Globale ledere har øjnene stift rettet på cyberangreb

World Economic Forum har udgivet sin årlige Global Risks Report. Rapporten viser, at cybersikkerhed – både på kort og på langt sigt – er det vigtigste fokuspunkt.

”Cybersikkerhed er ikke en modedille. Det er en hygiejnefaktor, som alle virksomheder – store såvel som små – er nødt til at forholde sig til. Og det gælder både i dag, i morgen og langt ud i fremtiden”, siger Malene Stidsen, der er programchef for Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram. Foto: Industriens Fond

02.02.2026

SCM.dk

Vanen tro har virksomhedsledere fra nær og fjern givet input til 2026-udgaven af Global Risks Report. Det har kastet mange interessante konklusioner af sig, og risikorapporten afspejler på mange måder en verden i forandring med mange store udfordringer, samfundsforandrende agendaer og intens stormagtsrivalisering.
I rapporten fra World Economic Forum har private virksomheder rangeret deres risikovurderinger i henholdsvis et 2-årigt og et 10-årigt perspektiv. Og tidshorisonten gør en stor forskel. 

Den korte horisont på to år kredser især om nogle af de geopolitiske og samfundsmæssige udfordringer, risici og forandringer der udfolder sig i disse år – herunder øget polarisering og et højt konfliktniveau på den globale scene. 
Men på den lange bane, med en 10-årig tidshorisont, er det de mere miljø- og klimamæssige udfordringer, der fylder. Herunder de ekstreme vejrforhold, biodiversitetskrisen og kritiske forandringer af klodens økosystemer.
Bemærkelsesværdigt er det, at usikkerheder i cyberspace rangerer højt på både kort og langt sigt og dermed er i Top-5 uanset tidshorisonten.

Med andre ord er cybersikkerhed en tematik, der er kommet for at blive – i øvrigt sammen med nært beslægtede udfordringer inden for misinformation og vildledning, hvor dataetik, transparens, tillid og informationsteknologi også spiller en væsentlig rolle.

Uanset hvilken tidsramme man forholder sig til, så er erhvervslivets opgør med ondsindede hackere og skruppelløse kriminelle i cyberspace formentlig en kamp der skal kæmpes i mange år fremover. 

”Cybersikkerhed er ikke en modedille. Det er en hygiejnefaktor, som alle virksomheder – store såvel som små – er nødt til at forholde sig til. Og det gælder både i dag, i morgen og langt ud i fremtiden”, siger Malene Stidsen, der er programchef for Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram og peger på, at cybersikkerhed netop derfor også er et langtidsholdbart konkurrenceparameter: 

”Når usikkerheder i cyberspace vurderes som et vigtigt emne og en kritisk risikofaktor, så betyder det implicit, at øget cybersikkerhed er en efterspurgt vare og kompetence. I det lys er det værdifuldt, når virksomheder arbejder målrettet med at dygtiggøre sig på området og prioriterer en høj cybersikkerhed i både virksomheden, i de produkter man sælger, og i de værdikæder man indgår i. Alternativet er, at man øger risikoen for at blive hacket og derved kan komme til at føre vira og andre dårligdomme videre til kunder og leverandører. Og det er altså ikke noget, man bliver populær af”. 

At et målrettet fokus på cybersikkerhed er penge værd kan aflæses af det danske cyberbarometer, der blandt andet belyser, hvordan investering i cybersikkerhed kan give konkurrencefordele. 
Og heldigvis investeres der. Mange har efterhånden fået øjnene op for vigtigheden af at cybersikre sig selv og sine produkter.

Men der er stadigvæk store forbedringsmuligheder og lavthængende frugter at plukke hos de danske virksomheder – især når det handler om værdikæden. 

”Stort set alle virksomheder indgår i værdikæder. Og gennem teknologi og langvarige kundeforhold er mange virksomheder i dag tæt forbundne til hinanden, så data, viden, værdier og gode idéer flyder uhindret frem og tilbage i værdikæderne. Det er godt for effektiviteten, innovationen og forretningen. Men det er også en skrøbelighed. Meget af det foregår digitalt, og det åbner altså nogle døre, hvor uønskede gæster kan komme ind – og så har de potentielt adgang til hele værdikæder og flere virksomheder på én gang”, advarer Malene Stidsen og fortsætter: 

”Værdikæderne er en essentiel del af det at drive virksomhed. Så det er vigtigt, at virksomhederne får håndteret de mange risici i samarbejde med deres kunder og leverandører. Det er ikke en let opgave, men den er til gengæld meget værdifuld at få løst. For hvis man ikke har styr på sikkerheden i sine værdikæder, så bliver man hurtigt det svageste led – og så vælges man fra”. 

