Danske virksomheder kan spinde grønt guld på deres affald

Målgruppen for projektforløbene er primært produktions-SMV’er, der vil undersøge forretningspotentialet i at afsætte en spildstrøm til nye råvarer, eller virksomheder, som ønsker at aftage en råvare fra en spildstrøm.

Og gevinsten ved at udnytte affaldet fra produktionen er enormt, fortæller Sune Dowler Nygaard, divisionsdirektør for Miljøteknologi på Teknologisk Institut.

”Udnyttelse af spildstrømme rummer et stort overset potentiale. Men da virksomhederne helt naturligt har fokus på kerneforretningen, sker det ikke af sig selv. Det kræver viden, der typisk ligger i yderkanten af deres primære kompetencer, så der har de brug for hjælp til at se mulighederne og handle på dem. Samtidig skal de dog overvinde de interne barrierer, der som oftest handler om økonomi, usikkerhed om effekten og manglende overblik over processen,” siger han.

Målrettede forløb skal styrke SMV’ernes grønne handlekraft

Virksomhedernes kompetencer skal udvides via målrettede forløb, hvor virksomhedsledelsen og nøglepersoner rådgives og uddannes i processen fra spild til ressource med fokus på både ledelsesmæssige og tekniske muligheder og på en bæredygtig, men også økonomisk favorabel løsning. Målet er at klæde virksomhederne på til selv at kunne drive sådanne processer og skabe de rette samarbejder i nye værdikæder og partnerskaber.

”Ofte har SMV’erne ikke de samme muligheder som de store virksomheder, når det gælder grøn omstilling. De fleste ved godt det er vigtigt, men for mange handler det om, at der simpelthen er mange andre fokusområder, der fylder mere i den daglige drift. Og så er det i høj grad også et spørgsmål om kompetencer. Derfor ser vi dette som et nødvendigt projekt, der i sidste ende vil styrke SMV’ernes grønne handlekraft og dermed løfte deres konkurrenceevne,” fortæller adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond, der står bag projektet.

Fra spildstrøm til grønt guld

Spildstrømme er den del af en produktion, der på nuværende tidspunkt ikke udnyttes, og som derfor deponeres, sendes til forbrænding eller ender i kloakken. Men sådan behøver det ikke at være.

Restprodukter kan ofte genbruges i egen produktion, som det fx ses hos pK Chemicals, der satser på at kunne genbruge 80 procent af den ethanol, de anvender i deres farmaceutiske produktion. Eller Baser ApS, der producerer parasolfødder af restplast fra en plastvirksomhed.

Men det kan sjældent gøres uden hjælp udefra. Det oplevede AAK, der i dag tjener penge på at sælge biprodukter, som de for tre år siden betalte penge for at komme af med:

”Vi fik hjælp til ikke bare at forstå og værdifastsætte vores reststrømme, men også til at finde aftagere og se muligheder, vi ikke anede fandtes. Det kræver kompetencer, vi ikke selv har, og som de færreste virksomheder besidder,” fortæller Erik Møller Madsen fra AAK.

Virksomhedernes muligheder skal kortlægges

Teknologisk Institut samarbejder med rådgivningsvirksomheden zeal ApS om at involvere de deltagende virksomheder i en nærmere kortlægning af, hvor der skal sættes ind hos den enkelte virksomhed. Det kan for eksempel ske ved at evaluere en konkret spildstrøms indhold og muligheder for at omdanne den til en egnet råvare. Eller ved at en potentiel aftager af en spildstrøm får konkretiseret, hvilke krav råvaren skal leve op til, når det gælder fx renhed og egenskaber.

I alt skal mindst 35 virksomheder over de næste to år gennem et virksomhedsforløb. Derudover vil der blive afholdt en række webinarer og inspirationsoplæg, der skal medvirke til at udbrede kendskabet og konkretisere mulighederne ved at udnytte affaldet fra produktionen bedre.

- KCP