Brexit giver negative supply chain-effekter

Usikkerheden forbundet med Storbritanniens udtræden af EU har skabt negative dønninger i forsyningskæderne på begge sider af den engelske kanal. Selv hvis der kommer en aftale på plads, så er skaden formentlig sket, vurderer to professorer fra Kühne Logistics University.

Det britiske farvel til EU er stadig knap tre måneder væk, men de negative konsekvenser har allerede gjort deres indtog, mener to logistikprofessorer..

08.01.2019

SCM.dk

Ved midnat mellem den 29. og 30. marts forlader Storbritannien formelt EU, men hvordan det mere præcist kommer til at ske, er omgærdet med stor usikkerhed. Udsigten til et såkaldt no-deal Brexit, som mange frygter og andre ser frem til, påvirker allerede nu forsyningskæderne mellem briterne og resten af Europa, og ikke på positiv vis.

Læs også: Brexit får virksomheder til at flytte forsyningskæder og digitalisere processer

Det mener de to professorer Alan McKinnon og Jan Fransoo, der begge er tilknyttet Kühne Logistics University i Hamborg. I en artikel i The Guardian henviser de til en nylig undersøgelse fra IHS Markit og the Chartered Institute of Procurement and Supply, der peger på, at voksende no-deal Brexit-bekymringer får virksomhederne til at fylde deres varelagre op i god tid frem mod skæringsdatoen i slutningen af marts.

Selvom det på kort sigt kan gavne den britiske økonomi via et midlertidigt boost, så mener professorerne også, at det meget vel kan udløse det, der i erhvervslivet kaldes en “bullwhip-effekt” (også kendt som Forrester-effekten). Denne ’pisk’ forstærker udsvingene i efterspørgsel i takt med, at disse bevæger sig ned gennem forsyningskæderne og destabiliserer såvel produktion som distribution.

Effekten har været kendt i over 60 år, men så vidt McKinnon og Fransoo ved har den ikke været inddraget i analyserne af Brexits økonomiske konsekvenser. Ifølge de to professorer viser tidligere erfaringer og friske beregninger at det nuværende opsving i efterspørgslen på de opmagasinerede produkter ikke bare vil blive udlignet af et tilsvarende fald, når diverse Brexit-disruptions er drevet over.

Tværtimod, skriver McKinnon og Fransoo, så vil de negative supply chain-effekter være meget mere udtalte og langvarige i både Storbritannien og på tværs af EU. De vil også blive kraftigt forstærkede, hvis forbrugerne, som forventet, vil begynde at hamstre varer i forventning om et no-deal Brexit.

Selv hvis no-deal-scenariet bliver undgået, så er bullwhip-effekten allerede udløst og skaden dermed sket, mener professorerne, formentlig med langsigtede svækkelser af virksomheder på begge sider af den engelske kanal til følge.

Færgehavnen i Dover på den engelske sydkyst er et vigtig bindeled til resten af Europa, ikke mindst for godstransport. Amtet Kent, som byen ligger i, forudser kaotiske tilstande på vejene i området, hvis ikke der kommer en Brexitaftale på plads i tide..

Ingen aftale kan give vejkaos
Et no-deal Brexit, altså en situation, hvor Storbritannien forlader EU uden af have en aftale på plads om eksempelvis handel, grænsehåndtering og skattebetaling, deler vandene på de britiske øer. Fortalere for Brexit ser muligheder for mere britisk kontrol med egne affærer og argumenterer fx for, at et devalueret pund kan være en fordel for britiske virksomheder.

Omvendt mener modstanderne af farvellet til EU, at en manglende aftale vil have katastrofale konsekvenser for britisk erhvervsliv, skabe kaos ved grænserne og føre til mangel på essentielle produkter som eksempelvis medicin og udvalgte fødevarer.

Direktør for Amazon UK, Doug Gurr, har tidligere forudsagt, at Storbritannien vil synke ned i ”civil ulydighed”, hvis der ikke kommer en aftale på plads. Amtet Kent i det sydøstlige hjørne af England, med den vigtige havneby Dover og forbindelsen til Europa via eurotunnelen til Frankrig, forudser ligeledes kaotiske tilstande på vejene med 10.000 lastbiler, der får trafikken til at gå i stå.

Læs også: Transportorganisation: UK bør genoverveje Brexit

Den britiske regerings nødplaner handler bl.a. netop om at fylde lagrene (stockpiling) med mad og lægemidler, og at lave dele af A20-motorvejen, der fører fra Dover til London, om til en permanent lastbilrasteplads.

-AK

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Denne artikel er del af et tema:

Tema om distribution i 2019

Relateret indhold

04.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Rasmus, Rolli, Gitti, Anni og T-Rex indtog gulvet

02.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

MADE TO MOVE er veloverstået. Og sikke en dag det blev

SCM.dk

Praksisnær model tilbyder styrket cybersikkerhed i SMV’ers værdikæder

SCM.dk

Intelligent opladning skal aflaste presset elnet

05.05.2026Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udnævner Lars Dam Kristensen til ny Partner

28.04.2026RELEX Solutions

Sponseret

ICA udvider succesfuldt partnerskab med RELEX Solutions til også at inkludere kampagneplanlægning

28.04.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Trailer af- og pålæsning er ofte dér, hvor automatisering stopper

24.04.2026RELEX Solutions

Sponseret

RELEX-kunder forhindrer 450.000 ton madspild i 2025

22.04.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

AGV vs. AMR – måske er det ikke længere et enten/eller?

21.04.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Måske har du allerede spottet det?

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality in English (CQI and IRCA Certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Quality Management Systems in accordance to the ISO 9001:2015 standard.

Dato

15.06.2026

Sted

Kongens Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

15.06.2026

Sted

Odense

Context& A/S
Webinar
Digital sammenhæng skaber bedre handel

Gratis webinar med inspiration til handelsvirksomheder, der ønsker at reducere kompleksitet og gør AI anvendelig med ét samlet digitalt fundament.

Dato

16.06.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Intern audit af ledelsessystemer baseret på ISO 14001 og ISO 45001

Formålet med kurset er at give dig viden om hele auditprocessen og masser af træning i at levere effektive interne audits, der skaber værdi i virksomheden.

Dato

17.06.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

18.06.2026

Tid

08:30

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training

Event Description

Dato

18.06.2026

Tid

08:30

Sted

Online