Mangelfulde temperaturdata udfordrer kontrol af grisetransporter
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser store forskelle i temperaturregistreringer fra lange grisetransporter. Manglende datastandarder vanskeliggør sammenligning, myndighedskontrol og vurdering af dyrevelfærd.
Foto: Aarhus Universitet Technical Sciences | Mette S. Herskin
Temperaturdata fra lange grisetransporter er så uensartede, at de kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere dyrenes velfærd. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor forskere har analyseret 180 temperaturfiler fra 124 transporter gennemført i 2023.
Ifølge EU's transportregler skal køretøjer, der transporterer grise og kreaturer i mere end otte timer, være udstyret med temperatursensorer. Men registreringerne leveres i vidt forskellige formater, hvilket gør systematisk analyse og sammenligning vanskelig.
Forskerne fandt mere end 40 forskellige kombinationer af dataindhold og filudformning. Registreringerne var desuden på seks sprog og omfattede mellem én og seks sensorer pr. køretøj. Måleintervallerne varierede betydeligt, og nogle filer manglede registreringer i flere timer.
Sensorplacering skaber usikkerhed
Et centralt problem er manglende oplysninger om sensorernes placering. For 101 af de 124 transporter fremgik placeringen slet ikke.
Det er væsentligt, fordi temperaturen kan variere betydeligt mellem forskellige områder i et køretøj med flere etager og flere hundrede grise.
Man kan altid følge ændringer i målinger fra en sensor over tid, men hvis man ikke ved, hvor sensoren sidder, er det svært at vide, om der er tale om for eksempel minimums- eller maksimale temperaturer i køretøjet, siger Mette S. Herskin, professor ved Aarhus Universitet.
Forskerne understreger samtidig, at temperaturmålinger ikke direkte dokumenterer dyrevelfærd. De kan indikere risiko for varme- eller kuldestress, men en egentlig vurdering kræver også observationer af dyrenes tilstand.
Fælles datastandarder er nødvendige
Undersøgelsen indgår i det europæiske forskningssamarbejde European Partnership on Animal Health and Welfare, der blandt andet arbejder med at udvikle en fælles platform til overvågning af dyrevelfærd.
Forskerne anbefaler fælles minimumskrav til sensorernes antal og placering, registreringsintervaller og oplysninger om ventilation. Data bør desuden leveres i standardiserede, maskinlæsbare formater frem for forskellige PDF-dokumenter.
Formålet er at gøre eksisterende registreringer mere anvendelige til systematisk overvågning på tværs af transporter og lande.
Undersøgelsen omfattede ikke myndighedernes efterfølgende behandling af data eller reaktioner på eventuelle temperaturoverskridelser.
