Amazon møder kritik for løn- og arbejdsforhold

Lave lønninger og dårlig behandling efter arbejdsrelaterede skader fører til hård kritik af netgiganten Amazon og topchef Jeff Bezos i både USA og Skotland. Politikere i begge lande kræver handling, men Amazon afviser kritikken.

Amazons fulfillmentcenter her i Fife nord for Edinburgh i Skotland er et af de steder, selskabet peger på, at man har skabt mange arbejdspladser. Arbejdsforhold, sikkerhed og lønniveau møder imidlertid kritik i både Skotland og USA. Foto: Amazon.

28.08.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

Et stressende og risikofyldt arbejdsmiljø og dårlig behandling af ansatte, der kommer til skade, kombineret med en løn, mange medarbejdere ikke kan leve af, har (igen) ført til kritik af e-handelsmastodonten Amazon og selskabets stifter og topchef, Jeff Bezos, der med en formue på over 150 mia. dollars nu er verdenshistoriens rigeste mand i nyere tid.

Problemerne omkring arbejdsforhold og kompensation efter ulykker er bl.a. blevet dokumenteret af The Guardian, der blandt flere tidlige ansatte i den verdensomspændende virksomhed har mødt Vickie Shannon Allen, som i oktober 2017 beskadigede sin ryg ved sin arbejdsstation i Amazons fulfillmentcenter i Haslet, Texas.

Læs også: Amazon vil assistere lagerarbejder med armbånd, men møder kritik

Mangler ved arbejdsstationen førte til et langvarigt forløb uden løn for Vickie Shannon Allen, fysioterapi, korte perioder tilbage på jobbet, nye skader og til sidst et tilbud fra Amazon om at lukke sagen mod et ’buyout’ på 3.500 dollars (godt 22.500 kr.) mod at hun ikke måtte sige noget nedsættende om Amazon eller sin sag.

Vickie Shannon Allen, der nu bor i sin bil på parkeringspladsen vil fulfillmentcenteret, afslog tilbuddet og understreger overfor The Guardian, at Amazon har ”… kostet mig mit hjem, de har trampet henover mig og der går dagevis, hvor jeg ikke spiser”.

Ifølge mediet er Vickie Shannon Allens tilfælde langt fra enestående, og Amazon figurerer da også på det amerikanske National Council for Occupational Safety and Health’s ”beskidte dusin”-liste over de farligste arbejdspladser i USA i 2018.

Organisationen peger bl.a. på ’et arbejdsmiljø med et konstant krav om at opfylde ordre og tæt overvågning af medarbejdernes indsats’, hvilket The Guardian mener har ført til ”usikre arbejdsbetingelser for de ansatte”.

Skattelov skal ramme store selskaber
Når det gælder lønniveauet, så er der hårde ord fra begge sider af Atlanten. Hjemme i USA er en af de mest højlydte kritikere den demokratiske senator i Vermont og tidligere præsidentkandidat Bernie Sanders, der nu vil lovgive sig ud af problematikken.

Ifølge Sanders får mange Amazon-ansatte en løn, ”der er så lav, at de er tvunget til at være afhængige af skatteyderbetalte programmer såsom madkuponer, Medicaid (offentlig sygesikring, red.) og boligstøtte for at klare sig”, siger han i en udtalelse.

Derfor foreslår han en lov, der skal beskatte store arbejdsgivere 100 procent af det beløb, deres lavindkomstansatte får i offentlig støtte. Hvis en Amazon-ansat eksempelvis får madkuponer for 1.500 kr., så får Amazon en skatteregning på det samme beløb.

I den forbindelse understreger senatoren, at loven ikke kun sigter efter Amazon, men også folk som Walton-familien, der ejer Walmart, og ”mange andre milliardær-ejede store og profitable virksomheder, der gør sig selv rigere med hjælp fra skatteyderne, mens de betaler deres ansatte lønninger på fattigdomsgrænsen”. Loven skal introduceres for senatet den 5. september.

Stadig for lav løn efter to år
Også i Skotland er Amazons løn- og arbejdsforhold et samtaleemne. Netgiganten nægter således at give sin skotske arbejdere en løn, de kan leve af, selvom selskabet har lovet at se på sagen for næsten to år siden, skriver Daily Record.

Ifølge Sunday Mail oplyser Amazon selv, at de ansatte på selskabets fulfillmentcentre i landet får en timeløn på 8,35 pund (knap 69 kr.), hvilket er 40 pence (ca. 33 øre) under det niveau, som man fortalte lokale politikere, at man ville se på at nå op til på et møde i december 2016.

