Det danske forsvar går til RFID’en

Af Poul Breil-Hansen

Første gang en flok amerikanske marinesoldater stødte på RFID-tags på containere, de modtog i et operationsområde, skød de dem simpelthen af. Det kunne jo være fjendtligt lytteudstyr eller det, der var værre. De havde ikke set den slags før og var ikke blevet informeret om den nye teknologi. Men bortset fra den slags fødselsvanskeligheder har det amerikanske forsvar haft stor succes med brugen af RFID igennem efterhånden en del år. Det samme har en del andre NATO-partnere her iblandt det danske forsvar. Det fortalte major Jens Jørgen Mølvig med stor begejstring og effekt om på årets Lageroptimerings-konference i Fredericia.

Èn container per soldat
Når forsvaret sender en enhed ud på en international operation i for eksempel Afghanistan eller Irak, udløser det en gigantisk og kompleks logistikopgave. Udsendelsen støttes af Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i Vordingborg, og man kalkulerer med at sende cirka en 40 fods container per udsendt soldat. Containerne indeholder alt fra feltforplejning, hospitalsudstyr, uniformer og anden udrustning til ammunition, våbensystemer, kommunikationsudstyr, telte o.s.v. Den udsendte enhed vil blive understøttet af et stort antal logistikfolk fra alle niveauer, og det er ikke mindst i den form for logistikudfordringer, at det danske forsvar har høstet gevinster ved at anvende aktiv RFID-teknologien.

På internationale missioner er den logistiske opgave ifølge Jens Jørgen Mølvig kort og godt:

[understreg]Få dem af sted
Hold dem i live
Hold dem i gang
Få dem hjem[/understreg]

Styring af materialeflow
Forsvaret har måttet erkende, at Forsvarets evne til at indsætte styrker har overgået evnen til at styre materialeflowet. Forsvaret har i forvejen et tilfredsstilende overblik over det materiel, der ligger på hylder eller er udleveret til soldaterne, men organisationen har derudover i dag et behov for at kunne overvåge sine transporter over lange afstande gennem områder med dårlig infrastruktur og gennem logistiske installationer, som ikke altid forvaltes efter vesteuropæisk standard.

Forsvaret har derfor set på mulige løsninger til at forbedre styring af materialeflowet og har gjort følgende overvejelser:
Stregkoder er en kendt, moden og udbredt teknologi. Den er billig og anvendes hovedsageligt til manuel datafangst, og den opfylder indtil videre Forsvarets behov for at forvalte de enkelte materielgenstande. Men stregkoden er sårbar over for ridser, og kravet om manuel datafangst betyder, at den ikke kan opfylde Forsvarets behov for at følge containere under deres transport.
Satellitsporing er en kendt men mindre udbredt teknologi, som er dyr, hvis den skal anvendes på hver eneste container. Den kan anvendes til automatisk datafangst, men den er både sårbar og kræver vedvarende strømforsyning, hvilket ikke altid er tilgængeligt for en container.
Aktiv RFID er en delvis moden, men mindre udbredt teknologi. Hardware er billig, men systemet er dyrt. Det kan anvendes til automatisk datafangst, det er solidt og der er begrænset behov for strøm.
RFID-teknologien tilbyder ifølge Jens Jørgen Mølvig for eksempel tydelige logistikfordele i følgende situationer:
Når enheder skal sendes ud eller tages hjem til at holde styr på et stort antal containere fuld af materiel.
Det er blevet meget lettere at styre flytningen af materiel fra område til område.
Genforsyningen af materiel er blevet lettere, fordi sporingssystemet kan hjælpe med at finde de ønskede dele

Samarbejde med NATO
I fremtiden er det forsvarets plan at indgå i et tættere samarbejde med NATO-partnere om udveksling af data om, hvor reservedele og materiel befinder sig. ”Og her kommer aktiv RFID også ind i billedet som mulig fælles kommunikationskanal for NATO-parter”, fortæller Jens Jørgen Mølvig.
"Vi har valgt den samme leverandør af RFID-teknologien, som leverer til det amerikanske og engelske forsvar samt til NATO hovedkvarteret, og som på det tidspunkt var den eneste udbyder, der kunne tilbyde et færdigudviklet produkt, som var interoperabelt med NATO standarden. På den måde er vi sikre på at få en standard, der taler sammen med amerikanerne, englænderne og andre NATO-partnere, og det er uhyre vigtigt for os", fortæller Jens Jørgen Mølvig.
Amerikanerne gjorde under Golf-krigen den erfaring, at RFID forbedrede gennemsigtigheden i logistikken så markant, at de næsten kunne halvere deres behov for reservebeholdninger – simpelthen blot i kraft af, at de hele tiden havde præcist styr på, hvor materiellet befandt sig.

Markant løft af den militære logistik
”Men den primære gevinst er, at RFID har givet logistikken et kvalitativt løft. Det er der ingen tvivl om. Det vil fremme både vores internationale enheders mobilitet og vores samarbejdsmuligheder med NATO samtidig med at vi forventer, at det vil reducere vores logistikomkostninger. Teknologien gør det muligt for os at komme tæt på real-time sporing af materiel, hvilket betyder, at vi kan styre flytninger og inddække akutte behov med større sikkerhed. RFID muliggør endvidere, at vi kan kortlægge varers flow og derved få et godt grundlag for at optimere koncepter", siger han.