Flaske eller dåse: Lige klimavenlige i Danmark

Det gør ikke en forskel for klimaet om din øl serveres i en glasflaske, der vaskes og genpåfyldes eller kommer i en dåse, der genanvendes til en ny dåse. En genbrugsflaske i glas med 0,33 liter kan i dag have en højere CO2-udledning end en aluminiumsdåse med samme mængde indhold. Genbrugsflasken skal indsamles, vaskes og genpåfyldes flere gange end i dag, hvis den skal klare sig bedre end dåsen. Det skyldes, at pant- og retursystemet i Danmark er effektivt og sikrer, at flasker og dåser genanvendes til nye i såkaldt closed loop. 

Den nye analyse kommer på et tidspunkt, hvor Danmark skal indføre nye EU-krav om, at genbrugsflasker skal udgøre 10 procent af drikkevareemballagerne i 2030 – med mulighed for at stige til 40 procent i 2040. Kravet er en del af EU’s emballageforordning (PPWR – Packaging and Packaging Waste Regulation). 

Pant- og retursystemet omfatter i dag både genbrugsflasker og dåser og flasker, der smeltes om og genanvendes, da der er frit emballagevalg i Danmark. Ifølge Dansk Retursystem viser resultaterne, at der ikke er grundlag for at indføre krav om én bestemt type emballage. 

"Samlet set er der ikke reelle klima- og miljøgevinster ved at vælge genbrugsflasker frem for dåser og plast-flasker, da vi har et cirkulært og effektivt pant- og retursystem. Begge emballagetyper og de forskellige materialer har styrker og udfordringer, men der er ikke grundlag for at fjerne det frie emballagevalg, som har spillet en vigtig rolle i den positive udvikling på drikkevaremarkedet, og tvinge danske virksomheder og forbrugere over på en standardflaske, som skal vaskes og genpåfyldes", siger Kasper Qvant Schmidt, administrerende direktør hos Dansk Retursystem. 

De sidste 10 år er der sket en tredobling i antallet af tilmeldte produkter i pant- og retursystemet, som forbrugerne i dag kan vælge imellem. Genbrugsflasken i glas udgør i dag cirka 6 procent af salget af pantbelagte drikkevarer i detailhandlen. 

Tvinges bryggerierne til at bruge standard-glasflasker frem for for eksempel dåser skal de investere i flere parallelle produktionslinjer, vaskerier og logistik. Omkostninger, som i sidste ende ender hos forbrugerne, der vil skulle betale højere priser for deres drikkevarer. 

Mange mikrobryggerier har valgt dåser til deres produktion og har ikke økonomi til at klare nye ekstraomkostninger. Færre bryggerier vil føre til mindre konkurrence og risiko for højere priser og færre valgmuligheder på hylderne i supermarkedet. I forvejen er mikrobryggerierne under pres – alene i 2025 måtte 13 lukke. 

Læs også: Antallet af drikkevarer med pant slår rekord

Genbrugsflasker fylder mere end emballager, der presses sammen efter pantautomaten. Derfor vil flere genbrugsflasker også kræve mere areal i detailhandlen og medføre øget tung trafik omkring supermarkederne. Eksempelvis vil det kræve 5 lastbiler at indsamle den samme mængde drikkevarer, som der i dag kan være i én lastbil, hvor dåser og plastflasker indsamles komprimeret, er vurderingen fra Dansk Retursystem. 

Analysen giver ifølge Dansk Retursystem beslutningstagerne et grundlag for at udnytte mulighederne for nationale undtagelser, som findes i EU-forordningen. 

"Når der ikke er reelle miljø- og klimagevinster at hente, er kravet om flere genbrugsflasker ikke proportionalt med de store omkostninger, som påføres bryggerierne og sidste ende forbrugerne, som vil skulle betale regningen i form af højere priser på drikkevarer. Derfor bør politikerne i Folketinget og en ny regering bede EU-Kommissionen om en undtagelse, så drikkevareemballager, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra genbrugskravet", siger Kasper Qvant Schmidt. 

Kilde: Dansk Retur System

/ PiB