Dansk produktion er nøglen til succes for Migatronic

Den korte afstand mellem udvikling og produktion, som begge er placeret i Fjerritslev i Nordjylland, spiller en hovedrolle for virksomheden succesfulde transformation fra mekanik til software.

Svejsemaskinerne bliver samlet og slut-testet på fabrikken i Fjerritslev. Foto: Migatronic.

20.12.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Den nordjyske svejseproducent Migatronic har over de seneste år flyttet fokus fra mekanik til software i udviklingen af højteknologiske svejsemaskiner, hvilket har ført til flere produktlanceringer og en voksende top- og bundlinje.

Her har den korte afstand mellem udviklingsafdelingen og produktionen ved hovedkvarteret i Fjerritslev spillet en afgørende rolle for den snart 50 år gamle virksomhed.

Der er sket meget, siden Migatronics første svejsemaskine så dagens lys i 1970. Den knap 100 kg tunge maskine blev starten på et dansk eksporteventyr for den nordjyske virksomhed, som i dag sælger højteknologiske svejsemaskiner i mere end 40 lande verden over gennem et stort netværk af forhandlere.

Omega-svejsemaskine bliver sluttestet på Migatronics fabrik i Fjerritslev. Foto: Migatronic..

Fjerritslev er fortsat centrum
Med internationale salgsdatterselskaber i ti europæiske lande samt i Indien og Kina har Migatronic-koncernen i dag over 300 ansatte, og det seneste årsregnskab afslørede den højeste toplinje de sidste fem år og den højeste bundlinje de seneste ti år.

Eksport udgør omkring to tredjedele af Migatronics omsætning, men trods den internationale succes er både hovedkvarter og produktionssted forblevet i Fjerritslev – og der er ingen udsigt til, at produktionen skal outsources til udlandet, hvor løn- og produktionsomkostninger typisk er lavere.

Det skyldes ikke mindst, at bibeholdelsen af produktion i Danmark er essentiel for virksomhedens produktudvikling og dermed konkurrenceevne:

”At have udvikling og produktion samlet under ét tag giver os en lang række konkurrencefordele. Det strømliner vores udviklingsproces, da vi har nem og hurtig adgang til at producere vores egne prototyper på stedet og efterfølgende teste og fintune dem. Samtidig kan vi løbende udvikle og forbedre vores eksisterende produktserier ud fra kundernes behov og løbende feedback”, forklarer adm. direktør Niels Jørn Jakobsen.

At have udvikling og produktion samlet under ét tag giver os en lang række konkurrencefordele

Niels Jørn Jakobsen

Nye maskiner erstatter hele serier
Alene sidste år lancerede Migatronic en række nye højteknologiske svejsemaskiner, der på hver sin måde skabte forretning for svejseproducenten gennem moderne teknologi tilpasset industriens forskellige behov.

Heriblandt den lille svejserobot CoWelder, der udgør en fleksibel, pris- og brugervenlig automationsløsning for selv mindre produktionsvirksomheder, samt den avancerede Sigma Select, som i fremtiden vil erstatte produktserierne Omega, Sigma og Sigma Galaxy gennem modulære softwarefunktioner og programpakker, der kan skræddersyes til hvilken som helst svejseopgave.

”Netop vores arbejde med udvikling og innovation har været afgørende for, at vi har kunnet fastholde vores position blandt de førende svejseproducenter i verden. Den væsentligste forandring på produktområdet er centreret omkring de seneste års omstilling fra et fokus på mekaniske konstruktioner til fleksible højteknologiske softwarebaserede svejseløsninger. Det afspejler sig også tydeligt i vores seneste produktlanceringer, som kan favne svejseegenskaber og funktioner, der tidligere var fordelt ud på en eller flere produktserier”, fortsætter Niels Jørn Jakobsen.

Svejsemaskiner til autobranchen bliver også samlet og testet i Fjerritslev. Foto: Migatronic.