Værdikædernes vigtighed og det tilhørende behov for høj sikkerhed i cyberspace har gjort cybersikre værdikæder til et særligt opmærksomhedspunkt i Industriens Fonds arbejde med at styrke danske virksomheders sikkerhedsniveauer og konkurrenceevne.

Læs også: Dansk tech bekæmper kopivarer med unik fingeraftryksteknologi

Konkret stiller fem af fondens projekter skarpt på cybersikkerhed i værdikæden, og senest har fonden, sammen med Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Erhvervshus Midtjylland, Odense Robotics og Food & Bio Cluster Denmark, sat gang i en kampagne med fokus på virksomheders samarbejde og relationer i cyberspace.
Ambitionen er at kampagnen får flere virksomheder til at søge hjælp hos de fem projekter, så værdikæderne og virksomhedernes adfærd i cyberspace generelt sikres bedre.

”Med kampagnen vil vi gerne, på et overordnet plan, sætte cybersikre værdikæder på agendaen i danske virksomheder. Derudover sigter kampagnen også efter at præsentere en række nyttige og meget konkrete værktøjer, som virksomheder kan bruge til at forbedre sikkerheden i deres værdikæder. Samlet set håber vi, at indsatsen fører til handling hos en masse virksomheder, så de styrker sig, bliver mere attraktive og står bedre rustede til at vinde nye kunder og indgå i flere værdikæder fremover”, fortæller Malene Stidsen.

Kilde: Industriens Fond

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

18.03.2026SCM.dk

Opkøb styrker IFS markant inden for supply chain

17.03.2026Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

Körber accelererer AI-innovation inden for logistik og supply chain i samarbejde med NVIDIA

Annonce

SCM.dk

Opkøb styrker IFS markant inden for supply chain

SCM.dk

IMO: Flådebeskyttelse ikke en holdbar løsning

16.03.2026Context& A/S

Sponseret

Event hos Microsoft: Én samlet løsning - en stærkere supply chain

16.03.2026Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Når ERP understøtter både drift og udvikling hos Energi Fyn

16.03.2026SCM.dk

It-flaskehalse: Sådan skyder du genvej og udnytter vibe coding til konkrete projekter

16.03.2026Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

Ny serviceteknologi opdager fejlene før de stopper lageret

16.03.2026SCM.dk

Ny cybersikkerhedsuddannelse skal beskytte Danmarks digitale samfund

13.03.2026Context& A/S

Sponseret

AI rykker ind i ERP - og ændrer arbejdet i supply chain

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Brother Nordic A/S
Messe
Foodexpo

Kom og mød os på Nordens største fødevaremesse d. 22-24 marts 2026 i MCH Messecenter Herning

Dato

22.03.2026

Tid

10:00

Sted

Vardevej 1, 7400 Herning

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

23.03.2026

Sted

Kongens Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
Advanced Product Quality Planning & Control Plan (APQP)

APQP er en proaktiv metode som anvendes i den automotive industri i forbindelse med udvikling af produkter og fremstillingsprocesser. APQP omfatter et sæt af procedurer og teknikker, som dels styrker selve udviklingsprocesserne, men også kommunikationen mellem interne/eksterne leverandører og kunder i forhold til produkt- og procesfrembringelse, samtidig med at APQP angiver en fælles referenceramme for at udveksle resultater mellem leverandør og kunde, herunder grundlaget for PPAP.

Dato

23.03.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 27001:2022 Information Security Management System Lead Auditor (CQI and IRCA certificed)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified ISO 27001:2022 Information Security Management System Lead Auditor Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of information security management systems in accordance to the ISO 27001:2022 standard.

Dato

23.03.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus (Engelsk)

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

24.03.2026

Sted

Odense

SSI SCHÄFER
Messe
SSI SCHAEFER på LogiMAT

Agil intralogistik drevet af mobile robotter og AI: SSI SCHAEFER på LogiMAT 2026.

Dato

24.03.2026

Sted

Stuttgart, Germany