Finansiel ustabilitet truer verdenshandlen – udviklingslande rammes hårdest
UNCTAD advarer om, at næsten 90 procent af global handel afhænger af handelsfinansiering, og at højere låneomkostninger, klimarisici og dollarens dominans gør de fattigste økonomier særligt sårbare.
Højere låneomkostninger, klimarisici og dollarens dominans gør de fattigste økonomier særligt sårbare. Foto: 123rf.com
Den globale vækst vil falde til 2,6 procent i 2025 fra 2,9 procent i 2024 efterhånden som global handel og investeringer møder stigende pres fra finansiel ustabilitet og geopolitisk usikkerhed. Sådan lyder det ifølge FN’s Handels- og Udviklingskonference (UNCTAD) nye Trade and Development Report 2025: On the Brink – Trade, finance and the reshaping of the global economy. Rapporten viser, at ændringer på finansmarkederne påvirker verdenshandlen næsten lige så kraftigt som den reelle økonomiske aktivitet og dermed har indflydelse på udviklingsmuligheder globalt.
UNCTAD’s generalsekretær Rebeca Grynspan udtaler, at resultaterne viser, hvordan finansielle forhold i stigende grad bestemmer retningen for den globale handel.
”Handel er ikke blot en kæde af leverandører. Det er også en kæde af kreditlinjer, betalingssystemer, valutamarkeder og kapitalstrømme”.
Global handel steg med cirka 4 procent i begyndelsen af 2025 delvist drevet af virksomheder, der fremskyndede importen før toldændringer men også af strukturelle årsager: tjenester vokser hurtigere understøttet af væksten i den digitale økonomi og AI og handel mellem sydlige økonomier (South–South trade) vokser over gennemsnittet. Under disse faktorer anslås den underliggende handelsvækst til mellem 2,5 og 3 procent. Den forventes at aftage yderligere efterhånden som finansielle forhold i stigende grad påvirker produktions- og investeringsbeslutninger.
Næsten 90 procent af verdenshandlen er afhængig af handelsfinansiering. Dollar-likviditet og grænseoverskridende betalingssystemer er også afgørende for international handel. Denne dybe afhængighed af finansielle kanaler gør handlen tæt forbundet med globale finansielle og monetære forhold. En ændring i rentesatser eller investorstemning i et stort finanscenter kan påvirke handelsvolumener verden over. For udviklingslande, hvor adgang til billig kredit er begrænset, kan disse finansielle pres underminere ellers levedygtige handelstransaktioner.
Rapporten fremhæver også den stigende rolle af finansielle faktorer på råvaremarkederne især inden for essentielle fødevaresystemer. For flere store fødevarehandelsvirksomheder stammer mere end 75 procent af indtægterne nu fra finansielle operationer frem for fysiske varebevægelser.
Udviklingsøkonomier forventes at vokse med 4,3 procent, væsentligt hurtigere end avancerede økonomier. Men de står over for højere finansieringsomkostninger, større udsathed over for pludselige ændringer i kapitalstrømme og stigende klimarelaterede finansielle risici. Disse faktorer begrænser det finanspolitiske og investeringsmæssige råderum, der er nødvendigt for at opretholde væksten.
Det globale Syd står for mere end 40 procent af verdensproduktionen næsten halvdelen af den globale varehandel og mere end halvdelen af globale investeringsstrømme. Alligevel er deres rolle på de globale finansmarkeder begrænset. Eksklusive Kina repræsenterer udviklingslandene kun cirka 12 procent af den globale aktieværdi og omkring 6 procent af den globale obligationsudstedelse.
Da deres indenlandske finansmarkeder er små er mange udviklingsøkonomier afhængige af ekstern finansiering til betydeligt højere omkostninger. Lånerenter på 7 til 11 procent er almindelige sammenlignet med 1 til 4 procent i store avancerede økonomier.
Klimasårbarhed forstærker det finansielle pres. Lande, der gentagne gange udsættes for ekstreme vejrhændelser, betaler nu anslået 20 milliarder dollars mere hvert år i renter, fordi långivere vurderer dem som mere risikable. Siden 2006 har disse ekstra præmier kostet klimafølsomme økonomier cirka 212 milliarder dollars – ressourcer, der ellers kunne have støttet social investering eller klimatilpasning.
På trods af gradvis diversificering af internationale reserver forbliver dollaren central i den globale finansiering. Dens andel af internationale betalinger gennem SWIFT er steget fra 39 procent til cirka 50 procent på fem år. USA står også for halvdelen af den globale aktieværdi og omkring 40 procent af den globale obligationsudstedelse. Mens dette giver stabilitet i usikre perioder, knytter det også udviklingsøkonomier til finansielle cyklusser, hvor de har begrænset indflydelse.
UNCTAD skitserer en række praktiske reformer, der har til formål at reducere finansiel sårbarhed, forbedre forudsigelighed og styrke sammenhængen mellem handel, finans og udvikling. Rapporten anbefaler:
• At styrke det multilaterale handelstvistesystem, så regler håndhæves, og usikkerhed reduceres.
• At opdatere handelsreglerne til nutidens økonomi herunder tjenester, digital handel, klimahandling og nye industristrategier.
• At lukke datagab i handels- og investeringsstatistikker for bedre at informere og koordinere politikker.
• At reformere det internationale monetære system for at begrænse skadelige udsving i valutaer og kapitalstrømme.
• At styrke regionale og indenlandske kapitalmarkeder, så udviklingslande kan skaffe overkommelig langsigtet finansiering.
• At anvende makroprudentielle værktøjer (regler, der reducerer negative finansielle afsmittende effekter) for bedre at beskytte handel og investeringer.
• At forbedre gennemsigtighed i råvarehandel og udvide adgangen til overkommelig handelsfinansiering, især for små virksomheder.
Kilde: UN trade & development
/ PiB
