53,8 millioner iskolde lager-m3 understøtter globale fødevarekæder

Der er mildt sagt en god udsigt fra taget af frysehuset på Aarhus Havn på en tirsdag formiddag i november, hvor solen som en sjælden gæst kaster et livgivende lys over havnelandskabet. Her er udsigt udover den ganske havn, som er Danmarks største erhvervshavn. Der er ikke mindst udsigt udover naboen APM Terminals, hvor tusindvis af 40 og 20 fods containere står stablet, og hvor heavy duty maskiner håndterer de tonstunge containere, som var de legoklodser.

Frysehuset hed indtil 2020 Lundsøe Køl og Frys A/S, hvor Lineage Logistics opkøbte faciliteten. Opkøbet var blandt andet motiveret af Lundsøe Køl og Frys´ tilstedeværelse på Aarhus havn. ”Det giver meget store fordele for vores kunder, at vi er placeret i en toldfri zone på Aarhus Havn”, fortæller Carsten Wolf, der er Regional Vice President Operations Nordics for Lineage. Han har 20 års erfaring med temperaturstyret logistik og var sidst ansat hos køle- og frysedivisionen i Claus Sørensen, som blev opkøbt af Lineage i 2021.

Lineage Logistics har hovedkvarter i Michigan samt central udviklingsafdeling i San Francisco i USA og råder over 53,8 millioner kubikmeter køle-og frysefaciliteter i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Australien og New Zealand. Virksomheden leverer løsninger indenfor køle- og frysehushandling, hvilket omfatter transport, fortoldning, havnelogistik, sortering, forarbejdning, produktion og relaterede ydelser.

Tråde til hele verden
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn med et rutenet til det meste af verden. I 2023 lagde 6.954 skibe vejen forbi havnen i Aarhus, og der blev sendt 10.151.097 ton gods over kajerne - og Byrådet i Aarhus har ambitioner om en havneudvidelse, der skal lægge fundamentet for den fremtidige udvikling af Aarhus Havn. Havneudvidelsen møder dog kraftig modstand fra byens borgere og interessegrupper, så udvidelsen er indtil videre sat på hold.

Lineages kæmpefrysehus på Aarhus Havn håndterer dagligt store mængder frossen kød fra danske slagterier og frossen fisk fra Island, Grønland, Færøerne samt andre steder, der bliver opbevaret, sorteret, kvalitetskontrolleret og måske ompakket på lageret i Aarhus. En stor del af fødevarerne bliver sendt videre med skib til eksport, og en del bliver sendt videre med skib eller lastbil til forarbejdning i en dansk fødevarevirksomhed.

”Placeringen på havnen i toldfri zone betyder, at vores kunder kan reducere transport på hjul og mængden af told-administration. Det giver store effektivitetsfordele for kunderne, ligesom det også potentielt kan mindske CO2-udledning. De fødevarer, vi håndterer, er halvfabrikata, som skal videreforarbejdes – og cirka 50 procent af varerne skal eksporteres. Det indebærer, at de helst skal forblive i toldfri zone og så tæt på skibstransport som muligt”, fortæller Carsten Wolf.

Han oplyser, at frysehusets grund er stor nok til, at der er plads til en udvidelse – og at udvidelsen i så fald vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er ikke taget beslutning om en udvidelse endnu, men han fortæller, at aktivitetsniveauet er så højt, at mere kapacitet vil give god mening.

180.000 tons fødevarer kræver sin ESG
Kæmpefrysehuset på Oceanvej yderst ude på Aarhus Havn håndterede det sidste års tid omkring 180.000 tons fødevarer og rummer cirka 27.000 pallepladser i en række lagerrum, der hurtigt kan ændre temperatur fra -25 og op til +5 grader. Temperaturstyringen skete tidligere med ammoniakdrevne installationer, men foregår i dag med CO2-drevne installationer, som er mere klima- og miljøvenlige. Derudover forlader mange af varerne slet ikke havnen, hvilket reducerer transport og mellemstop.

”Vi bliver i stigende grad mødt med ønsker og krav fra vores kunder om at levere ESG-rapportering, som de kan bruge i deres egen rapportering. ESG er kommet for at blive, og det er derfor et stort fokusområde for os. Frost og køl kræver store mængder energi, som - indtil det kommer fra vedvarende energikilder – udleder CO2 og belaster klimaet. Vi arbejder derfor løbende på at reducere vores energiforbrug. Det gør vi for eksempel med mere isolerende porte, der åbner og lukker hurtigere; udstyrer nogle af vores bygninger med isolerende sandwichpaneler og gør udelukkende brug af eltrucks med lithium-ion batterier”, fortæller Carsten Wolf.

Han fortæller, at de har anskaffet sig en ny folievikler-type, som både kan arbejde med tyndere plastfolie og derudover også kan strække folien med op til 30 procent. Resultatet er, at virksomheden bruger mindre plastfolie. Han fortæller også, at varehuset i lighed med alle andre af Lineages varehuse gerne vil installere solceller på tagene; men at det indtil nu er blevet bremset af reguleringsmæssige barrierer, der gør det for krævende.

Den svære arbejdskraft
Det århusianske frysehus beskæftiger 47 medarbejdere plus vikarer, og en af frysehusets største udfordringer er at skaffe kvalificerede medarbejdere. ”Vi er IFS-certificerede, og det handler om fødevaresikkerhed og -kvalitet. Det betyder, at vi skal være omhyggelige med alt, hvad vi foretager os i det daglige arbejde, og det er vores medarbejdere dygtige til. Men vi har problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Vi gør derfor brug af en del vikarer, og så snart vi kan se, at en vikar har potentiale, tilbyder vi vedkommende en fastansættelse”, fortæller Carsten Wolf.