Færre fejl og højere kvalitet
Migatronic har i dag omkring 90 ansatte i produktionen i Fjerritslev. Derudover har virksomheden også produktionsselskaber i Indien og Kina, der dog udelukkende samler og leverer svejsemaskiner til deres lokale markeder:

”Vores hjemlige produktion understøtter ikke kun produkt- og forretningsudvikling, det er også en vigtig del af vores løbende kvalitetssikring af vores produkter og services. Store afstande mellem udvikling, indkøb, produktion og salg skaber også grobund for en større fejlmargin og længere reaktionstider”, fremhæver Niels Jørn Jakobsen.

At langt størstedelen af Migatronics aktiviteter foregår i Europa fremgår også tydeligt af virksomhedens redegørelse for indkøb. I 2017 fordelte Migatronics samlede indkøb hos leverandørerne sig nemlig således: Skandinavien 58 procent, Vesteuropa 12 procent, Sydeuropa 7 procent, Østeuropa 1 procent og Fjernøsten 22 procent.

Tavlemøde i Migatronics udviklingsafdeling i Fjerritslev. Foto: Migatronic.

Svejsemestrenes nåleøje
Trods den store indsats på produktudvikling er det langt fra alle udviklingsprojekter hos Migatronic, som bliver sat i produktion med det samme. Det sikrer et hold af kyndige svejsemestre på produktionsstedet i Fjerritslev, der gennem tests skal bidrage med den faglighed og håndværksmæssige kunnen, som ingeniørerne og teknikerne fra udviklingsafdelingen ikke besidder i samme omfang:

”Svejsemestrene er dygtige fagfolk, der samtidig har indgående kendskab til kunderne og deres krav og behov. Svejsemestrenes løbende brugstests af nye maskiner og svejseprogrammer er derfor en helt essentiel del af udviklingsprocessen, som sikrer, at vi kun sætter færdigudviklede og kvalitetssikrede maskiner i produktion”, siger Niels Jørn Jakobsen.

Ifølge Niels Jørn Jakobsen er det ikke kun et spørgsmål om strømlinede udviklingsprocesser, der gør bibeholdelsen af produktionen i Danmark attraktiv for Migatronic:

”Vi er meget afhængige af at kunne tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft i alle dele af organisationen – det gælder både i udviklingsafdelingen, i produktionen og på administrationsgangene. Her har vi stor gavn af vores placering i Danmark, hvor vi har etableret gode partnerskaber med blandt andet Aalborg Universitet. Via vores tilstedeværelse i Danmark er vi desuden også i stand til at opretholde en kort leveringstid og en høj leveringsdygtighed, da størstedelen af vores kunder befinder sig i Europa”, slutter Niels Jørn Jakobsen.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsens ordresucces: Terbergs elektriske RoRo-traktor

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

06.04.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Nyt kransystem og strømlinet produktion hos Danfoss Semco

06.04.2026SCM.dk

MADE-projekt kan reducere plastforbrug med 10 procent

SCM.dk

MADE-projekt kan reducere plastforbrug med 10 procent

SCM.dk

STARK investerer i robotlager til nyt distributionscenter

25.03.2026Global AGV

Sponseret

Søg om 3 måneders test af Global AGV via SMV:Digital

24.03.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Produktionen i bevægelse

20.03.2026Global AGV

Sponseret

Bedre arbejdsmiljø og en mere effektiv hverdag

19.03.2026SCM.dk

Fællesskab driver den grønne udvikling

05.03.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Kranløsning sikrer ZF Danmark en effektiv arbejdsproces og et bedre arbejdsmiljø

03.03.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Den oversete årsag til ustabil produktion: Palleflowet

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
Introduktion til OT-cybersikkerhed

Dette endagskursus giver en introduktion til cybersikkerhed for Operationel Teknologi. Få indsigt i relevante standarder og EU-direktiver og hvordan OT bedst rustes mod cybertrusler. Kurset klæder dig og din virksomhed på til at forstå, vurdere og handle på behovet for øget OT-cybersikkerhed.

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

13.04.2026

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

13.04.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

13.04.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

13.04.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Webinar - Alignment of Global Greenhouse Gas Standards

Attend this joint Nordic webinar by Danish Standards, Standard Norway, Swedish Institute for Standards, and Finnish Standards to learn more about the scope, purpose, and planned approach of the new ISO and GHG Protocol partnership.

Dato

13.04.2026

Tid

14:00

Sted

Online