Manglen på handling fra det amerikanske selskab, der har fået £5,3 mio. (næsten 44 mio. kr.) i offentlige tilskud, afføder kritik fra politisk hold.

”Amazon har en forfærdelig historik i forhold til arbejdstagerrettigheder og fair betaling og forhold – vi har brug for at se ægte fremskridt på det her, og ikke bare flere tomme løfter”, siger leder af Scottish Labour, Richard Leonard, til Daily Record.

Omkring arbejdsforholdene fortæller Mhairi McAlpine, der var ansat på Amazons lager i Dunfermline omkring julen 2015, at man fik medarbejderne til at skrive under på et EU-arbejdstidsdirektiv, der tillod selskabet at insistere på tvungen overtid, ligesom hun beretter om en atmosfære præget af ”undertrykkende disciplin”.

Derudover er det ifølge Daily Record også kommet frem, at ansatte i nogle tilfælde har overnattet i telte uden for lageret mellem lange vagter.

Amazon: Vi skaber økonomi og prioriterer sikkerhed
Fra Amazons side afviser man imidlertid kritikken. I Skotland henviser en talsperson ifølge Daily Record til, at man er ”stolt af at være en væsentlig bidragyder til økonomien i Skotland, hvilket inkluderer investeringer på flere hundrede millioner pund”, og skabelsen af ”omkring 2.500 konkurrencedygtigt betalte stillinger” på sine forskellige faciliteter.

Læs også: Amazon bryder love om arbejdsforhold på fabrik i Kina

Til The Guardian siger Amazons talsperson Melanie Etches, at “Amazon har skabt over 130.000 job alene inden for det sidste år, og nu beskæftiger over 560.000 mennesker på verdensplan. Disse arbejderes sikkerhed er vores højeste prioritet”.

Derudover peger hun på, hvordan sikkerhed er en central del af driftsmøder, ansættelsesprocedurer, uddannelse og udvikling. ”Selvom én alvorlig hændelse er en for mange, så lærer og forbedrer vi vores programmer, og arbejder på at forhindre fremtidige hændelser”, skriver hun til The Guardian, og understreger i øvrigt, at man er ”stolt” af sin sikkerhedshistorik.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

20.03.2025SCM.dk

JYSK reducerer CO2e-udledning med solceller

17.03.2025SCM.dk

Effektiv logistik optimerer Stanley Black & Deckers forsyningskæde i Norden

17.03.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Effektivitet og præcision i én kompakt løsning med Counterbalance AGV

17.03.2025SCANLOX ApS

Sponseret

AGILOX lancerer sakse-fri teknologi med øget fleksibilitet til automatiseret materialehåndtering

14.03.2025TECSYS A/S

Sponseret

Honeywell CK67: En håndterminal, der kan klare lidt af hvert

14.03.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

AI og Automation i Lager- og Pakkehåndtering – Fremtidens Optimerede Logistik

13.03.2025SCM.dk

Ny teknologi gør automatiseret intern transport lettere, hurtigere og billigere

13.03.2025SCM.dk

KNAPP vinder Best Product-pris for banebrydende AeroBot-lagringssystem

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI IRCA-certificeret)

Som Lead Auditor spiller du en central rolle i at sikre, at organisationens ledelsessystem effektivt støtter ledelsen i at opnå deres mål. ISO 9001-standarden er globalt den mest udbredte og blev revideret i 2015. Den fungerer som et grundlæggende styringsværktøj for optimering og effektivisering af processer i forskellige typer af organisationer, herunder inden for produktion, service, sundhedssektoren m.fl. Vedligeholdelse af disse processer er afgørende for at opnå vedvarende resultater, og audits er en del af plan-do-check-act processen”.

Dato

24.03.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Implement Consulting Group
Webinar
Transforming production with SAP digital manufacturing

Get ready to explore SAP Digital Manufacturing, where real-time data, IoT, AI and advanced analytics come together to optimise production.

Dato

26.03.2025

Tid

09:30

Sted

Online

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse af implementering

Få værktøjer til at lede din egen implementering af nye teknologier, systemer og strategier. Tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at skabe vellykkede implementeringer i din organisation.

Dato

26.03.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Økonomisk analyse

Bliv skarpere på økonomisk analyse og de økonomiske dynamikker i organisationer. På dette kursus, som også er et diplommodul, er der fokus på generel investerings- og finansieringsteori, inklusive virksomhedens (organisationens) årsberetning og den bagvedliggende lovgivning.

Dato

26.03.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

31.03.2025

Tid

08:30

Sted

Nyborg

Slimstock Nordic
Konference
Supply Chain Club 2025

Sidste chance for tilmelding!

Dato

01.04.2025

Tid

09:00

Sted

Comwell Kellers Park, Vejle