på tværs. Tidligere havde toplederne deres fokus helt andre steder i organisationen end på lager- og logistikdelen, hvilket gjorde det svært at trænge igennem i toppen som lager- og logistikchef. I dag befinder SCM sig ofte på direktionsniveau, fordi betydningen af en effektiv værdikæde er afgørende for konkurrencedygtigheden.

Hvilke udfordringer ser du generelt for SCM i fremtiden?
Der hersker ikke tvivl om, at den globale krise og knapheden på ressourcer i fremtiden stiller store krav til virksomhedernes evne til at designe agile forsyningskæder. Dette medfører samtidigt en række nye risici, som virksomhederne skal forholde sig til for eksempel knaphed på leverandørkapacitet, kompetencer, olie etc. Den stigende kompleksitet inden for SCM er udfordrende, men det er samtidig her, at du kan differentiere dig fra konkurrenterne, hvis du i rette tid formår at designe din supply chain til at imødegå de konstante forandringer. CSR vil få stigende betydning, fordi der i højere grad bliver stillet krav fra kunderne og omverdenen om eksempelvis ordentlige arbejdsforhold – også når du får produceret dine varer i Indien og Kina. Den aktuelle krise betyder, at pris er ekstremt i fokus lige nu, men jeg er sikker på, at CSR vil få større og større betydning i takt med, at krisen fader ud.

Hvad bliver de vigtigste kompetencer for supply chain-lederen i fremtiden?
At kunne bevare overblikket, være stærk i relationer og samtidig have de rette kompetencer til at gå ned i de faglige problemstillinger i dagligdagen og sikre, at forsyningskæden løbende designes på den mest optimale måde. Og så skal man evne at begå sig på et globalt marked, hvad angår både kultur og normer.

Fakta

Navn: Carsten Dalbo Pedersen
Nuværende job: Chef for Post Danmark Logistik A/S, bestyrelsesformand i DPD Danmark, Transportgruppen, Budstikken og HIT Danmark.
Tidligere job: Direktør i DanTransport Holding med ansvar for de samlede aktiviteter i Norden, herunder 3PL og lagerhotelaktiviteter, SC-leder af gubi.coms e-handelssatsning, adm. dir. WebLogistics og uddannet speditør i Leman.
Uddannelse: Speditør og HD i logistik.
Fritidsinteresser: Løb, rejser, havearbejde, roder med en gammel bil.
Civilstatus: Bor i Vanløse, gift med farmakonom Mette Kirkegaard, tre fælles børn: Mads, Nikolaj og Matilde.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Jeg arbejder en del derhjemme, men når jeg er færdig, er jeg god til at slukke på knappen og hengive mig til familien, blandt andet engagerer jeg mig en del i mine børns fodbold- og håndboldaktiviteter. I fritiden holder jeg af at løbe, arbejde i haven og rode med min gamle veteranbil. Ferieturene går gerne til Mallorca. 

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

28.04.2024SCM.dk

Større sikkerhed for ansvarligt tømmer på vej

26.04.2024SCM.dk

Der skal mere fart på sagsbehandlingen af grønne projekter

25.04.2024Global AGV

Sponseret

Se videoen – sådan bliver du AGV-kørende på 2-3 dage

24.04.2024SCM.dk

Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod

17.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

16.04.2024SCM.dk

Verden er 25 procent globaliseret

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle