DHL åbner logistikcenter til 900 mio. kr. i Bonn

Den 19. november åbnede DHL Express officielt sit nye logistikcenter til luftfragt i hjembyen Bonn, hvor selskabet har investeret omkring 920 mio. kr. i faciliteter med både teknologi og bæredygtighed i top. SCM.dk har været på besøg.

Det nye logistikcenter åbnede officielt tirsdag d. 19. november. Foto: DHL.

22.11.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

Med det 41 etager høje Post Tower som blikfang har Deutsche Post DHL haft det tidligere tyske regeringshovedsæde Bonn som hjemby igennem en del år. På den baggrund virkede det således ganske passende, da selskabets Express-division i tirsdags, d. 19/11, officielt åbnede sit nye, topmoderne luftfragtlogistikcenter i Köln-Bonn lufthavn.

Læs også: DHL åbner cykelhub i København: ”Bæredygtig last mile er afgørende”

Her har DHL investeret 123 mio. euro (godt 920 mio. kr.), hvilket godt nok er en snas mindre end den runde milliard kroner, selskabet har hældt i om- og udbygningen af sin terminal i Københavns lufthavn, men ikke desto mindre nok til at realisere en facilitet i topklasse på adskillige parametre.

CEO for DHL Express, John Pearson, var på plads, da center og fly blev vist frem for pressen. Foto: Anders Kampmann.

Logistikcenteret er på i alt godt 15.000 m2 fordelt på 12.000 m2 lager- og sorteringsområde, og 3.200 m2 administration. Udover den nyeste teknologi, der bl.a. omfatter 2,5 km. transportbånd, som gør centeret i stand til at håndtere 20.000 pakker i timen, er bæredygtighed også en vigtig målestok.

I samarbejde med lufthavnen har DHL således etableret en gigantisk løsning til lagring af energi fra is med en kapacitet på over 1,3 mio. liter og 18 km rør, der slanger sig gennem hele bygningen og holder den kølig om sommeren og varm om vinteren. Kombineret med en varmepumpe og solpaneler på taget gør det, at hele løsningen er komplet udledningsfri og selvforsynende.

Ifølge ingeniørerne bag projektet, er is-løsningen indtil videre ganske unik i Tyskland og formentlig også Europa, og CEO for DHL Express, John Pearson, peger på, at det er et godt eksempel på, hvordan virksomheden på en og samme tid bliver bedre for sine kunder og hjælper med at udvikle industrien som helhed.

Det nye center stod klar i august og siden har man så stille og roligt kørt det op til fuld drift, med 340 ansatte fra 34 lande, der arbejder døgnet rundt, seks dage om ugen. Her tømmer eller fylder de et fly 28 gange dagligt, heriblandt den nye direkte rute til Hong Kong, som er startet op sideløbende med centeret.

Læs også: DHL og StreetScooter annoncerer samarbejde om nyt elektrisk leveringskøretøj

Ruten fra Asien bliver betjent af en af DHL’s spritnye Boeing 777F, som man netop har modtaget de første eksemplarer af, og som SCM.dk fik lejlighed til at besigtige i forbindelse med besøget i terminalen. Flyet er det hidtil mest brændstofeffektive, DHL har taget i brug, og er endnu et skridt i retning af en mindre påvirkning på miljøet, som John Pearson forklarede.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

11.11.2026Logicenters

Sponseret

Fremtidens logistik rykker tættere på forbrugerne

10.11.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Sådan kan en varemodtagelse og forsendelse også se ud

SCM.dk

Nyt projekt skal gøre biodiversitet til indkøbskriterium

SCM.dk

Mange virksomheder mangler beredskab mod cyberangreb

02.11.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

Maskinfabrikken fik mere plads, bedre overblik og færre fejl på lageret

28.10.2026SCM.dk

Dansk specialist runder de 1.000 palleteringsanlæg

27.10.2026SCM.dk

Der er drøn på logistikejendomsmarkedet i det østjydske. Men det gælder også tomgangen

26.10.2026TAWI Danmark AS

Sponseret

Eliminering af løft af fustager hos Dugges Bryggeri

22.10.2026WITRON Group

Sponseret

One of the most powerful automated logistics platforms in Europe

22.10.2026STILL Danmark A/S

Sponseret

Fra nybyggeri til færdigt logistikcenter – STILL har fulgt FTZ hele vejen

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København

AlfaPeople
Webinar
Are You Where You Want to Be with AI?

From AI experimentation to practical use cases in Microsoft Dynamics 365 ERP

Dato

12.11.2026

Tid

10:00

Sted

Teams Online

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

På kurset Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet, som også er et diplommodul, lærer du om planlægning, opbygning og drift af jernbaner. Kurset omfatter blandt andet simulering, procesanalyse og driftsanalyse angående både passager- og godstrafik.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Bliv intern auditor for informationssikkerhed – ISO/IEC 27001 – 2 dage

På dette kursus lærer du at auditere et ledelsessystem for informationssikkerhed. Du får metoder til at etablere det interne auditprogram samt til at planlægge og udføre de enkelte audits. Kurset tager udgangspunkt i vejledningen ISO/IEC 27007.

Dato

16.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn