Dansk startup bag verdens største forsyningskæde

”Vi ønsker at demokratisere forretning”. Det er ikke så tit, man hører erhvervsledere tale om demokrati og deres forretning i samme sætning, men det var præcis, hvad Mikkel Hippe gjorde fra konferencescenen på den nye logistikmesse Move2018 i Fredericia den 3. maj 2018.

Han var i 2010 med til at stifte Tradeshift, der tilbyder en digital handels- og supply chain-platform til virksomheder i alle størrelser over hele verden. Tradeshift blev stiftet i en kælder i København i 2010 og har i dag hovedkvarter i San Francisco med en anslået markedsværdi på 1,1 milliard US dollars. En børsnotering i 2019 eller 2020 lurer i kulissen.

”Vi kalder vores platform for ”verdens største supply chain”. Det sker selvfølgelig med et glimt i øjet, men vi har fra starten af tænkt globalt og stort”, fortæller Mikkel Hippe, der har en baggrund som en af drivkræfterne i den danske stats NemHandel og den europæiske Peppol (Pan-European Public Procurement Online). Han er også medlem af Vækstteam for Handel og Logistik, der er nedsat af to danske ministerier.

Fra nul til syv milliarder DKK på få år
Tradeshift startede i København, men etablerede sig hurtigt i San Francisco, New York, mange steder i Europa og i Kina, Japan, Malaysia samt Australien. Fordi efterspørgslen, væksten og medarbejderkompetencerne var her og der og allevegne. I dag har Tradeshift

• mere end 650 medarbejdere,
• rejst mere end 400 millioner US dollars i driftskapital,
• en anslået markedsværdi på over 7 mia. kr. og
• mere end 500 kunder,
• der udveksler elektroniske dokumenter med mere end 1,5 millioner handelspartnere.
• Det giver i alt en transaktionsværdi på mere end 500 milliarder US dollars, og
• involverer mere end 30 millioner SKUs (vareenheder).

Det er gået (og det går) hurtigt for Tradeshift, og ovenstående tal er sikkert allerede overhalet indenom af endnu højere tal, når denne artikel kommer på gaden.

”Tradeshift tilbyder virksomheder en nem og fleksibel platform for digital udveksling af alle de informationer og data, der følger med en handelsrelation. Vi leverer den digitale platform for et forsyningsnetværk”, fortæller Mikkel Hippe og supplerer:

”Det demokratiske element kommer ind på den måde, at alle virksomheder uanset størrelse kan anvende vores sky-baserede platform, og de betaler kun per forbrug. Investering i dyr og avanceret it for at handle elektronisk med leverandører og kunder er altså ikke længere nogen barriere”.

Tradeshift-platformen understøtter også et kraftigt voksende økosystem af apps, der kobler platformen sammen med alverdens it-systemer.

Netværk = styrke
”Vi er globale, og vi har vækst, fordi vi satser på netværkseffekt. Det gør vi gennem det, vi kalder vores tre svinghjul, som er integration af apps, ”enterprise business” og så ikke mindst netværk og markedsplads. Hver eneste gang vi indgår en aftale, styrker det vores netværk, fordi vores kundes netværk bliver en del af vores netværk”, fortæller Mikkel Hippe og tilføjer:

”Logistikbranchen er et godt eksempel. Vi har længe haft et tæt samarbejde med Kuehne+Nagel. Det medførte, at DHL også indgik en aftale med os, fordi 30 procent af DHL’s leverandører allerede var koblet på Tradeshift via Kuehne+Nagel. Det medførte så igen, at UPS kontaktede os, fordi de kunne se, at Tradeshift via Kuehne+Nagel og DHL havde flere leverandører koblet op end nogen andre i branchen. Der er lidt eksponentiel funktion over det”.

Den kinesiske disruption
Kina, digitalisering og disruption fylder meget på erhvervslivets agenda i disse år. 52 procent af verdens 500 største virksomheder er i løbet af de sidste 15 år forsvundet. De eksisterer ikke mere. I 1955 var den forventede levetid for en Fortune 500-virksomhed på 75 år, i dag er den forventede levetid på 15 år, og den er faldende. Så der er ifølge Mikkel Hippe noget om den meget snak om disruption.

Disruption er ikke mindst noget, der bliver drevet af den kinesiske udvikling. Den kinesiske handelsdag ”Singles Day” er i dag verdens i særklasse største online indkøbsevent, der slår Black Friday og Cyber Monday med en faktor 4-5, og den kinesiske e-handelskoncern Alibaba er større end Amazon og eBay tilsammen. Den danske tøjkoncern Bestseller solgte for eksempel for mere end én milliard kroner i Kina på Singles Day i 2017.

”E-handel og den ekstreme kinesiske udvikling driver en markant forstyrrelse eller disruption af de kendte forretningslandskaber. I Danmark er e-handel for eksempel i fuld gang med at ændre landskabet for fysiske butikker, og fortsætter udviklingen vil det få drastiske konsekvenser for bymidter og butiksliv i alle danske byer inden for få år”, fortæller Mikkel Hippe.

Han refererer til scenaria fra Institut for Byplanlægning, der tegner et radikalt billede af butikslandskabet. E-handelsandelene vil udvikle sig, som følger:

• 2017: 2 procent af dagligvarer og 20 procent af udsalgsvarer.
• 2030: 6-15 procent af dagligvarer og 30-50 procent af udsalgsvarer.

Af samme grund er Mikkel Hippe en del af Vækstteam for Handel og Logistik, der er nedsat af Erhvervsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med det formål at undgå, at danske bymidter bliver lagt øde, fordi størstedelen af butikkerne går konkurs.

Men stadig masser af muligheder
”De gamle mastodonter og offline virksomheder er udfordrede af den digitale udvikling og disruption-agendaen, ja. Men der er stadig masser af muligheder for etablerede virksomheder; det gælder bare om at tænke sig om og være nysgerrig på mulighederne”, fortæller Mikkel Hippe.

Han nævner tre eksempler på digitale supply chain løftestænger, som han mener, mange virksomheder kan høste fordele ved at forfølge:

1. Drop shipment: Tag imod ordrer fra kunder uden selv at have varerne på lager. Send ordren direkte videre til leverandøren og lad leverandøren levere direkte til kunden/forbrugeren. Det kræver en stærk digital dataintegration i forsyningskæden, og det er netop den slags Tradeshift leverer. Til alle.
2. Gør brug af blockchain til at registrere alle hændelser. Blockchain er et fantastisk værktøj til at holde styr på og redegøre for alle hændelser i en lang og kompleks forsyningskæde. En landmand forsyner en vognfuld grise med en RFID-mærkning. Slagteriet modtager grisene og registrerer RFID-mærket i blockchain-platformen.
   Mærkningen følger herefter alle fødevareprodukterne igennem hele værdikæden hele vejen ud til en forbruger, der køber ind i et supermarked. Forbrugeren kan med sin smartphone spore alle hændelser i værdikæden. Det er ikke mindst interessant for danske fødevareproducenter, der ønsker at sælge til kinesiske forbrugere, der efter mange fødevareskandaler er meget skeptiske. Tradeshift er selvfølgelig lige på trapperne med en blockchain-løsning.
3. Opsamling af logistikdata giver adgang til likviditet. Mange store banker og finansielle aktører tilbyder supply chain finance-løsninger, hvor sælger modtager betalingen for ordren med det samme med sikkerhed i ordren. Långiver modtager så betaling fra køber ved betalingsfrist, som måske er en eller tre måneder.
   Bedre likviditet er meget vigtigt for de fleste virksomheder, ikke mindst virksomheder i vækst med behov for at investere i udvidelser af forretningen. Supply chain finance forudsætter en digital platform, der på enkel og effektiv vis understøtter dataflow og integrerer med den finansielle partner.