EU's offentlige indkøb for 2.500 milliarder euro kan blive grønnere

Koalitionen består af 26 virksomheder og organisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 11.500 virksomheder. Den beder EU-Kommissionen om at gøre lavemissionskriterier obligatoriske i EU's regler for offentlige indkøb forud for en revision, som ventes den 9. september.

I et brev til Kommissionen den 18. august – med den italienske klimatænketank ECCO som tovholder – peger underskriverne på, at offentlige myndigheder årligt bruger omkring 2.500 mia. euro på indkøb, svarende til cirka 16 procent af EU's BNP.

Koalitionen mener dog ikke, at denne indkøbskraft bliver brugt aggressivt nok til at skabe efterspørgsel efter renere produkter og teknologier. Det skaber efter deres opfattelse en modsætning i Bruxelles' tilgang: Virksomheder bliver presset til at omstille sig, mens markedsvilkårene ikke altid belønner dem, der gør det.

"Offentlige indkøb har potentiale til at sende klare signaler til markedet og understøtte udbredelsen af mere bæredygtige teknologier og produktionsprocesser. Men det potentiale er kun delvist udnyttet," hedder det i brevet.

Pris frem for grønne krav

Ifølge koalitionen er offentlige udbud fortsat alt for prisdrevne. De grønne kriterier, der blev indført under EU's Net Zero Industry Act i 2024, er ofte frivillige og bliver håndhævet forskelligt fra medlemsland til medlemsland. Den uensartede praksis forhindrer efter koalitionens vurdering, at offentlige indkøb bliver et pålideligt markedssignal for europæisk industri.

Argumentet er, at hvis staterne konsekvent efterspørger renere stål, byggematerialer, teknologi og andre produkter, vil leverandørerne få et langt stærkere kommercielt incitament til at investere i omstilling.

Brevet kommer, mens EU's lovgivere forhandler den omstridte Industrial Accelerator Act, som har introduceret princippet "Made in Europe" i offentlige indkøb og statsstøtte. Formålet er at dæmme op for USA's og især Kinas dominerende position og genoprette europæisk industri i takt med den grønne omstilling.

Krav om opgør med laveste pris

Mere politisk opfordrer koalitionen også Bruxelles til at udfase modellen, hvor kontrakter alene tildeles efter laveste pris, til fordel for det bredere princip om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud". I praksis vil det give offentlige myndigheder større spillerum til at vægte CO2-udledning og andre faktorer sammen med prisen.

Koalitionen foreslår, at Kommissionen kobler indkøbsreglerne til EU's eksisterende klimaregulering – for eksempel ved at genbruge metoder fra EU's kvotehandelssystem eller CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM). Det vil ifølge koalitionen gøre emissionsdata mere sammenlignelige uden at pålægge virksomhederne en helt ny rapporteringsbyrde.

"For at lette markedets tilpasning, sikre retssikkerhed og undgå fragmentering bør disse krav indføres gradvist og struktureres omkring et klart skel mellem obligatoriske minimumskrav, der fungerer som adgangskrav, og supplerende bonuskriterier, der skal belønne virksomheder, der gør mere end det påkrævede, og fremme løbende innovation," hedder det videre i brevet.

Underskriverne ønsker desuden, at udbudsreglerne forhindrer, at offentlige kontrakter går til leverandører, der baserer sig på dårlige arbejdsforhold eller andre overgreb længere nede i de globale forsyningskæder.

Debatten om bæredygtighed i danske offentlige indkøb

Den europæiske diskussion om grønne krav i udbud har en tydelig dansk parallel. Offentlige indkøb i Danmark – stat, regioner og ikke mindst de 98 kommuner – udgør en betydelig del af den samlede efterspørgsel i økonomien, og indkøbsmagten har i flere år været fremhævet som et redskab til at drive den grønne omstilling, uden at det nødvendigvis kræver ny lovgivning.

Debatten i Danmark har flere tilbagevendende spor:

• Pris versus klima: Ligesom i EU-koalitionens brev er det tilbagevendende kritikpunkt fra grønne organisationer og dele af erhvervslivet, at laveste pris fortsat fylder for meget i danske udbud, og at det underminerer de virksomheder, der investerer i renere produktion.
• Kommunerne som frontløbere: Flere kommuner er gået foran med egne grønne indkøbsstrategier og CO2-krav i udbud af eksempelvis bygge- og anlægsopgaver, transport og fødevarer, men der er stor forskel på ambitionsniveauet kommunerne imellem.
• Byrde for mindre leverandører: Dele af erhvervslivet, især mindre og mellemstore virksomheder, har efterlyst enkle og ensartede krav, så grønne kriterier ikke bliver en administrativ hindring, der favoriserer store leverandører med flere ressourcer til dokumentation.
• Arbejdsklausuler og sociale hensyn: Sideløbende med klimadagsordenen fylder også kravet om ordentlige løn- og arbejdsvilkår hos leverandører og underleverandører i den danske debat om ansvarlige offentlige indkøb.

Den danske udbudslov giver allerede i dag ordregivere mulighed for at lægge vægt på "kvalitative, miljømæssige og sociale aspekter" i tildelingskriteriet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet, i stedet for udelukkende at vælge det billigste tilbud. Men ligesom på EU-niveau er brugen af grønne kriterier i høj grad frivillig, og praksis varierer betydeligt fra myndighed til myndighed. 

En tidligere dansk strategi for grønne offentlige indkøb, "Grønne indkøb for en grøn fremtid", har blandt andet set på, hvordan det offentlige kan stille klima- og miljøkrav ved køb af alt fra bygge- og anlægsopgaver til it-ydelser og datacenterkapacitet.

EU-koalitionens forslag om at gøre grønne kriterier obligatoriske og udfase ren laveste pris-tildeling vil, hvis det bliver gennemført, kunne få direkte betydning for danske myndigheders udbudspraksis – og dermed skærpe en debat, der allerede i dag handler om, hvor langt det offentlige skal og kan gå for at bruge sin indkøbskraft til at fremme den grønne omstilling.